Gå til innhold
Hundesonen.no

Til dere med mannfolk!!! (og ja dere andre og da)


Djervekvinnen

Recommended Posts

Skrevet

Dere som har gubbe, har dere lagt merke til forskjeller i omsorgsinstinket? Hvis dere skjønner. Kvinner har jo naturlig morsinnstinkt/omsorgsinstink, så det faller oss naturlig å skal ta vare på mennesker/ dyr. Menn har ikke det samme instinktet som oss når det gjelder omsorg, selv om de fleste menn kan ta vare på barn/dyr osv. Men jeg føler at det er stor forskjell der. At menn syns kvinner kan "overdrive" litt når det gjelder å passe på og er forsiktig. Slik som jeg, jeg vil jo at Hunden skal ligge mykt og godt, og ha det komfortabelt. bla. mens typen sier at det ikke er så nøye og at hun ikke trenger noe ekstra behandling. Og så er jeg sånn: åh, må hun på do? er hun sulten? har ho nok vann? har ho fått for lite oppmerksomhet? kjeder hun seg? blablabla.. Mens han ikke er sånn på den måten. Han bare sier: jada hun har det sikker bra!! slapp av.! :roll:

Så jeg føler at morsinstinktet har naturlig kommet fram hos min del, at det liksom skal være sånn. Og at det er naturlig at ikke mannen er riktig slik som meg heller. Det er jo en grunn for at kvinner får barn og menn ikke liksom. Det gjenspeiler seg i hundeholdet syns jeg. :)

Noen som kjenner seg igjen? noen synspunkter? Er vi kvinner for dullete, eller mannfolka for lite engasjert? Eller er det bare meg? :) Er det fler kvinnfolk som driver klikkertrening og positiv forsterkning, mens mannfolka er mer nordenstam og litt brå? Dette er spørsmål som dukker opp når jeg ser ting i hverdagen. Hva syns dere?

Skrevet

Ja, jeg er absolutt mer dullete enn Trond! Jeg har nylig gått til innkjøp av nye senger til 600 kr hver... tepper og leker... ja, det meste :)

Jeg sjekker hele tiden om vannet er friskt, at hundene har det bra :)

Trond tar litt lettere på det. Utsagn som "De er jo dyr, Silje!" flyr ofte her i huset, ikke det at jeg glemmer at de er dyr, men jeg vil bare at de skal ha det så godt som over hodet mulig :P

Vi har heldigvis samme syn på hundetrening! Men før Trond traff meg var han litt "hardere" enn han er nå :P

Skrevet
Ja, jeg er absolutt mer dullete enn Trond! Jeg har nylig gått til innkjøp av nye senger til 600 kr hver... tepper og leker... ja, det meste :)

Jeg sjekker hele tiden om vannet er friskt, at hundene har det bra :)

Trond tar litt lettere på det. Utsagn som "De er jo dyr, Silje!" flyr ofte her i huset, ikke det at jeg glemmer at de er dyr, men jeg vil bare at de skal ha det så godt som over hodet mulig :P

Vi har heldigvis samme syn på hundetrening! Men før Trond traff meg var han litt "hardere" enn han er nå :P

Nå trener han jo med klikkeren.. :)

Skrevet

Tja kjenner meg igjen der ja... Fikk et skjevt blikk igår da jeg sa at Buster virkelig trengte et pledd under puten i kurven(jeg mener han har slitt puten, så den ikke er like myk lengre, men tore bare himler med øynene :roll: ).

Maser egentli mye om alt, selv om det ikke er så nødvendig hele tiden...

Tore er jo å opptatt av at hunden skal ha det bra, men mener nok jeg kan overdrive litt :D

Kjenner meg igjen i det Elisa sier...

