Gå til innhold
Hundesonen.no

Ender (Mignon)


tmp
 Share

Recommended Posts

Traff noen av de nydeligste små Mignon-ender i helgen :wub:  Noe så søtt og nå ønsker jeg meg :ahappy:

Men vi kan vel ikke ha ender i rekkehus, eller? :P

Hva kreves for å ha ender? Noen her som har,  og da spesielt Mignon-ender?  

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Mignonender vil nok bråke en del, som alle gressender (tamvarianter av stokkand) vil gjøre. Moskusender derimot bråker ikke, de har ikke denne kvakkelyden. De er også lettere å få tamme. De er mye større enn mignon da, spesielt andrikkene er svære (3,5-4,5kg), men det går an å ha 2-3 hunner bare, ikke andrikk. Hunnene er rundt 2kg, og mye nettere og penere (ikke så mye rød hud i ansiktet).

Så det kommer nok mest an på lyden. Tåler naboene at det blir et kvakkekor hver gang endene tror de hører folk, eller det skjer noe verdt å kvakke for (dvs veldig ofte) så er de bittesmå mignonendene sikkert fine å få plass til i en rekkehushage.

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Så det kommer nok mest an på lyden. Tåler naboene at det blir et kvakkekor hver gang endene tror de hører folk, eller det skjer noe verdt å kvakke for (dvs veldig ofte) så er de bittesmå mignonendene sikkert fine å få plass til i en rekkehushage.

Så det du sier er at de er vakt-ender? Åh, noe så dritsøtt! :lol: Jeg bare eeeelsker ender! :wub:

  • Like 4
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Så det du sier er at de er vakt-ender? Åh, noe så dritsøtt! :lol: Jeg bare eeeelsker ender! :wub:

Nja :P De er "jeg holder på å sulte ihjel selv om jeg akkurat har spist så det renner over og mennesker betyr mat og da må jeg hyle så høyt jeg kan så jeg kan få mer"-ender... Har 20 ender av en annen rase enn mignon, men av samme art, og har derfor mye samme måte å uttrykke seg på, og de irriterer vettet av meg med masinga si. Har også rundt 30 moskusender, og de høres ikke i det hele tatt, de bare står der med kurrelyden sin, logrer når man kommer bort, lar seg klappe, flokker seg rundt meg og vil se hva jeg driver med, er sosiale og hyggelige osv. Jeg vet hva jeg hadde valgt om jeg skulle hatt noen få ender for kos i en hage!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Mignonender vil nok bråke en del, som alle gressender (tamvarianter av stokkand) vil gjøre. Moskusender derimot bråker ikke, de har ikke denne kvakkelyden. De er også lettere å få tamme. De er mye større enn mignon da, spesielt andrikkene er svære (3,5-4,5kg), men det går an å ha 2-3 hunner bare, ikke andrikk. Hunnene er rundt 2kg, og mye nettere og penere (ikke så mye rød hud i ansiktet).

Så det kommer nok mest an på lyden. Tåler naboene at det blir et kvakkekor hver gang endene tror de hører folk, eller det skjer noe verdt å kvakke for (dvs veldig ofte) så er de bittesmå mignonendene sikkert fine å få plass til i en rekkehushage.

 

Så det du sier er at de er vakt-ender? Åh, noe så dritsøtt! :lol: Jeg bare eeeelsker ender! :wub:

Nja :P De er "jeg holder på å sulte ihjel selv om jeg akkurat har spist så det renner over og mennesker betyr mat og da må jeg hyle så høyt jeg kan så jeg kan få mer"-ender... Har 20 ender av en annen rase enn mignon, men av samme art, og har derfor mye samme måte å uttrykke seg på, og de irriterer vettet av meg med masinga si. Har også rundt 30 moskusender, og de høres ikke i det hele tatt, de bare står der med kurrelyden sin, logrer når man kommer bort, lar seg klappe, flokker seg rundt meg og vil se hva jeg driver med, er sosiale og hyggelige osv. Jeg vet hva jeg hadde valgt om jeg skulle hatt noen få ender for kos i en hage!

Jeg ser den at en skokk pratsomme kvakkere kan bli irriterende lydmessig, men en liten flokk  på kanskje 3-4 bittesmå søte ender kan da ikke lage så mye leven vel ? :P eller ? 

