Gå til innhold
Hundesonen.no

Kaster opp om morgningen


MonicaT

Recommended Posts

Skrevet

I ferien kastet Amigo opp noen morgninger. Det var bare gult slim.

Jeg fant ikke noe mønster på når og hvorfor, siden det ikke var hver dag. Kunne gå dager i mellom. Når jeg kom hjem ble det borte så da glemte jeg det. Men i helga har han kastet opp iflg de som har passet hundene mens jeg har vært borte. Og i dag morges kastet han opp.

Noen tanker om hva det kan være ?

Det er før de har fått frokost. Han virker rask og pigg ellers

Skrevet

Min cairn kaster opp om morgenen hvis det går for lang tid fra han står opp til han får frokost. Ikke bestandig, men ofte hvis det drøyer med frokosten.

Skrevet

Shensi også er en kronisk "kast-opp hund" hvis det går for lang tid mellom måltidene. Kun gult slim, og ingen andre tegn på noe galt.

Med andre ord, rett og slett magesyre som lager styr i magen hennes. Kanskje det samme?

Skrevet

Jeg har tenkt at det kan være noe sånt. Jeg får se ann noen dager til og se om han fortsetter å kaste opp når hverdagen kommer med faste måltider igjen.

Han er litt sensitiv i matveien, så ikke umulig at han reagerere om det går for lang tid mellom måltider.

Skrevet

Gult oppkast er et standardtegn på for lang tid mellom måltidene. Om det ikke passer å fôre senere/ jevnligere, gi iallefall en neve mat rett før sengetid, det hjelper masse. For å si det sånn, når hunder kaster opp magesyre på tom mage er de virkelig sultne!

Skrevet

Gult oppkast er et standardtegn på for lang tid mellom måltidene. Om det ikke passer å fôre senere/ jevnligere, gi iallefall en neve mat rett før sengetid, det hjelper masse. For å si det sånn, når hunder kaster opp magesyre på tom mage er de virkelig sultne!

Hadde tenkt å svare noe veldig langt og fint, men her dekket egentlig tulip alt jeg ville si.

En bekjent hadde det samme problemet tidligere i sommer. Jeg foreslo han å gi bare en liten neve før sengetid, og det stoppet umiddelbart. Så enkelt som det :ahappy:

Lykke til, håper det gir seg snart!

Skrevet

Vil tilslutte mig de andre, der har rådet til at give hunden en håndfuld mad om aftenen.

Min hund får normalt aftensmad ved 8-9-tiden, men for et par dage siden lod jeg være med at give ham aftensmad, fordi vi havde været til konkurrence, og han havde fået temmelig mange godbidder og belønninger i løbet af dagen.

Næste morgen startede han dagen med at spise lidt græs, og derefter kaste gult slim op. Det har han, som jeg husker det, aldrig gjort før. Og efter at have fået sin morgenmad var han helt ok igen, og havde på ingen måde dårlig mave.

Man kan ikke bare sådan lave om på rutinerne, da, og snyde hunden for dens aftensmad! :rolleyes2:

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Hei @Betan, min erfaring strekker seg fra 2002 da jeg fikk min første bull-hund. Min første ambull ble født i 2007 og jeg har hatt mange verv i det norske raseklubbens styre, nå sitter jeg i den svenske klubbens styre. Jeg har som oftest hunder i par og jeg er utdannet innefor atferd men også jobbet som hundetrener i mange år. Nå for tiden konkurerer jeg med min ambull-tispe. Vi er i kl 3 i RL f.eks og har flere sporprøver bak oss, tatt i Sverige. Så erfaringen strekker seg fra egne hunder til mange av norges og sveriges ambuller. Holder det?
    • Med denne innstillingen kommer du til å få mange overraskelser i hundeholdet ditt i årene som kommer:) 
    • Tenker at du først og fremst må stikke fingeren i jorda å innse hva slags gener valpen din har. Alle disse tre rasene har grunnleggende mye jaktinstinkt. Alt beror seg ikke på at du er flink til å trene hunden din i valpestadiet. Om du har valp etter foreldredyr/linjer med mye stress og lite impulskontroll har du mildt sagt en jobb foran deg Jeg hadde aldri, ALDRI stolt på min amerikanske bulldog alene rundt små dyr eller katter. Det ville høyst sannsynlig blitt blodbad. Ikke fordi han var slem, ond eller dårlig trent. Men fordi han hadde ett voldsomt jaktinstinkt. Jo før du innser at det mest sannsynlig kan være tilfelle med din hund og, dess bedre er det. Tilrettelegg for minimalt med triggere for hunden din og å holde dyra skilt når du ikke hjemme eller kan følge godt med på interaksjonen mellom dem er mitt beste tips til deg. Pluss, trene på impulskontroll og konsentrasjon. Atferden på hunden din kommer garantert til å forandre seg når den går igjennom de forskjellige kjønnsmodningsfasene - kanskje spesielt dersom du har hannhund.  Fortsett å trene gjennom hele livet til hunden din så minimerer du sjansen for at noe går galt. 
    • Jeg meldte en bekymring til mattilsynet i sommer. Hadde masse bevis på at dyrene ikke hadde det bra, hadde samtaler på telefon, SMS, mailkorrespondanse med saksbehandler fra Mattilsynet, pluss jeg lagde egen googledisk-folder med bilder og videoer av forholdene som hun/de fra Mattilsynet hadde fri tilgang til. Jeg vet også at Mattilsynet var der i hvert fall en gang på befaring. Det endte i at eieren fortsatt har dyrene, noe jeg syntes er heeelt hårreisende.  Hundene hadde tak over hodet, tilgang til mat og vann - så da var det ikke skjellig grunn til omplassering. På tross av at de konstant sto ute, sloss så blodet sprutet og ikke ble møkka for... Nå har jeg flytta, men da jeg fortsatt bodde i området stod det to voksne pluss fire/fem valper i samme hundegård. Alle utenom den ene var forholdsvis store driv- og jakthunder på rundt 25/30 kilo. Tror også at Mattilsynet har sykt mye å gjøre, med lite ressurser til å gjennomføre alt, at de kun har mulighet til å befare bekymringer der dyr er døende eller har veldig, veldig kummerlige livsforhold. Det du beskriver er selvfølgelig helt ******, men trolig ikke nok til at Mattilsynet kommer til gjøre noe.. Dessverre.
    • Som jeg nevnte så er alle rasene i blandingen kjente for å ha sterkt jaktinstinkt. Noe av denne kunnskapen kommer for min del fra Linn som har hatt ambull i mange år, og vi kjenner begge både oppdrettere og aktive hundesportsfolk med alle disse rasene og er aktive i sine respektive raseklubber. Det betyr ikke at det er umulig, men definitivt en langt større utfordring enn om du hadde kjøpt en labrador eller en cocker spaniel. Og det synes jeg oppdretter burde visst om med en slik kombinasjon, men tiltroen min til oppdrettere som blander slike raser er heller ikke veldig stor.  Det er jo uansett bra om det går fint, og så lenge man er bevisst på hva slags hund man har så er det bedre.
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...