Gå til innhold
Hundesonen.no

Overvektige hundeeiere - uforsvarlig?


Guest Bølla
 Share

Recommended Posts

Jeg møter til stadighet svært overvektige hundeiere som åpenbart ikke er i stand til å ta vare på sin egen helse og kroppsform. Til min store forbaulse velger mange av dem å skaffe seg brukshunder, gjeterhunder - generelt hunder med et høyt aktivitetsnivå.

Er dette rettferdig overfor hundene? Og hvilket liv kan disse eierene gi sine kjæledyr når de ikke evner å tilfredsstille de daglige mosjonsbehovene som disse hundene har?

Min første tanke er at det er særdeles egoistisk og grensende til ansvarsløst å skaffe så krevende kjæledyr før man har fått skikk på egen kropp og helse.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • Svar 266
  • Created
  • Siste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Popular Posts

Eg er overvektig og har aktive hundar. Ein periode var eine hunden min veldig tynn, det var fordi eg er ein glupsk tjukkas som åt maten hans, og så gikk me aldri på tur så han hadde verken muskler ell

Nei, det er ikke rettferdig for hundene når eierne ikke klarer å gi dem det de trenger, uansett årsak.

Min første tanke er at det er særdeles egoistisk og grensende til ansvarsløst å skaffe så krevende kjæledyr før man har fått skikk på egen kropp og helse.

Det er vel ikke noe mer forsvarlig med syltynne eiere som ikke lufter hundene sine vel? :icon_confused:

  • Like 11
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Guest lijenta

Det er ikke forsvarlig når hundeeier ikke klarer å gi hunden nok. Spiller mindre rolle med vekta til hunde eier. Det som egentlig spiller mest inn er psyken til mennesket. så kommer alt annet i hultert i bultert etter det. Psyken kan vi ikke se så da er det lett å si at overvektige ikke kan ta seg av hunden fordi overvektige sliter mer når dem beveger seg.

Har da sett fult ut oppegående slanke aktive mennesker som ikke ahr klart å ta seg så godt av hunden sin som den krever

Jeg har selv vært på begge sider av streken for om det egentlig var forsvarlig å ha den rasen jeg hadde. Mitt fokus ble på å mosjonere og og gi hunden det den trengte, Mens jeg jobbet med meg selv for å finne en dato som var fin for at hunden sklulle få et godt liv videre. Innen den datoen kom så var jeg mye friskere og kunne gi hunden et fornuftig liv. Selv om jeg var overvektig, det var sykdommen som gjorde at jeg måtte sette en dato for omplassering, men det var vekta folk så

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Man finner jo de som er overvektig og i bedre form enn de som er tynn.

Uansett, så lenge man gir hunden det den trenger så er det akkurat det samme om man bruker str. S i klær eller str. XL.

Kan love deg at de aller fleste er i bedre form enn det jeg er for tiden, og jeg er "normal vektig". Man skal passe seg litt for å generalisere på den måten der.

  • Like 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Tynnhet henger ikke sammen med sunnhet. Som syltynn 15åring med revva kosthold (spiste kun middag, ellers nada) hadde jeg høyt kolestorol liksom... Ingen hadde mistenkt det hadde de ikke sett blodprøvene mine.

Googler du tynn og usunn eller overvektig og sunn eller lignende setninger finner du flere artikler om temaet.

  • Like 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Har det noen gang falt deg inn å tenke litt lengre enn nesetippen før du dømmer folk basert på utseendet? Jeg syntes det er særdeles trangsynt og grensende til fornærmende å uttale seg slik :)

Neida, men joda, hva tilsier at jeg ikke gir hunden min nok mosjon? Er den automatisk feit fordi jeg er det?

  • Like 2
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Nå leses innlegget som fanden leser bibelen da. For TS sier ikke at alle feite ikke klarer å ta seg av hundene sine.

Jeg møter til stadighet svært overvektige hundeiere som åpenbart ikke er i stand til å ta vare på sin egen helse og kroppsform. Til min store forbaulse velger mange av dem å skaffe seg brukshunder, gjeterhunder - generelt hunder med et høyt aktivitetsnivå.

Er dette rettferdig overfor hundene? Og hvilket liv kan disse eierene gi sine kjæledyr når de ikke evner å tilfredsstille de daglige mosjonsbehovene som disse hundene har?

Min første tanke er at det er særdeles egoistisk og grensende til ansvarsløst å skaffe så krevende kjæledyr før man har fått skikk på egen kropp og helse.

Er man i så dårlig form, enten det er overvekt eller undervekt eller andre ting, at man ikke kan gi hunden det den krever; så ER det jo ikke rettferdig for hundene, er det vel? Det er ikke rettferdig for mine hunder at de har fått minimalt med stimuli siden januar i fjor, siden jeg var dårlig hele svangerskapet, fikk baby med kollikk og så gallesteinoperasjon osv. Det ER jo ikke rettferdig, ikke litt engang. Heldigvis er veldig mange hunder som mine, de takler det helt utmerket. Men at de takler det fint, betyr ikke at det er optimalt.