Dere som har gubbe, har dere lagt merke til forskjeller i omsorgsinstinket? Hvis dere skjønner. Kvinner har jo naturlig morsinnstinkt/omsorgsinstink, så det faller oss naturlig å skal ta vare på mennesker/ dyr. Menn har ikke det samme instinktet som oss når det gjelder omsorg, selv om de fleste menn kan ta vare på barn/dyr osv. Men jeg føler at det er stor forskjell der. At menn syns kvinner kan "overdrive" litt når det gjelder å passe på og er forsiktig. Slik som jeg, jeg vil jo at Hunden skal ligge mykt og godt, og ha det komfortabelt. bla. mens typen sier at det ikke er så nøye og at hun ikke trenger noe ekstra behandling. Og så er jeg sånn: åh, må hun på do? er hun sulten? har ho nok vann? har ho fått for lite oppmerksomhet? kjeder hun seg? blablabla.. Mens han ikke er sånn på den måten. Han bare sier: Ja da hun har det sikker bra!! slapp av.! Rolling Eyes

Så jeg føler at morsinstinktet har naturlig kommet fram hos min del, at det liksom skal være sånn. Og at det er naturlig at ikke mannen er riktig slik som meg heller. Det er jo en grunn for at kvinner får barn og menn ikke liksom. Det gjenspeiler seg i hundeholdet syns jeg. Smile

Noen som kjenner seg igjen? noen synspunkter? Er vi kvinner for dullete, eller mannfolka for lite engasjert? Eller er det bare meg? Very Happy Er det fler kvinnfolk som driver klikkertrening og positiv forsterkning, mens mannfolka er mer nordenstam og litt brå? Dette er spørsmål som dukker opp når jeg ser ting i hverdagen. Hva syns dere?

Skrevet

Ja, jeg kan godt genkende en del af det du siger Elisa, men jeg har heldigvis en herlig kjæreste, der har lært at nikke og se ud som om han er enig med mig, når jeg snakker i timevis om ligegyldige ting. Og nogle gange ser han næsten ud som om han er intresseret. :D

Nej, jeg trur jeg har været ganske så heldig, han er enig med mig i at hundene skal have deres egne superbløde madrasser at ligge på, og hvis det handler om hundenes helbred er det som regel ham, der sætter afsted til dyrlægen, fordi han har bemærket noget... rigtig hønefar om man kan sige sånn. til gengæld er det også altid ham der klarer dyrlægebesøket, manglede også bare andet, når det som regel er han, der insisterer på at skulle afsted. :D

Skrevet

:D

den puta i kurven til buster er 3-4mnd gammel å kostet mangemange hundre kroner... :D

Den er minst 3cm tykk å myk...

Selvfølgelig skal han ha d bra, men d får da være grenser til dulling... :wink:

Skrevet

Nå trener han jo med klikkeren.. ;)

Jepp jeg har omvendt ham! :D Han har til og med lest boka klikkertreingn for din hund! :D

Skrevet

Meg og Joachim er like omsorgsfulle når det gjelder hund... dette er kanskje fordi han er oppvokst med hund, og fordi han er like interessert... :D Joachim er skikkelig dullete med Vicky, og Vicky er helt opphengt i ham... hver gang han kommer hopper hun og danser av glede... det er nok å si "kommer pappa?", og da går hun foran dørea å venter på ham :D En ting som er litt morsomt er at Vicky er jo litt rund... holser på å slanke hu litt, og Joachim er enig i at det trenger hun... men med en gang hun tigger faller han pladask og må gi henne noe!! :D Han er så skjønn :D

Skrevet
Ja, jeg kan godt genkende en del af det du siger Elisa, men jeg har heldigvis en herlig kjæreste, der har lært at nikke og se ud som om han er enig med mig, når jeg snakker i timevis om ligegyldige ting. Og nogle gange ser han næsten ud som om han er intresseret. :D

Nej, jeg trur jeg har været ganske så heldig, han er enig med mig i at hundene skal have deres egne superbløde madrasser at ligge på, og hvis det handler om hundenes helbred er det som regel ham, der sætter afsted til dyrlægen, fordi han har bemærket noget... rigtig hønefar om man kan sige sånn. til gengæld er det også altid ham der klarer dyrlægebesøket, manglede også bare andet, når det som regel er han, der insisterer på at skulle afsted. :D

Dette er nesten skremmende Tina! Er det mitt eller ditt forhold du skriver om...? Så mange likheter! Største forskjellen er vel at det er jeg som er raskest til å ringe vetrinæren.... Må dra frem en ting til, og det er at "gubben" min ikke er så flink å gå tur med Goshi... Han blir gjerne med, men det er jeg som må forslå tur...