Synes de virker å ha så store personligheter, og mye mer sjarmerende og ikke minst søte :wub: enn feks moskusender. Så bittesmå og rampete søte! :wub:

 

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

De har ikke mer personligheter eller er mer sjarmerende enn moskusender altså. Rent generelt er moskusender langt enklere å få tamme og de er helt automatisk sosiale mot mennesker og VIL være der vi er, mens gressender (mignon bl.a) ikke er tamme, ikke er sosiale og vil helst være lengst unna folk... Jeg har som sagt begge deler, og har i perioder begge typer ender i samme innhegning. Da løper gressendene i en høylydt flokk i andre enden av innhegningen, mens moskusendene kommer meg i møte og logrer og prater med kurringen sin når jeg går inn i innhegningen. Moskusendene må gjerdes inn ellers får man ikke jobbet ute i fred :P De kommer når man roper og kan fint gå løse.

Ang. lyden og tamheten får du besøke en oppdretter av mignon og se hvordan de oppfører seg. Var de du traff sosiale og håndtamme?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg temmer ikke mine ender nevneverdig, bare går inn til dem i blant, snakker med dem og håndterer ved behov. Siden jeg slakter overskuddet er det ikke noe poeng å lage kjæledyr av dem. Men her er et par bilder av hvordan de er helt av seg selv, uten å være temmet på noe vis. Jeg har ikke med mat eller godbiter, jeg har bare gått inn til dem og satt meg ned for å ta bilder av dem. Ikke så lett, for de er for nærgående... Han jeg klapper steller meg tilbake med nebbet. Veldig forsiktig, og han blir stående for klapp til jeg slutter.

Moskus,sosiale,1..jpg

Moskus,klappe,1..jpg

Lenke til kommentar
Del på andre sider

De har ikke mer personligheter eller er mer sjarmerende enn moskusender altså. Rent generelt er moskusender langt enklere å få tamme og de er helt automatisk sosiale mot mennesker og VIL være der vi er, mens gressender (mignon bl.a) ikke er tamme, ikke er sosiale og vil helst være lengst unna folk... Jeg har som sagt begge deler, og har i perioder begge typer ender i samme innhegning. Da løper gressendene i en høylydt flokk i andre enden av innhegningen, mens moskusendene kommer meg i møte og logrer og prater med kurringen sin når jeg går inn i innhegningen. Moskusendene må gjerdes inn ellers får man ikke jobbet ute i fred :P De kommer når man roper og kan fint gå løse.

Ang. lyden og tamheten får du besøke en oppdretter av mignon og se hvordan de oppfører seg. Var de du traff sosiale og håndtamme?

De jeg traff var på en kommunal besøksgård og de gikk inngjerdet sammen med bla moskusender, og fikk derfor ikke direkte kontakt med de. De kom derimot til gjerdet hvor vi var og var nyskjerrige (ev sugen på mat :P) . Moskusendene var mer uinteressert. Nå var det folketomt når vi var der, men det kan sikkert tidvis være mye folk der, noe som sikkert har noe å si ifht hvordan de er og oppsøker folk. I følge personalet der, så var de sosial og ikke vanskelig å få tam, men litt sære. De var liksom en egen flokk i flokken. De slet med å formere dem, hadde prøvd flere år uten hell, så de hadde planer om å kjøpe flere. 

Sånn helt overfladisk, står jeg ved at de iallefall er mer sjarmerende :P de har liksom noe rampete over blikket :wub: For sikkert ti år siden i en park i sverige, ble jeg sjarmert av to små rampete "donaldender". Har liksom aldri glemt dem, og etter helgen er jeg overbevisst at det må ha vært mignonender :D

Hva har du endene til? Hva ville det kreve av "utstyr", hus etc å ha noen få hjemme? 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg temmer ikke mine ender nevneverdig, bare går inn til dem i blant, snakker med dem og håndterer ved behov. Siden jeg slakter overskuddet er det ikke noe poeng å lage kjæledyr av dem. Men her er et par bilder av hvordan de er helt av seg selv, uten å være temmet på noe vis. Jeg har ikke med mat eller godbiter, jeg har bare gått inn til dem og satt meg ned for å ta bilder av dem. Ikke så lett, for de er for nærgående... Han jeg klapper steller meg tilbake med nebbet. Veldig forsiktig, og han blir stående for klapp til jeg slutter.

Moskus,sosiale,1..jpg

Moskus,klappe,1..jpg

Så fine :D Er det moskusender?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Bare sånn for å si det har samtlige som kommer hit blitt sjarmert av moskusendene, og synes "de brune" (campbellendene, en annen rase enn mignon, men samme art) er støyete, sære og kjipe. Pappa er så sjarmert at han bruker all fritid nå til å pusse opp ene gamle fjøset her så moskusendene skal få bra vinterbolig :D Man kan sikkert få mignonen forholdsvis tam om man temmer aktivt fra de er små andunger (klekker i maskin selv kanskje, eller kjøper nyklekkede unger), det meste går jo med rett metode :) Lyden får du bare ta med på kjøpet :P  Og mignonen er jo utrolig vakker og bitteliten. Du vet den kommer i flere farger enn hvit?

