Gå til innhold
Hundesonen.no

Hund nr 2?


ingervildesaua

Recommended Posts

Skrevet

Hei, jeg har en papillon gutt på 1 år som elsker å være ilag med andre hunder. Jeg vurderer en hund til, jeg har lyst å bruke hunden til mest agility, litt utstilling for show og litt ruks og litt lydighet. Hunden bør helst ikke være på str. under en border collie. Den bør være sterk i kroppen, eks til kløv og trekk. Den bør tåle lange turer i fjellet, og ikke være korthåret pga min mor sin allergi mot korthårede. Vet ikke helt når jeg vil ha den, men vedig lyst på! :hmm: Men jeg vil se litt og lese om de forskjellige raser.

Blir glad for alle tips om raser :P

Glømte å si at hunden bør være rolig inne og heller mer aktiv ute. Liker hunder som kan slappe av og er rolige med folk og andre hunder :P

*Dobbelpost, bruk redigeringsfunksjonen. Mod Nina*

Skrevet

Fordi den skulle være større?

Kjør på med en Labrador da! Høyt energinivå, rolige inne, 56–61 cm, fås i forskjellige farger. Men der kom jeg på at den ikke kunne være korthåret, that sucks. Golden kanskje? :hmm:

Skrevet
Hva med Collie? Den høres jo ut til å passe fint.

Eller aussie kanskje?

Synes collie høres ut som en bra forslag jeg!:hmm:

(missforstod litt i sta, trodde du skulle ha en hund som var mindre enn bc:p)

Skrevet
Fordi den skulle være større?

Kjør på med en Labrador da! Høyt energinivå, rolige inne, 56–61 cm, fås i forskjellige farger. Men der kom jeg på at den ikke kunne være korthåret, that sucks. Golden kanskje? :P

Såfall ville jeg valgt golden fra "jaktlinjer" siden trådstarter har tenkt å bruke den til forskjellige hundesporter :P Familien hennes har hatt bc'er i flere år også, så den rasen skal hun ikke ha har hun sagt :hmm:

Skrevet

Mitt tips: Om du planlegger stor hund sammen med din lille hund, vent til den minste hunden er 2-3år og helt utvokst i sinnet så du er sikker på at den blir en best mulig oppdrager for valpen. Her måtte jeg jobbe HARDT med vokting fra den første hunden mot valpen og først nå har jeg det sånn passe under kontroll. Nå må jeg derimot styre VALPEN mye, for hun vet jo ikke hvor lite den eldste hunden tåler og at det ikke passer seg å bite henne i halen. :hmm: Og jeg lover deg det har skapt mye bekymringer og dårlig samvittighet... Av og til finner jeg meg selv i å lure på om jeg er slem mot den eldste hunden siden jeg kjøpte meg en stor, aktiv gjeterhund og tok med hjem istedenfor en chihuahua liksom.. Men man kan ikke kjøpe hund til hunden sin, så da advarer jeg iallefall:

ikke fort deg! Det haster ikke! Og det er faktisk utrolig slitsomt fysisk og psykisk å måtte passe på en valp på 4kg og en voksen hund på 3,5kg døgnet rundt for å støtte opp den eldste hunden hvis ikke valpen hører på henne når hun sier ifra om at hun vil ha slutt på noe. Det lover jeg deg..

Skrevet

Kan jeg og få stille spm?

Lurer litt på de der halene.. Hvorfor regnes det ikke som defekt ang de forskjellige halene? Hvordan nedarves det, med tanke på forskjellige lengder?

Skrevet
Ovenstående billede viser tre hvalpe fra samme kuld, som alle er født med den længde hale der vises på billedet (kupering af hale er jo som bekendt forbudt).

