Gå til innhold
Hundesonen.no

Levealder på Leonberger?


LeneG

Recommended Posts

Når jeg fikk Bessie hadde jeg lest masse om rasen Leonberger men

av en eller annen grunn aldri fått med meg hvor gamle de ble.

Når hun fikk konstantert HD for ikke lenge siden så søkte jeg litt rundt etter informasjon

om det. Da kom jeg over en artikkel hvor det sto at de hadde en levealder på 7-9 år.

Jeg ble litt satt ut fordi jeg inbildte meg at hunder levde til de var 12-15 år.

Har aldri tenkt over at det var forskjell på rasene.

Bessie blir jo snart 8.

Er det noen som vet om dette stemmer eller om det er mange som lever lengre?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

De store og tunge rasene, som leonberger, nuffe, st.bernard osv sliter ofte med leddproblemer som gir dem nedsatt levetid. Mener jeg også ha hørt 7-9 år. Raser som ikke er plaget med dette eller andre plager og sykdommer har jo en levetid på 12-15. De store tunge rasene har hvertfall i mange tilfeller kortere levetid enn andre raser.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

De store og tunge rasene, som leonberger, nuffe, st.bernard osv sliter ofte med leddproblemer som gir dem nedsatt levetid. Mener jeg også ha hørt 7-9 år. Raser som ikke er plaget med dette eller andre plager og sykdommer har jo en levetid på 12-15. De store tunge rasene har hvertfall i mange tilfeller kortere levetid enn andre raser.

Signerer denne. Det er nok slik.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg har hatt Leonberger, og selv om det er en stund siden nå så husker jeg at gjennomsnittsalderen for rasen lå rundt 9-10 år i det miljøet jeg var i (Hadde hyppig kontakt med oppdretter og hennes valpekjøpere). Men jeg kjenner mange som har levd til de har vært 11-12.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det er viktig å huske på at de tallene dere kommer opp med her sannsynlig vis er gjennomsnittlig levealder. Da regnes som oftest alle hunder med, også de som dør svært tidlig. Dvs. at innenfor rasen kan alderen variere veldig avhengig av individ. Store raser kan også bli gamle, men det er sikkert flere individer av store raser som dør i tidlig alder på grunn av f.eks. belastningsskader eller leddproblemer. Så hunder som dør i en alder av 5 år regnes også med i statistikken liksom. Sannsynlig vis. Så hunden din kan helt sikkert bli eldre enn det gjennomsnittsalderen er, hvis den er frisk og fin. :ahappy:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det er viktig å huske på at de tallene dere kommer opp med her sannsynlig vis er gjennomsnittlig levealder. Da regnes som oftest alle hunder med, også de som dør svært tidlig. Dvs. at innenfor rasen kan alderen variere veldig avhengig av individ. Store raser kan også bli gamle, men det er sikkert flere individer av store raser som dør i tidlig alder på grunn av f.eks. belastningsskader eller leddproblemer. Så hunder som dør i en alder av 5 år regnes også med i statistikken liksom. Sannsynlig vis. Så hunden din kan helt sikkert bli eldre enn det gjennomsnittsalderen er, hvis den er frisk og fin. :ahappy:

Takk for oppmuntringen.

Hun er jo ikke helt frisk og fin. Har jo HD men kan forhåpentligvis leve lenge alikevel :drool:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

At hun skulle gå bort sånn plutselig bare fordi at gjennomsnittsalderen for rasen er lav, er vel heller usannsynlig.. Så lenge hun er fornøyd og har det bra :ahappy: Den dagen det måtte skje noe er helt umulig å forutse uansett!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Takk for oppmuntringen.

Hun er jo ikke helt frisk og fin. Har jo HD men kan forhåpentligvis leve lenge alikevel :ahappy:

Det er godt at være optimistisk, det er jeg også selv :drool:

genemsitsalderen er jo 7-9 år og som er lavet på statistikker over alle de hunde der dør tidligere og senere, en del af dem lever jo til 12 års alderen eller mere.