  • Like 9
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Dersom man er så tung at det setter ekstremt store begrensninger til å bevege seg, og man ikke har noen til å hjelpe seg med å lufte hunden, så synes jeg det er egoistisk og lite gjennomtenkt å skaffe seg en hund som er langt utenfor hva man klarer å tilfredsstille den både fysisk og mentalt.

I Oslo har det kommet den første "Jumbolansen" som er ment for folk i 250 - 400 kilos klassen. Når man er i de vektklassene, så er de fleste ikke i stand til å ture rundt med en aktiv hund. De fleste er vel knapt i stand til å gå selv på en skikkelig måte. Og med tanke på hvordan verden utvikler seg, så får vi fler og fler i den kategorien også i Norge. Men jeg skal ærlig innrømme at jeg ser ekstremt lite folk i de vektklassene med hund... De menneskene jeg kjenner som er overvektige og har aktive hunder, er også aktive selv. Kanskje ikke alle går 2 mil tur om dagen med de nei, men det gjør heller ikke alle tynne folk.

Men det gjelder jo uansett hva slags begrensninger man har, enten det er fysisk eller psykisk. Man ser jo på folk med fysiske handicap eksempel, hvor forskjell det er på aktiviteten til de. Noen vil klare å gi en hund et fullverdig liv, andre hadde slitt med å gi en gullfisk et fullverdig liv.

Man skal kjøpe hund etter hva man kan gi den, ikke hva man ønsker man kunne gi den. For mange kan en hund være et godt selskap til å få bedre livskvalitet. Men å ha et understimulert monster i hus, øker nok ikke livskvaliteten for hverken den med pels, eller den uten pels... Men det gjelder tross alt alle mennesker.

  • Like 9
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Da er det på tide at TS skjønner hvor latterlig det er. At hunder ikke får det de trenger har sjelden noe med eiers vekt og gjøre.

Hvor mange kvinner på godt over 100 kg går flere timer tur hver dag?

Mange hunder trenger mye mosjon, jo mer i ulendt terreng jo bedre.

Endret av Marie
Ordbruk
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hvor mange kvinner på godt over 100 kg går flere timer tur hver dag? Mange hunder trenger mye mosjon, jo mer i ulendt terreng jo bedre.

Jeg går da heller ikke mange timer med hundene mine hver dag, og jeg er 55 kg. Utsagnet ditt i midten gidder jeg ikke å kommentere engang.

Endret av Marie
ordbruk i sitat
  • Like 4
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Guest lijenta

Hvor mange kvinner på godt over 100 kg går flere timer tur hver dag? Mange hunder trenger mye mosjon, jo mer i ulendt terreng jo bedre.

Hvor mange går flere timers tur hver dag?

Endret av lijenta
ordbruk i sitat
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest
Dette emnet er stengt for flere svar.
 Share