Jeg har endene mine primært for mat. Selger noen hvert år som avlsdyr til andre, men hovedsakelig blir ungdyra slaktet for mat (til meg og hunden), fjær og dun spart for håndverk, og i blant samler jeg inn egg for å blåse ut og male dem (mye kraftigere skall enn hønseegg). Skal kun ha moskusendene fremover, gressendene er ferdige, slakter ut alle i år. Gressendene er for mye støy, for mye fôring og for vanskelige å holde gjerdet inne i forhold til hva de gir igjen av kjøtt osv. Er nok en moskusand-dame jeg :P

Noen få mignonender kan nok bo i et lite andehus i hagen, med tilhørende innhegning. F.eks en dukkestue som isoleres (om du vil kunne gå inn til dem på vinteren) eller et mindre hus du ikke kan gå inn i. Hovedsaken er at de har et varmt hus de kan sove i, og et areal (enten ute med tak over eller inne) med tørt strø (kan være ute-temperatur). De fryser på beina om de må stå på frossen bakke/snø eller våt og kald bakke vinterstid. Jeg ville laget en overbygget utegård med strø i, som de kunne bruke hele året, og så en større innhegning med gress i som de kunne bruke hele sommeren. De bør ha badevann sommerhalvåret (stor balje el.l holder til mignon, de er jo så små ;) ), og så mye vann at de får skylt hele hodet gjennom hele vinteren.

Ja, det er unge moskusender (årets ungdyr).

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Åå jeg ønsker meg moskuser! :wub: 

 

De er skikkelig nyttige også, kjøttet er utrolig godt. Flinke mødre (og fedre) som steller godt med ungene og gjør alt selv, man trenger ikke rugemaskin.

Jeg personlig skjønner ikke hvorfor gressender (tamraser fra stokkand) er så populære og den typen and man har liksom, om man skal ha and som pryd, kjæledyr eller matauk, når det finnes moskusender, som jeg vil si er bedre på alle punkt, bortsett fra at de er store og kan være lite pene når de er hvithodede, hvitflekkete og andrikken har mye røde utvekster på hodet. Men de trenger ikke være sånn, de kan være ensfargede og vakre, med mørke og små utvekster på hodet (som de har i naturen, de ville moskusendene). Det må litt målrettet avl til bare, for her i landet har man dessverre nesten kun disse svart/hvite eller grå/hvite med hvitt hode og røde utvekster på hodet :( 

