LLC

Jeg synes det hjælper at bruge en grov kam - pille så meget pels fri af burrene man kan med fingrene først, og så frisere lidt ad gangen ud af pelsen med kammen, fra kanten af filterne. I tør pels.

Du ved sikkert godt hvad jeg mener. 'God historie' i mediekontekst - en der er rigtigt vinklet, sælger, engagerer og gerne handler om noget forargeligt, uretfærdigt osv. En 'god' historie er sjældent det samme som en 'positiv' historie.

Kernen i sagen er hvad der bør defineres som 'skambidning' og hvilke omstændigheder vedr. hændelsesforløbet der bør tages i betragtning når politiet vurderer sagen. Og det diskuteres også heftigt, og med god ret. Kriterierne varierer øjensynlig i forskellige sager, og konsekvensen er alvorlig i den nye danske hundelov (aflivning). Det jeg opponerer mod er alle de konklusioner om skyld og ansvar, som forum-folket kan opbygge på et spinkelt grundlag, og den hånlige og respektløse måde 'offeret' i en hvilken som helst hundebid-sag ofte omtales på. Som sagt har vi schæferejerens version (det er stort set den der er blevet refereret i medierne, den 'gode' historie), og udtalelser fra politiet om deres vurdering af skaderne og forløbet (et af de links jeg postede ovenfor). De to ting matcher ikke helt. Og vi har ikke ret mange detaljer om den lille hund, eller dens ejers version af sagen. Og nej, jeg mener ikke citatet ovenfor er forkert. Det omfatter det meste af den information om hændelsesforløbet der er bragt i medierne. Men jeg kan ikke se hvordan det er et rimeligt grundlag for den måde historien udvikler sig i debatfora m.v. på, altså til den sædvanlige 'små hidsige tæppetissere der selv er ude om det, og nul kontrol, og så slemt var det heller ikke, shit happens' osv.

Den her: Det var Thor der fik et hul i øret, if. Thors ejer efter at han havde 'bidt/nappet/markeret' den lille hund. Fordi han blev 'forskrækket', da den dukkede op. Men når den information er blevet diskuteret længe nok på div. fora, så er det jo blevet til at der vist ikke skete noget særligt med den lille hund, at den selv var skyld i det hele, og at sådan nogle små aggressive, ukontrollerede tæppetissere (for det ved vi jo at de er, uanset hvad vi ellers ved om den relevante sag) sandelig også burde aflives. Og det var vel den vinkel du tog op i dine indlæg, tilføjet et par 'visstnok', var det ikke? Det er det jeg mener med bearbejdet version,

Den historie lever efterhånden sit eget liv på debatfora og FB, og nu er den åbenbart nået til Norge, i en godt bearbejdet version. Her er et par links til sagen: http://www.bt.dk/danmark/bed-i-forskraekkelse-nu-skal-thor-aflives http://www.bt.dk/danmark/rigspolitiet-ikke-i-tvivl-thor-skal-aflives http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/30/123128.htm Sagen beskrevet fra Thors ejers synsvinkel, og politiets vurdering. Hvordan den ser ud fra ejerens af den lille hunds synsvinkel, ved vi vist ikke. Der mangler efter min mening ret meget information for at man rigtig kan vurdere hvad der skete. Men selv ud fra Thors ejers beskrivelse var det ikke den lille hund der 'bed først', og dens skader begrænsede sig ikke til et hul i øret. Kernen i sagen er vel hvordan 'skambidning' skal defineres - hvor omfattende og alvorlige skader skal der være tale om. Og efter at have læst med i Thor-debatten, og mange lignende før den, er jeg i øvrigt glad for at jeg ikke har en lille hund...