Den korthalede fænotype skuldes en mutationen i et overordentlig vigtigt gen beliggende i T locus. Genet kaldes deraf for T gen eller Brachyury (T står for tail - hale). T genets genprodukt, T protein, er ansvarlig for aktivering af de gener, som i fostertilstanden er med til at danne hvalpens muskler, knogler, brusk, nerver og blodkar i bagkroppen. Den allel som giver ophav til den normale udvikling, betegnes som vildtype allelen +. Den muterede allel opstår som en deletion (tab af) hele den kodende del af T genet og betegnes som T. Da den kodende del mangler, vil denne allel altså ikke være i stand til, at danne noget genprodukt.

For at hvalpen kan gennemgå en normal udvikling af bagkroppens strukturer, behøver den dobbelt dosis af T proteinet; den skal altså med andre ord være homozygot for vildtype allel (++). Embryoer der er heterozygote for denne mutation (T+), er kun i stand til at danne halvdelen af det nødvendige T protein. De kan derfor ikke fuldføre udviklingen af det yderste af deres bagkrop (halen) og fødes deraf med stumphale.

Her kan du lese nøyaktig hvordan det foregår :hmm:

Og hvorfor det ikke regnes som en defekt? Vet ikke.. Kanskje det har noe med at aussien er en arbeidshund og halen egentlig skulle være kort pga en eller annen grunn. Uansett er jeg glad for at halene ikke skal bedømmes noe særlig for det er da ikke store delen av en hund :P

Skrevet
Hvorfor må den være større...? Noen spesiell grunn?

Fordi jeg vil ha en stor hund denne gangen :hmm: Har en papillon og siden BC ene er litt små i str. iallfall noen, så har jeg litt lyst på større. :P

Mitt tips: Om du planlegger stor hund sammen med din lille hund, vent til den minste hunden er 2-3år og helt utvokst i sinnet så du er sikker på at den blir en best mulig oppdrager for valpen. Her måtte jeg jobbe HARDT med vokting fra den første hunden mot valpen og først nå har jeg det sånn passe under kontroll. Nå må jeg derimot styre VALPEN mye, for hun vet jo ikke hvor lite den eldste hunden tåler og at det ikke passer seg å bite henne i halen. :P Og jeg lover deg det har skapt mye bekymringer og dårlig samvittighet... Av og til finner jeg meg selv i å lure på om jeg er slem mot den eldste hunden siden jeg kjøpte meg en stor, aktiv gjeterhund og tok med hjem istedenfor en chihuahua liksom.. Men man kan ikke kjøpe hund til hunden sin, så da advarer jeg iallefall:

ikke fort deg! Det haster ikke! Og det er faktisk utrolig slitsomt fysisk og psykisk å måtte passe på en valp på 4kg og en voksen hund på 3,5kg døgnet rundt for å støtte opp den eldste hunden hvis ikke valpen hører på henne når hun sier ifra om at hun vil ha slutt på noe. Det lover jeg deg..

Men hunden min er kjempe grei med andre hunder, og har fungert supert! Veninna mi passe han en uke sammen med sin BC og fungerte helt fint! :P

Skrevet

Nå skal jeg være litt "festbrems" her i denne tråden,

men hvis du allerede etter kun 1 år etter at du fikk Papillon ønsker deg større hund, var vel kanskje ikke rasevalget du gjorde når du fikk Papillion den beste ?

Eller har du gått litt lei den du har allerede ?

Syns man skaffer seg hund nr 2 ganske så kjapt etter at valpetiden er over, ligger det noe i det ?

Du skriver at hunden vil bli mest brukt til agility, litt utstilling for show og litt bruks og litt lydighet. Hvorfor ikke bruke den du allerede har ?