Viltfarget moskusand.jpg

Sølvmoskusand,google.jpeg

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Jeg tenker det er viktig at du tar dette på alvor. Hun signaliserer at hun ønsker avstand, og om det ikke respekteres kan det eskalere. Jeg ville som det sies over fått henne grundig sjekket for om hun kan ha smerter. Ville også vurdert å lære inn en fast liggeplass som er litt unna folk, som du kan kommandere henne til når du tenker at det kan oppstå knurring.
    • Jeg hadde tatt henne til en kiropraktor/rehab og fått en skikkelig gjennomgang. Er hun røntget (hofter/albuer/rygg)? Det KAN være hun har vondt, og rett å slett knurrer fordi hun er redd folk skal komme for nærme. Knurring er jo ett signal på at hun ønsker å være i fred.
    • Dette står på DKK's sider: Visse kategorier af hunde kan ikke udstilles: Hunde, der mangler den ene eller begge testikler (kryptorchister) kan ikke udstilles. (Testikler skal være normale og på normal plads). Undtagelse: For hunde, som har fået fjernet den ene eller begge testikler på grund af en skade eller sygdom, er det muligt at søge dispensation hos DKK. Dette foregår ved at søge om dispensation fra dopingreglerne ved at udfylde en særskilt dispensa- tionsansøgning, som ligger på DKK’s hjemmeside – link: https://www.dkk.dk/alle-emner/sundhed- og-sygdom/doping Sammen med dispensationsansøgningen skal der indsendes dokumentation for, at hunden har haft ”normale testikler på normal plads” før operationen. Dette kan være i form af en dyrlægeer- klæring eller dokumentation fra tidligere deltagelse på udstillinger eller prøver, hvor hundens te- stikelstatus er blevet tjekket. Herudover skal der vedlægges dokumentation fra en dyrlæge, hvor den præcise årsag til fjernelsen af den ene eller begge testikler fremgår. Det er kun i tilfælde af tilskadekomst eller alvorlig sygdom (f.eks. kræft), at hunden kan opnå dispensation, og det altid er op til DKK at vurdere, om den bag- vedliggende årsag og/eller den indsendte dokumentation er tilstrækkelig. Den dispensation, DKK kan give, gælder alene hundens mulighed for at deltage på en udstilling el- ler en prøve. Det vil sige, at dommeren ikke kan undlade at bedømme hunden eller diskvalificere hunden pga. testikelmangel. Det vil dog stadig være op til den enkelte dommer at vurdere, om der f.eks. er fejl (ud over testi- kelmangel), som ikke længere kan konstateres grundet indgrebet, så DKK vil aldrig kunne forud- sige, hvordan en hund, der mangler den ene eller begge testikler, vil blive bedømt. Kopi af dispensationen skal vedhæftes hundens tilmelding eller indsendes til arrangøren inden til- meldingsfristens udløb - og medbringes på selve udstillingen.
    • Dette står på SKK's sider: Detta gäller vid kastrering Här finner du svar på frågor om kastrerade hundar och deras rätt att delta vid utställning (inkl exteriörbeskrivning), prov, tävling eller beskrivning. Nationella Dopingkommissionen berättar vad som gäller. Kastrerad hanhund Kirurgiskt kastrerad hanhund Hanhund som kastrerats kirurgiskt medges generell dispens att delta vid prov, tävling eller beskrivning. Detta innebär att ansökan om dispens inte behöver ske. Kemiskt (medicinskt) kastrerad hanhund Hanhund som kastrerats genom medicinsk behandling medges inte dispens för deltagande vid utställning (inkl exteriörbeskrivning), prov, tävling eller beskrivning, oavsett bakomliggande orsak till behandlingen. I begreppet beskrivning innefattas olika former av mentaltest/-beskrivningar. För hanhund som kastrerats via medicinsk behandling råder 6 månaders karenstid innan deltagande återigen kan ske vid någon form av utställning (inkl exteriörbeskrivning), prov, tävling eller beskrivning. Har den kemiska kastrationen skett med chipimplantatet Suprelorin gäller 6 månaders karenstid utöver angiven verkningstid enligt FASS vet. Vilket innebär för; Suprelorin 4,7 mg: Verkningstid enligt FASS vet 6 mån + 6 mån karenstid = 12 mån efter applicering innan deltagande återigen kan ske. Suprelorin 9,4 mg: Verkningstid enligt FASS vet 12 mån + 6 mån karenstid = 18 mån efter applicering innan deltagande återigen kan ske. Observera att verkningstid samt karenstid kvarstår oförändrat även om hanhunden under denna period blir kirurgiskt kastrerad. Veterinärintyg för kirurgiskt kastrerad hanhund När veterinärintyg åberopas för en kastrerad hanhund ska detta vara utfärdat på av SKK godkänd blankett (se exempelvis F145 Sveriges Veterinärförbund eller motsvarande). Uppgifter som ska finnas med för att intyget ska accepteras är: ras, registrerat namn, registreringsnummer, ID-nummer, vad ingreppet avser, åtgärd, anledning till åtgärd och kommentar om testiklarnas utseende och placering Hva andre land sier, vet jeg ikke. Vil tro det er likt DKK.
    • Hei! Jeg har verdens snilleste hund på 1,5 år. En labrador. Jeg har hatt veldig lite problemer med henne og hun er en veldig omgjengelig hund. Hun har derimot det siste halve året begynt å av og til knurre når folk kommer for nærme henne når hun slapper av. Jeg vet ikke helt hvorfor, men jeg mistenker at dette skjer når hun er sliten og overstimulert. Skjønner at hun selvfølgelig skal få lov til å ligge i fred når hun er sliten, men dette er ikke alltid like lett i praksis når hun knurrer selv når vi går forbi flere meter ved siden av henne. Hun legger seg også gjerne der folk er som under spisebordet, og kan knurre om en person går fra bordet og så kommer tilbake for å sette seg. Forsøkt å få henne til å legge seg andre plasser, men da kommer hun tilbake ikke lenge etterpå. Dette kan også skje på utsiden når hun ligger en plass (er uten bånd) og folk kommer forbi flere meter ved siden av. Hun har aldri glefset men knurrer og kan av og til gi et bjeff. Selv om personen som går forbi ikke går direkte mot henne, men bare forbi. Dette skjer som sagt ikke ofte, men ønsker gjerne tips til hva som er best å gjøre slik at man kan få en god løsning før det evt blir verre. Hun er ellers veldig glad i folk, og liker best å være helt oppi folk. Hun har ikke noe fast plass hun legger seg (som hun vokter f.eks) men det kan være hvor som helst. Noen som har noen tips, og tanker om at det kan være som jeg tenker at hun er sliten og at hun knurrer for å forsikre seg om at hun blir værende i fred? Visst jeg roper på henne og får henne bort fra der hun ligger knurrer hun ikke lengre, og oppleves som glad. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...