Så det er at sige til sig selv(som jeg også gør), at hunden har det godt, og den lever til den er mindst 11-12 år.

Nu er jeg til store hunde og vælger at have det igen, men har valgt en opdrætter der selv har ført statistik over sit afkom i over 30 år, og fået en del priser af forbundet for sin indsats for bedre helbred og levetid på disse hunde, da hun har opnået en gennemsnits alder 12 år, hvorimod den stadig er 7-9 år på andre individer af samme race, men fra andre avlere.

Så de kan leve længe :sleep:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

De store blir jo ikke så gamle som de mindre rasene, forventet levetid for en nuffe er 10-12 i følge diverse hundebøker, men gjennomsnittelig levealder er vel ca 6-8 år. besteforeldre til ungene har hattt 4 nuffer og av dem passerte 9 år, den 3 er nylig fylt 9 og er sprek som få mens den siste er bare 4 år nå.

Noen i tromsø har en nuffe på 13 år!! Så alt er mulig, så lenge hunden ikke har store plager verken med HD eller andre sykdommer kan dem jo bli riktig så gamle

Ikke ta sorgene på forskudd, nyt tiden

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Guest Dratini

Mange raser som er betegnet som store kan leve lenge (faktisk veldig lenge). For tiden er det skjeldent at Pyreneerhundene blir over 10 år, mens jeg kjenner flere som har blitt 12-13 år. Hovawarten er jo en forholdsvis storvokst rase, lite sykdommer og lite hd. En hund i Tyskland jeg vet om ble 17 år og 4 mnd. I Nederland er det mange hoffer som blir rundt 14 år. Vi hadde selv en grønnlandshund som ble 12,5 år.