Skrevet

Nei, det stemmer ikke i det hele tatt! Jeg angrer ikke et sekund på mitt valg, men jeg har lyst på en kamerat til min hund siden han elsker å være ilag med andre hunder :hmm: Vi har hatt hunder hele livet mitt, og to-tre ganger har vi hatt to hunder på likt som har gått kjempe flott! Hundene har selskap i hverandre og koser seg kjempe masse. Grunnen til at jeg vil ha en større hund er at min hund liker heller de litt større hunder, istedefor de små. Han slapper mer av med dem, og han er sammen med en BC veldig ofte og liker det kjempe godt! :P

Skrevet
Men hunden min er kjempe grei med andre hunder, og har fungert supert! Veninna mi passe han en uke sammen med sin BC og fungerte helt fint! :hmm:

Det er min også, men jeg lover deg at det er noe HELT annet når det kommer en valp inn i huset. Min hund har aldri visst aggresivitet mot hunder, men det gjorde hun altså mot en valp som knappe var 2mnd gammel. Og jeg skal love deg det krever sin mann å ha en hund som man plutselig ikke stoler helt på men som man også synes synd i.

Min hund har lekt med hunder på størrelse med en irsk ulvehund nesten og hun har lekt med leonbergervalper.. Hun har alltid funnet en måte å leke med hunder på selv om det er mye størrelsesforskjell. Men det er rett og slett et helt annet scenario med ny valp i familien...

Skrevet

Da syns jeg du skal heller finne noen hundevenner/lekekamerater til hunden din enn å gå til skrittet å skaffe deg hund til, for de grunnene du ramset opp her er ikke gode argumentasjoner for å kjøpe en hund til. ( syns jeg da...)

Skrevet
Det er min også, men jeg lover deg at det er noe HELT annet når det kommer en valp inn i huset. Min hund har aldri visst aggresivitet mot hunder, men det gjorde hun altså mot en valp som knappe var 2mnd gammel. Og jeg skal love deg det krever sin mann å ha en hund som man plutselig ikke stoler helt på men som man også synes synd i.

Min hund har lekt med hunder på størrelse med en irsk ulvehund nesten og hun har lekt med leonbergervalper.. Hun har alltid funnet en måte å leke med hunder på selv om det er mye størrelsesforskjell. Men det er rett og slett et helt annet scenario med ny valp i familien...

Ja, det skjønner jeg :hmm: Hvordan er de ilag nå da?

Skrevet

Du har en hund på ETT år... Hvorfor ikke benytte deg av mulighetene du har med den hunden?

Dersom du er redd for at hunden din får for lite selskap er det vel bare å treffe andre hunder jevnlig?

Skrevet

Nå går de greit overens :hmm: Eldstehunden oppsøker til og med valpen selv men hun tolererer enda null fysisk lek fra valpen. Da korrigerer hun med lyd, flekking av tenner og det som må til for å få monstervalpen vekk :P

Jeg visste det kom til å bli tungt å ha to hunder men jeg visste ikke at det kom til å bli så tungt psykisk.

Valper har ingen snøring om hvor store/små de er.. De er vant til at alle hunder er snille, og de er vant til å leke og få ha valpelisens der de kommer fra. Noen små hunder er utrolige og trenger ikke noe hjelp for å lære å takle å bo med en stor valp, men jeg tror de fleste vil bli satt på prøve hvis de gjør som jeg har gjort. Og prøvelse, det er det virkelig..! Jeg elsker jo Emma over alt i verden selv om jeg valgte å få en til hund, og det gjør vondt å se henne så "sjalu" som hun er innimellom.

Skrevet
Nå går de greit overens :hmm: Eldstehunden oppsøker til og med valpen selv men hun tolererer enda null fysisk lek fra valpen. Da korrigerer hun med lyd, flekking av tenner og det som må til for å få monstervalpen vekk :P

Jeg visste det kom til å bli tungt å ha to hunder men jeg visste ikke at det kom til å bli så tungt psykisk.

Valper har ingen snøring om hvor store/små de er.. De er vant til at alle hunder er snille, og de er vant til å leke og få ha valpelisens der de kommer fra. Noen små hunder er utrolige og trenger ikke noe hjelp for å lære å takle å bo med en stor valp, men jeg tror de fleste vil bli satt på prøve hvis de gjør som jeg har gjort. Og prøvelse, det er det virkelig..! Jeg elsker jo Emma over alt i verden selv om jeg valgte å få en til hund, og det gjør vondt å se henne så "sjalu" som hun er innimellom.

