Gå til innhold
Hundesonen.no

Broholmer


Einstein&Charlie
 Share

Recommended Posts

Her er lidt om broholmeren og dens historie:

Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner går helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid. Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob den første i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.

Vi starter vores historiske gennemgang ca. 1850 på den fynske renæssanceborg Broholm. Det var her hofjægermester Niels Frederik Bernhard Sehested (1813 -1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle Danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. Racen fik navnet Broholmshunden efter N. F. B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund. I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark, især i de Københavnske gader.

Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere Broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder.

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde Broholmeren manet alle spøgelserne ud. Både Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset køn, "Tyrk" og Grevindens "Holger". En af disse hunde "Tyrk" er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København. Andre var glade for de store, pragtfulde hunde. Et af de steder var Københavns Zoologiske Have, hvor man i årene fra 1859 - 1929 havde Broholmere som en del af havens dyrebestand. Over 200 Broholmere blev født i Zoo i denne periode.

Man benyttede også hundene som amme-hunde for de store kattedyr. Omkring år 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmere var på det tidspunkt meget udbredt hos kulsvierne i Nordsjælland.

I begyndelsen af 1900 tallet tabte Broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer førte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet, og først i 1974 bliver der slået alarm.

Dansk Kennel Klub starter på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af Broholmere, og man finder nogle få broholmerlignende hunde, så et egentligt avlsarbejde kan påbegyndes. Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark, og hvis ejere alle skal være medlem af Broholmerselskabet.

post-2646-1191794248_thumb.jpg

billede af en 1 års broholmer

Broholmeren er ca 70-80 cm og vejer op til 75 kg.

Har kort og glat pels, der er tætliggende med kraftig underuld.

Som oftest er den gul med sort maske, rødgylden eller sort(sjælden)

Broholmeren er kraftigt bygget hund af mastiff type; stort og tungt hovede med runde øjne,

middelstore og højtansatte ører, halen bæres hængende.

Broholmeren er en solid og rolig hund, med et godt temperament.

Den er vagtsom, men ALDRIG agressiv, og den er en glimrende familiehund.

Den SKAL optræde med stor selvsikkerhed.

Idag findes der 800 broholmere hvoraf ca 50 individer er sorte.

For at kunne købe en broholmer, SKAL man være medlem af broholmerselskabet, og godkendes til køb af hund,

og man er forpligtet til til at deltage i avlsarbejdet, såfrem at ens hund bliver avlsgodkendt af broholmerselskabet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 6 years later...
  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • At man ikke bør skaffe seg valp når man er student er en påstand helt uten hold, etter min mening. Det kommer helt an på hvert enkelt tilfelle. Det virker på meg som at dere har tatt alle de viktige faktorene i betraktning, og håper dere velger å gå for det, uavhengig av hva andre skulle ha og si om den saken!
    • Hei! Litt bakgrunnsinfo om oss: jeg og min kjæreste diskuterer når vi bør skaffe oss valp. Vi er begge i 20-årene og bor i ett hus på landet med gode utemuligheter og turmuligheter i skog og mark. Vi begge studerer over nett, og begge vil ha en fremtid med hjemmekontor da vi studerer programering og UX/UI developer. Vi har generelt stabil økonomi, og partneren min jobber ved siden av studiene i tillegg. Jeg får tileggsstipend fra lånekassen. Jeg mistet min far for nesten ett år siden og har vært i en tung periode veldig lenge, nå er jeg bedre og føler meg mye bedre da jeg kommer meg ut mer osv. Jeg har erfaring med hund fra før, men dette er første egne hund. Hos mine foreldre har jeg vokst opp med sibirsk husky, jeg har også hatt mange sommerjobber som hundepasser der "klientene" mine har vært hos meg flere uker om gangen. Vi har bestemt oss for at vi ønsker oss en svart engelsk labrador, og har satt oss inn i hva det vil så å eie en slik rase. Jeg ønsker også å bruke hunden som hobby-hund og tenker å trene lydighet, og drive med dummy-trening. Jrg har godkjent jegerprøve og hadde vært utrolig gøy å utforske jakt videre også! Men når er det rett tidspunkt? Jeg personlig føler meg klar. Jeg er ikke glad i å reise, og trives best ute på sommeren i telt eller hengekøye. Studiene tillater meg å være hjemme med valpen, og å komme meg ut mer etterhvert som han / hun blir eldre. Vi har råd til forsikring, uforutsette veterinær utgifter osv. Jeg føler meg så, sæ klar, men har fått kritikk av andre (hovedsakelig familie) om at det ville vært dumt å skaffe seg valp nå da jeg er student...
    • Synes dere de er fine?
    • Det kan ikke være en brist i en tå eller noe sånt da? Små sår har jeg også oppdaget at de blir fryktelig utilpass av, selv om de nærmest er mikroskopiske. Min hund ble tilnærmet invalid når hun hadde et bittelite gnagsår mellom to tær, ville ikke legge vekt på den foten i det hele tatt 🙈
    • Jeg forstår hva du mener, og jeg kan sette meg inn i situasjonen din. Om det hadde vært en hunderase som ikke var tallrik; der foreldredyr og linjer bakover utmerket seg, f.eks ved å ha god mentalitet og fantastiske brukshundsegenskaper ville jeg kanskje kunne ha firet noe på krava. Men om det er en tallrik rase (som schæfer, rottweiler, belgisk fårehund, golden eller labrador) ville det måtte en god del overtalelse til for at jeg hadde takket meg til en hund med potensielle leddsjukdommer eller mentale brister.  Hunder er levende vesener og vi er selvfølgelig ikke garantert at de holder seg friske. Og det kan jo hende at du uansett ender opp med en hund med både HD og svak mentalitet for det jeg vet. Men hvorfor ta sjansen? Om det så skjer, kan du i minste trøste deg med at du gjorde det du kunne for å få en frisk hund, og at bare har hatt uflaks. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...