Jeg har konkurreret ganske intensivt i Rally i 1½ år, i Danmark, og er nu i Championklassen i både DKK og DcH (de to store foreninger der har Rally på programmet). Det danske program har 4 klasser - Begynder, Øvet, Ekspert og Champion, og dertil har DcH en 'Åben klasse' med øvelser fra alle klasserne, med nogle begrænsninger, hvor man konkurrerer på tværs af de 4 grundklasser. Jeg er enig i at de lave Rally-klasser er meget tilgængelige for nye hundeførere, og ret lette for dem der i forvejen går LP eller f.eks. DcH's C/B/A/Elite-programmer. Og det betyder at der er en del hundeførere der har gået en enkelt eller to begynderklasser og konstateret at Rally er for let, og useriøst og hvad man nu ellers må lægge øre til ("Rally er for pensionerede hunde og deres gumpetunge førere" osv.). Men i de højere klasser synes jeg faktisk det, på sin egen måde, er en ganske krævende disciplin. Bl.a. fordi: - Kravene til præcision stiger. Hvis man vil have rigtig høje points, så skal man være præcis. Både fordi det ellers koster points, og fordi man ikke kan gå fejlfrit når det bliver svært, medmindre både hund og fører er skarpe og præcise. Og det er svært at opretholde den præcise fri ved fod man måske har med sig fra LP eller andre lydighedsprogrammer, når man har gået nogle Rally-konkurrencebaner hvor det i sammenligning myldrer med retnings-, positions og temposkift. - Det går hurtigt - man går i frisk tempo (ved pointlighed tæller tiden), og der er ikke meget tid til at blive i tvivl om noget undervejs. Man gennemfører 15-20 mere eller mindre sammensatte øvelser på 2-3 min. - Der bliver flere komplicerede øvelser - f.eks. er der en champ-øvelse, hvor man fra gang skal dreje hunden ind og stå med front mod en sselv, derefter dirigere den 3 hundelængder baglæns, væk fra én, stoppe den dér igen, for til sidst at gå forbi den og kalde den på plads - og det skal være 2 solide stå-øvelser, uden trippen osv., foran én og ude i vent. Eller f.eks. et dobbeltspring, hvor hunden ikke må dreje sig mere end 45 grader mod en på noget tidspunkt, heller ikke selvom den er hurtigere fremme end sin fører. De 45 grader gælder alle øvelser, også f.eks. sideskift foran - drejer hunden 90 grader mod en i afslutningen af øvelsen, for at komme tilbage på plads, koster det hele øvelsen. - Banerne bliver (naturligvis) mere udfordrende. Øvelserne ligger tættere - jeg har gået baner hvor der var op til 5 øvelser i træk med max 2-3 skridt fri ved fod imellem. Så skal både hund og fører virkelig være på, og kunne alle øvelserne flydende, for at det skal lykkes uden fejl. Og der er masser af muligheder for at lave sværhedsgrader/provokationer med banens forløb - f.eks. stå-øvelse fra gang lige efter spring (med meget kort afstand at få kontakt til hunden igen efter springet), fremsendelse til kegle lige ved indgangen til en tunnel, vendinger inde foran et spring osv. Dommerne har det ofte ganske morsomt når de bygger deres baner - Højrehandling. Der er ca. 60 øvelser i det danske program, og i Championklassen skal man kunne lave næsten allesammen højrehandlet. Og skifte flydende mellem det på banen. Det tager tid at blive sikker i alle sideskiftene fra begge sider, flydende bagpartskontrol på højre side osv. Kravene til oprykninger stiger - i både DKK og DcH skal man have mindst 95 points (af 100) i tre prøver, for at rykke i Champion. Det er ikke noget man bare lige gør, uden ganske meget træning. Så jeg synes måske nok folk kunne være lidt mere tilbageholdende med at bedømme Rally på hvor let det ser ud til at være at gå en begynderbane

Jeg plejer også at bruge et bæger, og så tage en plasticpose om hånden. Det fungerer fint for med mind hund. Værre var det en af de gange jeg skulle tage afføringsprøver fra ham i 3 dage, til tjek for hjerteorm. Det må ikke røre jorden inden man tager prøven :rolleyes2: , så jeg forfulgte den undrende (og tydeligvis noget pinligt berørte) hund rundt på vores ture, med en pose klar om hånden...

Man kan gøre alt muligt morsomt med sine fotos på http://www.loonapix.com/framer - også sætte dem ind i forskellige julekort-rammer.

Jeg har flere Kenjan-liner (www.kenjan.dk), som er det bedste jeg er stødt på endnu. Min hverdags-tur-line er en kraftig 3 meters læderline. De har mange varianter og længder, og laver også efter mål, hvis man ønsker noget de ikke har.

Kate Mosse: Labyrinth - god, tyk roman med et historisk og et nutidigt spor, flettet sammen med lidt Dan Brown-agtig mystik. Meget anbefalelsesværdig. Jean Potocki: Manuskriptet fra Zaragoza - også en god mursten af en medrivende historisk fortælling, med en temmelig indviklet fortællestruktur. Længe siden jeg læste den, og kan ikke længere helt huske hvad den egentlig handlede om, men jeg syntes den var god. Umberto Eco: Rosens navn. Glimrende historisk krimi. Og filmen er lige så god som bogen, og ligner :-) Jane Smiley: The Greenlanders. Om nordboerne på Grønland i 1400(?)-tallet . God og spændende roman om et samfund der rammes af koldere klima, hungersnød og meget andet ondt. Edward Rutherford: Sarum. Stor tyk roman om England for længe siden - har ikke fået den læst endnu, selvom den har stået på reolen længe, men har hørt at den er god.

Har du tjekket trædepuderne på poterne? Min er sommetider blevet halt hvis han har slidt sine poter lidt for meget, f.eks. ved at løbe i flere timer på stranden, hvor der er sten. Cyklede også engang for langt med min første hund, på varm asfalt, så han fik rigtig ondt i trædepuderne

Den er her:

Min dejlige aussiedreng Nimbus optræder med en af sine bedste kunster:

Australian Shepherd 1 Basenji 1 Blanding 1 Belgisk fårehund, groenendael 3 Border collie 1 Boxer 1 Briard 2 Bullmastiff 1 Chinese crested powderpuff 1 Chow chow 1 Dalmatiner 1 Dvergschnauzer hvit 1 Kleiner Münsterländer 1 Kooiker 1 Papillon 2 Phalene 1 Rottweiler 1 Schäferhund 1