Skrevet

Ha ha Sølvi, sjovt at der er to af dem! :D Ja, det er morsomt som man kan se nogle gange når man snakker at hans øjne ligesom drejer i helt andre retninger end én. :D

Gå med på tur... ja, da går han også gerne med, men det er også mest mig, der foreslår det. :D

Skrevet

Vegard liker godt å holde på med Puma, og er veldig flink til å være med meg rundt omkring.. Men jeg merker at hvis det er noe blir jeg lettere bekymra, mens han er mer "det går sikkert fint"..

Skrevet

Godt å høre at det ikke bar er meg som er sånn hønemor. hehe. Ja vi kvinner kan være dullete, og skjønner at det kan bli slitsomt for mannfolka iblandt. Men jeg syns de bare skal la oss holde på med vårt da, og ikke bli sure. Vi kan da vel ikke noe for instinktene våre! :D Klart det kan bli for mye av det gode da. :wink: Men det kan også bli for mye passivitet også.. så man må finne en grei balanse mellom det. :D

Skrevet

Ofte er manfolka de beste hunde-eierne. For de er så enkle! De er konsekvente, bestemte og gjør alltid det samme uansett reaksjon. Jeg er hønemor delux, og kan finne på å dulle med bikkja hvis hun har skada foten f.eks, og bare gjøre det hele værre ved å forsterke at hun piper eller noe sånt tull. Det hadde aldri falt inn å gjøre hos samboer'n.

Et annet eksempel er at mange jenter går febrilske rundt og lurer på hva de kan gjøre for å stimulere hunden mentalt. Mens mannfolket bare tar med seg en ball når de går tur, hvor hunden får løpe og leite og apportere ballen. Det enkle er ofte det beste. De har heller ikke sånne humørsvingninger som i jenter har, og er mer "vanedyr" enn oss.

Skrevet

enig med Charlotte... mannfolk er ofte mye letter skapninger... men de er ofte mye vanskeligere å få til å være morsomme med hundene... :D har hatt en del på kurs, og første dagen på valpekurs ser det ut som de nesten i sin egen begravelse ,hehe