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive



  • Nye innlegg

    • Jeg tenker det er viktig at du tar dette på alvor. Hun signaliserer at hun ønsker avstand, og om det ikke respekteres kan det eskalere. Jeg ville som det sies over fått henne grundig sjekket for om hun kan ha smerter. Ville også vurdert å lære inn en fast liggeplass som er litt unna folk, som du kan kommandere henne til når du tenker at det kan oppstå knurring.
    • Jeg hadde tatt henne til en kiropraktor/rehab og fått en skikkelig gjennomgang. Er hun røntget (hofter/albuer/rygg)? Det KAN være hun har vondt, og rett å slett knurrer fordi hun er redd folk skal komme for nærme. Knurring er jo ett signal på at hun ønsker å være i fred.
    • Dette står på DKK's sider: Visse kategorier af hunde kan ikke udstilles: Hunde, der mangler den ene eller begge testikler (kryptorchister) kan ikke udstilles. (Testikler skal være normale og på normal plads). Undtagelse: For hunde, som har fået fjernet den ene eller begge testikler på grund af en skade eller sygdom, er det muligt at søge dispensation hos DKK. Dette foregår ved at søge om dispensation fra dopingreglerne ved at udfylde en særskilt dispensa- tionsansøgning, som ligger på DKK’s hjemmeside – link: https://www.dkk.dk/alle-emner/sundhed- og-sygdom/doping Sammen med dispensationsansøgningen skal der indsendes dokumentation for, at hunden har haft ”normale testikler på normal plads” før operationen. Dette kan være i form af en dyrlægeer- klæring eller dokumentation fra tidligere deltagelse på udstillinger eller prøver, hvor hundens te- stikelstatus er blevet tjekket. Herudover skal der vedlægges dokumentation fra en dyrlæge, hvor den præcise årsag til fjernelsen af den ene eller begge testikler fremgår. Det er kun i tilfælde af tilskadekomst eller alvorlig sygdom (f.eks. kræft), at hunden kan opnå dispensation, og det altid er op til DKK at vurdere, om den bag- vedliggende årsag og/eller den indsendte dokumentation er tilstrækkelig. Den dispensation, DKK kan give, gælder alene hundens mulighed for at deltage på en udstilling el- ler en prøve. Det vil sige, at dommeren ikke kan undlade at bedømme hunden eller diskvalificere hunden pga. testikelmangel. Det vil dog stadig være op til den enkelte dommer at vurdere, om der f.eks. er fejl (ud over testi- kelmangel), som ikke længere kan konstateres grundet indgrebet, så DKK vil aldrig kunne forud- sige, hvordan en hund, der mangler den ene eller begge testikler, vil blive bedømt. Kopi af dispensationen skal vedhæftes hundens tilmelding eller indsendes til arrangøren inden til- meldingsfristens udløb - og medbringes på selve udstillingen.
    • Dette står på SKK's sider: Detta gäller vid kastrering Här finner du svar på frågor om kastrerade hundar och deras rätt att delta vid utställning (inkl exteriörbeskrivning), prov, tävling eller beskrivning. Nationella Dopingkommissionen berättar vad som gäller. Kastrerad hanhund Kirurgiskt kastrerad hanhund Hanhund som kastrerats kirurgiskt medges generell dispens att delta vid prov, tävling eller beskrivning. Detta innebär att ansökan om dispens inte behöver ske. Kemiskt (medicinskt) kastrerad hanhund Hanhund som kastrerats genom medicinsk behandling medges inte dispens för deltagande vid utställning (inkl exteriörbeskrivning), prov, tävling eller beskrivning, oavsett bakomliggande orsak till behandlingen. I begreppet beskrivning innefattas olika former av mentaltest/-beskrivningar. För hanhund som kastrerats via medicinsk behandling råder 6 månaders karenstid innan deltagande återigen kan ske vid någon form av utställning (inkl exteriörbeskrivning), prov, tävling eller beskrivning. Har den kemiska kastrationen skett med chipimplantatet Suprelorin gäller 6 månaders karenstid utöver angiven verkningstid enligt FASS vet. Vilket innebär för; Suprelorin 4,7 mg: Verkningstid enligt FASS vet 6 mån + 6 mån karenstid = 12 mån efter applicering innan deltagande återigen kan ske. Suprelorin 9,4 mg: Verkningstid enligt FASS vet 12 mån + 6 mån karenstid = 18 mån efter applicering innan deltagande återigen kan ske. Observera att verkningstid samt karenstid kvarstår oförändrat även om hanhunden under denna period blir kirurgiskt kastrerad. Veterinärintyg för kirurgiskt kastrerad hanhund När veterinärintyg åberopas för en kastrerad hanhund ska detta vara utfärdat på av SKK godkänd blankett (se exempelvis F145 Sveriges Veterinärförbund eller motsvarande). Uppgifter som ska finnas med för att intyget ska accepteras är: ras, registrerat namn, registreringsnummer, ID-nummer, vad ingreppet avser, åtgärd, anledning till åtgärd och kommentar om testiklarnas utseende och placering Hva andre land sier, vet jeg ikke. Vil tro det er likt DKK.
    • Hei! Jeg har verdens snilleste hund på 1,5 år. En labrador. Jeg har hatt veldig lite problemer med henne og hun er en veldig omgjengelig hund. Hun har derimot det siste halve året begynt å av og til knurre når folk kommer for nærme henne når hun slapper av. Jeg vet ikke helt hvorfor, men jeg mistenker at dette skjer når hun er sliten og overstimulert. Skjønner at hun selvfølgelig skal få lov til å ligge i fred når hun er sliten, men dette er ikke alltid like lett i praksis når hun knurrer selv når vi går forbi flere meter ved siden av henne. Hun legger seg også gjerne der folk er som under spisebordet, og kan knurre om en person går fra bordet og så kommer tilbake for å sette seg. Forsøkt å få henne til å legge seg andre plasser, men da kommer hun tilbake ikke lenge etterpå. Dette kan også skje på utsiden når hun ligger en plass (er uten bånd) og folk kommer forbi flere meter ved siden av. Hun har aldri glefset men knurrer og kan av og til gi et bjeff. Selv om personen som går forbi ikke går direkte mot henne, men bare forbi. Dette skjer som sagt ikke ofte, men ønsker gjerne tips til hva som er best å gjøre slik at man kan få en god løsning før det evt blir verre. Hun er ellers veldig glad i folk, og liker best å være helt oppi folk. Hun har ikke noe fast plass hun legger seg (som hun vokter f.eks) men det kan være hvor som helst. Noen som har noen tips, og tanker om at det kan være som jeg tenker at hun er sliten og at hun knurrer for å forsikre seg om at hun blir værende i fred? Visst jeg roper på henne og får henne bort fra der hun ligger knurrer hun ikke lengre, og oppleves som glad. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...