At en hund har hd er ikke ensbetydende med at den ikke kan bli gammel. Pass på vekt og mosjon så vil dere nok ha mange fine år foran dere :ahappy:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Jeg ville ikke vært redd for mellompuddel. Ta dere en tur på puddeltreff og møt noen i ulike størrelser! Puddel er høyst undervurdert og jeg tenker det kan passe bra til kriteriene. Hundene krysses jo dessuten mellom størrelsene, og det er en del variasjon. Jeg har møtt mange fine mellompuddel de siste årene, siden jeg har veldig lyst på en selv. Det er også stor forskjell inad i kategoriene, jeg ser på mellom, men en liten storpuddel er et alternativ. Personlig har jeg dårlig erfaring med wheaten terrier. De kan være supre hunder, men de er terriere og har sterke, egne meninger, og jeg er usikker på om jeg har vært på et problemhund/passeringskurs uten en wheaten... Toller mener jeg bør brukes aktivt og det er litt mentalt rusk på dem, da ville jeg heller gått for golden eller labrador. Korthåret collie - passer kriteriene men røyter en del. Langhåret collie - må børstes. For førerorientert og samarbeidsvillig tenker jeg retriever, gjeterhund og noen typer jakthunder. Hvis det er mye unger og styr så kan gjeterhunder blir stresset. Jeg tenker litt på lagotto eller spansk vannhund - men sjekk veldig nøye gemyttet! Da jeg var aktivt var det ganske mye dårlig på dem, så mye at en aktiv lagottoeier med tre hunder advarte meg mot å vurdere det. 
    • Hei, Etter noen år uten egen hund begynner vi å kjenne på savnet etter et firbeint familiemedlem. Det er noe opp og fram enda, men vi prøver å bestemme oss for hvilken rase vi skal velge neste gang og det hadde vært veldig hjelpsomt å få litt innspill til rasene vi tenker på og kanskje noen vi ikke har hatt på radaren enda? Vi er en familie på 4 med barn i barneskolealder. Vi har god erfaring med hund, men har aldri drevet med noen form for hundesport eller jakt osv, og kommer sannsynligvis ikke til å starte med det heller, så vi ser først og fremst etter et familiemedlem.   Hva vi ser etter: * Vi foretrekker begge hunder med tæl, men akkurat i den livsfasen vi er i nå lener vi mer mot et mildere gemytt. Veldig usikker på dette punktet * Førerorientert og samarbeidsvillig * Lite jakt - ønsker muligheten til å slippe hunden løs og oppnå stødig innkalling * Ingen vokt * Lett å motivere og lærevillig (husk: dette er en ønskeliste 😇) * Så lite sikling som mulig * Minst mulig hundelukt (sorry goldens 🫠) * Må tåle at det er mye som skjer hjemme hos oss. Barna leker, har med seg venner, vi får besøk, ungene kan bråke osv. Må tåle fremmede i eget hus uten at det er krise eller blir skummelt. Dette er selvfølgelig noe vi vil legge til rette for at hunden takler fra dag 1, men det er et så viktig punkt at vi ønsker best mulig utgangspunkt * Går greit overens med andre hunder * Minst mulig røyting - har ikke helt bestemt meg for hvor viktig dette punktet er for meg, men det ser så deilig ut å ha en røytefri rase. Kan gjerne stelle pels hver dag, men ikke mer enn 10-20 min i det daglige * Jeg ønsker meg en stor hund, samboer har mest lyst på en liten hund, så jeg tenker en plass midt i mellom.    Vi kan tilby: * Ca 1,5 time tur hver dag. Noen dager mer, noen dager mindre, men jeg tenker gjennomsnittet vil ligge rundt der * Hundevante eiere som liker å trene lydighet og legge til rette for et ukomplisert hundehold * Masse kjærlighet og oppmerksomhet   Raser vi har tenkt på: * Puddel - Jeg føler egentlig at jeg beskriver en puddel, men... Samboer syns storpuddel blir for stort, mens jeg syns de minste variantene blir for små. Har inntrykk av at mellompuddel har en del rusk på linjene? At hunden er mentalt stødig er pri 1 * Wheaton Terrier - Virker som veldig kule hunder, men litt redd for at terrier-gemyttet kan bli litt mye? Har veldig lite erfaring med rasen bortsett fra det jeg har lest meg til * Toller - virker som veldig trivelige hunder som har mange av de kvalitetene vi ser etter, men har inntrykk av at de kan være litt nervøse? * Schipperke - denne rasen har vi hatt før og det er veldig kule hunder. Men kunne tenkt meg en litt større hund i neste omgang   Så, har dere noen tanker eller forslag til oss?    Disclaimer: Ja, jeg vet at jeg har skrevet en smørbrødliste over ønsker og at selv om en rase på papiret kan huke av på alle boksene, kan individet vi får i hus være helt annerledes. Vi er ikke ute etter en robot, men vi er fortsatt i drømmefasen og ønsker best mulig utgangspunkt for vårt neste hundehold.  
    • Stoffbur var jo en idé! Det tror jeg ikke hun har noe forhold til fra før, så da er det kanskje mulig å begynne helt fra start med positive assosiasjoner. Det skal jeg prøve!
    • Det høres jo ut som du må jobbe med å gjøre bil til noe mer positivt som et separat prosjekt. Det fikser du! Kan du ha med bur på trening og sette ut et annet sted for pause/hvile? Eller teppe et sted du kan binde henne? Vil et stoffbur funke og være annerledes nok til å senke terskelen litt? Kompostgrinder?
    • Det viser seg nå at hun rett og slett har traumer relatert til bilkjøring og spesielt det å bli forlatt alene i bil. Det er såpass alvorlig at jeg ikke har lyst til å gå nærmere inn på det ettersom tidligere eier ikke er her og kan forsvare seg, men dette gjør det ekstremt vanskelig både å gå på kurs og delta på treninger, ettersom jeg ikke kan "pause" henne i bil (da blir hun så stressa at det ikke er mulig å få kontakt med henne i det hele tatt). Hun har rett og slett ingen steder å slappe av på kurs/trening. Dette er utrolig fortvilende og jeg kjenner meg litt motløs akkurat nå... Hun er veldig trenbar og en kjempesøt hund innafor de rammene der hun føler seg trygg, men skal jeg ha sjans til å få gjort noe med øvrig problematferd (som det viser seg å være mye av) må vi gå på kurs og trene...
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...