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Det høres utrolig slitsomt ut, og dere har prøvd det meste jeg ville anbefalt. Både cocker spaniel og puddel er jo raser som kan ha en del lyd, og ved å kombinere dem med litt ulike forutsetnigner så kan det rett og slett være genetikk, og dermed veldig lite å gjøre noe med.  Jeg går ut fra at han også er sjekket hos veterinær og at stoff- og hormonnivåer er noenlunde normale? Antar dere også har prøvd Adaptil og lignende? Er det like ille om det f.eks. står på radio i bakgrunnen? Har dere prøvd å enten redusere mengden aktivitet betraktelig over en periode, eller å endre balansen mellom mental og fysisk aktivitet annerledes? Det er ikke alltid at mer aktivisering er løsningen, for noen er det også mindre. Er han kastrert? Det er ikke noe som anebfales som en første løsning, men for meg høres det ut som dere har prøvd det meste annet av profesjonell hjelp. Hvis han ellers er trygg og velfungerende ift. sosiale situasjoner med folk og andre hunder, så ville jeg forsøkt evt. kjemisk først for å se hvordan det går.  
    • Hei. Jeg har en cockapoo gutt på 5 år som har noen «problemer» som vi sliter med. Helt siden var liten har han hatt et skikkelig stort varsler innstinkt som har blitt værre med årene. Han varsler på hver minste ting som skjer utenfor huset (av og til inne), og sliter veldig med å roe seg ned igjen. Han varsler på naboer som smeller med bildører, folk utenfor i gata som snakker, hunder som bjeffer, tuting, folk som går forbi vindu, katter i hagen, lillebror som løper inne, om vi bruker høy stemme osv osv. Det siste året har han også av og til begynt å varsle at vi åpner ytterdøra, eller at vi bare sier så lite som «hei» i en telefonsamtale fordi han tror det kommer noen. Ringeklokka og banking på vindu/dør er også veldig vanskelig, og han stopper ikke å bjeffe før han får se hvem som kommer og får hilse. Hvis vi stenger han inne på et annet rom bjeffer han enda mer og slutter ikke. Det er værst på kvelden, ofte etter vi har gått lang tur. Han klarer ikke roe seg, og ligger ofte i flere timer å bare knurrer og bjeffer på ting vi ikke hører eller ser. Dette har også gjort han har har en forferdelig av-knapp fordi han alltid ligger på vakt. Selv etter flere år med konstruktiv rotrening hver dag, skal det mye til for at han går å legger seg av seg selv på kvelden. Vi har prøvd ekstremt mange måter å trene dette vekk, uten at noe har hatt noe innvirkning. Vi har snakket med veldig mange hundetrenere, hatt besøk av adferdskonsulent og prøvd stressreduserende tilskudd i maten. Vi har prøvd alt fra desenstering på lyder, ignorering, sladretrening, klikkertrening, sende han på plassen sin, sende han på et annet rom til han roer seg ned, vært streng, søksaktiviteter for å distrahere han og ros og kos når han roer seg. Det begynner virkelig å bli et problem, da det er stressende for oss, men ikke minst for hunden.    Han syns også det er vanskelig å roe seg når vi får besøk. Vi vet at dette ikke grunner i redsel fordi han vil rett opp på fanget til besøket og ha kos, men vi merker også at han stresser mye mer. Det er absolutt ikke noe vondt i han, og han ELSKER andre mennesker (vil helst hilse på alle), men vi merker at varsler innstinktet tar overhånd i hverdagen og gjør det vanskelig for han. Det skal også sies at han er verdens beste hund å ha med på tur og bjeffer aldri da, men med en gang han kommer inn inntar han rollen som vokter uansett om vi er i vårt eget hus eller et annet.    Sånn at det er sagt så vet vi også at problemene ikke skyldes for lite aktivisering da vi driver med hundesport og har en veldig aktiv livsstil sammen.    Vi er ganske rådville nå og begynner å bli rimelig lei av at vi sjelden får mer enn 10-30 min stillhet av gangen. Sliter også på oss mentalt da vi prøver så veldig hardt uten at vi får noe resultat. Heller ikke gøy å få besøk eller kommentarer om at vi ikke har trent hunden vår, når det er det jeg bruker største delen av tiden min på. Veldig usikker hva problemene bunner i, men virker som han har hatt et høyt stressnivå hele livet.    Noen som har erfaring med dette og har tips for å gjøre hverdagen litt enklere?
    • Det krysser vi også fingrene for. For akkurat nå er vi tidvis ganske slitne her hjemme🤪
    • Jeg er i prinsippet enig i at det er tidlig med løping og sykling, samtidig som jeg som sagt tror det ligger noe i balansen mellom fysisk og mental aktivisering her. Han er definitivt en ekstra utfordring i forhold til normalt, og jeg tipper det vil gå seg til med alderen, men det betyr jo ikke at det ikke bør jobbes med i mellom tiden. Håper dere finner nøkkelen etterhvert!
    • Ja og det prøver vi å jobbe med. Vi bruker langline 10-15 m. Munnkurv har vi trent inn, men ikke brukt mer enn på en tur enda. Venter på en bestilling på munnkurv fra usa som skal sitte bedre. løpe og sykle har vi ikke gjort enda da han kun er 6 måneder. Pleier å vete til de i alle fall er 9-10 måneder før jeg starter med det. vi har både prøvd å kutte ned og øke for å se om det er endring, men ingen forskjell. vi vurderer om det kan være ernæringsmessige årsaker til oppførsel. Men det er vi ikke i mål enda
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...