Gå til innhold
Hundesonen.no

Skal / skal ikke sterilisere


MonicaT

Recommended Posts

Skrevet

Jeg har en 6,5 år gammel tispe som får løpetid hver 9 mnd med innbilt svangerskap hver gang.

De siste 2 årene har hun slitt med det innbilte, både hormonelt ( skal ri på alt og alle ) samt veske i buken. Hun hadde løpetid i oktober og den siste uke har hun drukket masse vann ( dobbelt av normalen ). Var hos dyrlegen i går og tok masse bloprøver, som ikke viste noe feil. Dyrlegen mener derfor at det er begynnelsen på en livmor betennelse og hun skal nå gå på antibiotika i 10 dager. Han mente at jeg bør vurdere å sterilisere henne.

Noen synspunker, skal eller skal ikke ?

Er det stor forskjell på tispene når de blir sterilisert ?

Skrevet

Siden tispen din har problemer med innbilt svangerskap, og nå også begynnende livmorbetennelse (som ofte ikke er så lett å bli kvitt har det først begynt), hadde jeg så absolutt vurdert sterilisering. Min erfaring med sterilisering på yngre tisper, gjerne under to-tre år, er at de kan bli litt roligere (les: balanserte i toppetasjen), men ikke nødvendigvis mindre aktive. På eldre tisper igjen kan det være vanskelig å se noen som helst forskjell. Hadde dette vært min tispe hadde jeg nok gått for sterilisering med en gang, men det er jo en vurdering siden det tross alt er et omfattende inngrep.

Skrevet

Kastrer tispa er mitt råd. Fortsetter det slik, kan du risikere å miste hunden i livmorbetennelse. Jeg har selv hatt tisper som har vært kastrert og jeg merket ingen forskjell på de, før og etter operasjonen.

Skrevet

Jeg har hørt om flere med gode erfaringer med akupunktur mot innbilt. Verdt å prøve før en operasjon?

Skrevet

hvis den har påbegyndende livmorsbetændelse, så er det bedste du kan gøre for din tispe, det er at få den steriliseret.

Det kan spare dig og din hund for mange problemer.

Mange tisper ender med at dø af komplikationerne ved livmorsbetændelse, og med nødsterilisering hos dyrlægen, som måske da allerede er for sent ude.

Min gamle tispe havde problemer med sin livmor før jeg fik hende, desværre fandt min dyrlæge først ud af det, efter hun havde udviklet kræft i livmoren flere år efter, og endte med at blive aflivet.

Så personligt vil jeg anbefale at sterilisere din tispe, ud fra erfaring med min egen tispe og venner/naboers tisper.

Har kendt flere der har endt ud med at nødsterilisere deres tisper, hvor det er endt i komplikationer.

Jeg kan desværre ikke huske statistikken på det, men i Danmark anbefaler dyrlæger at man steriliserer sin tispe før uheldet er ude, da mange tisper dør af livmorbetændelse, medmindre man satser på avl/udstilling.

Skrevet

Jeg ville også kasterert hvis det er begynnende livmorbetennelse.

Jeg har ikke merket så mye forskjell på Chicka etter inngrepet som ble gjort for over to år siden :D

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Hei @Betan, min erfaring strekker seg fra 2002 da jeg fikk min første bull-hund. Min første ambull ble født i 2007 og jeg har hatt mange verv i det norske raseklubbens styre, nå sitter jeg i den svenske klubbens styre. Jeg har som oftest hunder i par og jeg er utdannet innefor atferd men også jobbet som hundetrener i mange år. Nå for tiden konkurerer jeg med min ambull-tispe. Vi er i kl 3 i RL f.eks og har flere sporprøver bak oss, tatt i Sverige. Så erfaringen strekker seg fra egne hunder til mange av norges og sveriges ambuller. Holder det?
    • Med denne innstillingen kommer du til å få mange overraskelser i hundeholdet ditt i årene som kommer:) 
    • Tenker at du først og fremst må stikke fingeren i jorda å innse hva slags gener valpen din har. Alle disse tre rasene har grunnleggende mye jaktinstinkt. Alt beror seg ikke på at du er flink til å trene hunden din i valpestadiet. Om du har valp etter foreldredyr/linjer med mye stress og lite impulskontroll har du mildt sagt en jobb foran deg Jeg hadde aldri, ALDRI stolt på min amerikanske bulldog alene rundt små dyr eller katter. Det ville høyst sannsynlig blitt blodbad. Ikke fordi han var slem, ond eller dårlig trent. Men fordi han hadde ett voldsomt jaktinstinkt. Jo før du innser at det mest sannsynlig kan være tilfelle med din hund og, dess bedre er det. Tilrettelegg for minimalt med triggere for hunden din og å holde dyra skilt når du ikke hjemme eller kan følge godt med på interaksjonen mellom dem er mitt beste tips til deg. Pluss, trene på impulskontroll og konsentrasjon. Atferden på hunden din kommer garantert til å forandre seg når den går igjennom de forskjellige kjønnsmodningsfasene - kanskje spesielt dersom du har hannhund.  Fortsett å trene gjennom hele livet til hunden din så minimerer du sjansen for at noe går galt. 
    • Jeg meldte en bekymring til mattilsynet i sommer. Hadde masse bevis på at dyrene ikke hadde det bra, hadde samtaler på telefon, SMS, mailkorrespondanse med saksbehandler fra Mattilsynet, pluss jeg lagde egen googledisk-folder med bilder og videoer av forholdene som hun/de fra Mattilsynet hadde fri tilgang til. Jeg vet også at Mattilsynet var der i hvert fall en gang på befaring. Det endte i at eieren fortsatt har dyrene, noe jeg syntes er heeelt hårreisende.  Hundene hadde tak over hodet, tilgang til mat og vann - så da var det ikke skjellig grunn til omplassering. På tross av at de konstant sto ute, sloss så blodet sprutet og ikke ble møkka for... Nå har jeg flytta, men da jeg fortsatt bodde i området stod det to voksne pluss fire/fem valper i samme hundegård. Alle utenom den ene var forholdsvis store driv- og jakthunder på rundt 25/30 kilo. Tror også at Mattilsynet har sykt mye å gjøre, med lite ressurser til å gjennomføre alt, at de kun har mulighet til å befare bekymringer der dyr er døende eller har veldig, veldig kummerlige livsforhold. Det du beskriver er selvfølgelig helt ******, men trolig ikke nok til at Mattilsynet kommer til gjøre noe.. Dessverre.
    • Som jeg nevnte så er alle rasene i blandingen kjente for å ha sterkt jaktinstinkt. Noe av denne kunnskapen kommer for min del fra Linn som har hatt ambull i mange år, og vi kjenner begge både oppdrettere og aktive hundesportsfolk med alle disse rasene og er aktive i sine respektive raseklubber. Det betyr ikke at det er umulig, men definitivt en langt større utfordring enn om du hadde kjøpt en labrador eller en cocker spaniel. Og det synes jeg oppdretter burde visst om med en slik kombinasjon, men tiltroen min til oppdrettere som blander slike raser er heller ikke veldig stor.  Det er jo uansett bra om det går fint, og så lenge man er bevisst på hva slags hund man har så er det bedre.
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...