Dette blir kanskje OT, men jeg er enig med deg. Det er absolutt ikke alltid rosenrødt å få valp inn i huset når man har en hund fra før. Norma har nå vært her i snart 5 måneder, og fremdeles synes Orry hun er en dust store deler av tiden. Han tillater mer og mer fra dag til dag, men jeg vet at han ikke egentlig liker å ha henne her. De leker av og til, hun får ligge inntil han av og til, men han har ingen glede av å ha henne her. Han er en utrolig snill hund, det verste han har gjort er å murre, men likevel vet jeg at han hadde hatt det MINST like godt som "enebarn".

Skrevet

Inger Vilde har lyst på en hund til.

Det høres nesten ut som om det er dere andres avgjørelse om hun skal få det eller ikke.

Vel har dere erfaring i å ha to hunder og det er fint å få høre bakdelene ved det men jeg synes dere

er litt vel belærende.

Det er tross alt hennes avgjørelse. Synes dere burde ha respekt for det.

Skrevet

Syns ikke jeg gjør annet enn å påpeke at hunden hennes er veldig ung (som min) og at unge hunder ikke er verdens beste hunder å ha sammen med en valp. Og det er absolutt ikke "rosenrødt" å få valp, man får liksom med masse jobb og bekymring på kjøpet.

Skrevet
Syns ikke jeg gjør annet enn å påpeke at hunden hennes er veldig ung (som min) og at unge hunder ikke er verdens beste hunder å ha sammen med en valp. Og det er absolutt ikke "rosenrødt" å få valp, man får liksom med masse jobb og bekymring på kjøpet.

Forstår det Anniken. Det var vel helst Anette og Jane som ymtet frempå at hun burde la være å kjøpe hund.

Greit nok det men spørsmålet var jo rasen da. Ikke hvorvidt hun skulle ha en til eller ikke.

Edit: Men regner med at dere med to hunder her har ett tonn av informasjon som kan brukes når hun får en hund til i hus da :hmm:

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Har hatt tispe med løpetid før, men dette er en ny opplevelse. Frøkna er 2 år, og har sin 4. løpetid nå. Og det er en helt annen opplevelse enn hennes tidligere løpetider, og andre tisper i heimen. De to andre løpetidene hennes har vært rolige, hun har vært nedstemt, men ellers ikke noe spesielt. Vi er på dag 9-10, og den litt triste hunden som har hengt med hodet i et par uker, har plutselig et stort,litt manisk glis, hun jukker på beina våre, og også på ryggen min da jeg skulle fyre i ovnen før i dag. Hun piper og synger,sutrer og er som en klistremerke på oss både dag og natt. Jeg antar vi er inne i stådagene. På tur tisser hun hele tiden,mens hun løfter beinet høyt, og tisser gjerne på gjerder og annet som stikker ut.(Hun får ikke lov til det) Vi har ei annen tispe i huset uten løpetid, men hun oppførte seg aldri slik da hun hadde løpetid, ikke en annen tispe vi hadde heller, så dette er jo en interessant opplevelse! Den andre tispa vår er nesten 10 år eldre, og ser ut som om hun tenker sitt om småen som er heelt smårar om dagen🤭 Jeg ser for meg at min lille neppe er den eneste som blir litt spesiell på denne tiden,hører gjerne om flere!
    • Det høres utrolig slitsomt ut, og dere har prøvd det meste jeg ville anbefalt. Både cocker spaniel og puddel er jo raser som kan ha en del lyd, og ved å kombinere dem med litt ulike forutsetnigner så kan det rett og slett være genetikk, og dermed veldig lite å gjøre noe med.  Jeg går ut fra at han også er sjekket hos veterinær og at stoff- og hormonnivåer er noenlunde normale? Antar dere også har prøvd Adaptil og lignende? Er det like ille om det f.eks. står på radio i bakgrunnen? Har dere prøvd å enten redusere mengden aktivitet betraktelig over en periode, eller å endre balansen mellom mental og fysisk aktivitet annerledes? Det er ikke alltid at mer aktivisering er løsningen, for noen er det også mindre. Er han kastrert? Det er ikke noe som anebfales som en første løsning, men for meg høres det ut som dere har prøvd det meste annet av profesjonell hjelp. Hvis han ellers er trygg og velfungerende ift. sosiale situasjoner med folk og andre hunder, så ville jeg forsøkt evt. kjemisk først for å se hvordan det går.  
    • Hei. Jeg har en cockapoo gutt på 5 år som har noen «problemer» som vi sliter med. Helt siden var liten har han hatt et skikkelig stort varsler innstinkt som har blitt værre med årene. Han varsler på hver minste ting som skjer utenfor huset (av og til inne), og sliter veldig med å roe seg ned igjen. Han varsler på naboer som smeller med bildører, folk utenfor i gata som snakker, hunder som bjeffer, tuting, folk som går forbi vindu, katter i hagen, lillebror som løper inne, om vi bruker høy stemme osv osv. Det siste året har han også av og til begynt å varsle at vi åpner ytterdøra, eller at vi bare sier så lite som «hei» i en telefonsamtale fordi han tror det kommer noen. Ringeklokka og banking på vindu/dør er også veldig vanskelig, og han stopper ikke å bjeffe før han får se hvem som kommer og får hilse. Hvis vi stenger han inne på et annet rom bjeffer han enda mer og slutter ikke. Det er værst på kvelden, ofte etter vi har gått lang tur. Han klarer ikke roe seg, og ligger ofte i flere timer å bare knurrer og bjeffer på ting vi ikke hører eller ser. Dette har også gjort han har har en forferdelig av-knapp fordi han alltid ligger på vakt. Selv etter flere år med konstruktiv rotrening hver dag, skal det mye til for at han går å legger seg av seg selv på kvelden. Vi har prøvd ekstremt mange måter å trene dette vekk, uten at noe har hatt noe innvirkning. Vi har snakket med veldig mange hundetrenere, hatt besøk av adferdskonsulent og prøvd stressreduserende tilskudd i maten. Vi har prøvd alt fra desenstering på lyder, ignorering, sladretrening, klikkertrening, sende han på plassen sin, sende han på et annet rom til han roer seg ned, vært streng, søksaktiviteter for å distrahere han og ros og kos når han roer seg. Det begynner virkelig å bli et problem, da det er stressende for oss, men ikke minst for hunden.    Han syns også det er vanskelig å roe seg når vi får besøk. Vi vet at dette ikke grunner i redsel fordi han vil rett opp på fanget til besøket og ha kos, men vi merker også at han stresser mye mer. Det er absolutt ikke noe vondt i han, og han ELSKER andre mennesker (vil helst hilse på alle), men vi merker at varsler innstinktet tar overhånd i hverdagen og gjør det vanskelig for han. Det skal også sies at han er verdens beste hund å ha med på tur og bjeffer aldri da, men med en gang han kommer inn inntar han rollen som vokter uansett om vi er i vårt eget hus eller et annet.    Sånn at det er sagt så vet vi også at problemene ikke skyldes for lite aktivisering da vi driver med hundesport og har en veldig aktiv livsstil sammen.    Vi er ganske rådville nå og begynner å bli rimelig lei av at vi sjelden får mer enn 10-30 min stillhet av gangen. Sliter også på oss mentalt da vi prøver så veldig hardt uten at vi får noe resultat. Heller ikke gøy å få besøk eller kommentarer om at vi ikke har trent hunden vår, når det er det jeg bruker største delen av tiden min på. Veldig usikker hva problemene bunner i, men virker som han har hatt et høyt stressnivå hele livet.    Noen som har erfaring med dette og har tips for å gjøre hverdagen litt enklere?
    • Det krysser vi også fingrene for. For akkurat nå er vi tidvis ganske slitne her hjemme🤪
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...