Gå til innhold
Hundesonen.no

Broholmer


Einstein&Charlie
 Share

Recommended Posts

Her er lidt om broholmeren og dens historie:

Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner går helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid. Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob den første i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.

Vi starter vores historiske gennemgang ca. 1850 på den fynske renæssanceborg Broholm. Det var her hofjægermester Niels Frederik Bernhard Sehested (1813 -1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle Danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. Racen fik navnet Broholmshunden efter N. F. B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund. I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark, især i de Københavnske gader.

Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere Broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder.

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde Broholmeren manet alle spøgelserne ud. Både Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset køn, "Tyrk" og Grevindens "Holger". En af disse hunde "Tyrk" er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København. Andre var glade for de store, pragtfulde hunde. Et af de steder var Københavns Zoologiske Have, hvor man i årene fra 1859 - 1929 havde Broholmere som en del af havens dyrebestand. Over 200 Broholmere blev født i Zoo i denne periode.

Man benyttede også hundene som amme-hunde for de store kattedyr. Omkring år 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmere var på det tidspunkt meget udbredt hos kulsvierne i Nordsjælland.

I begyndelsen af 1900 tallet tabte Broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer førte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet, og først i 1974 bliver der slået alarm.

Dansk Kennel Klub starter på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af Broholmere, og man finder nogle få broholmerlignende hunde, så et egentligt avlsarbejde kan påbegyndes. Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark, og hvis ejere alle skal være medlem af Broholmerselskabet.

post-2646-1191794248_thumb.jpg

billede af en 1 års broholmer

Broholmeren er ca 70-80 cm og vejer op til 75 kg.

Har kort og glat pels, der er tætliggende med kraftig underuld.

Som oftest er den gul med sort maske, rødgylden eller sort(sjælden)

Broholmeren er kraftigt bygget hund af mastiff type; stort og tungt hovede med runde øjne,

middelstore og højtansatte ører, halen bæres hængende.

Broholmeren er en solid og rolig hund, med et godt temperament.

Den er vagtsom, men ALDRIG agressiv, og den er en glimrende familiehund.

Den SKAL optræde med stor selvsikkerhed.

Idag findes der 800 broholmere hvoraf ca 50 individer er sorte.

For at kunne købe en broholmer, SKAL man være medlem af broholmerselskabet, og godkendes til køb af hund,

og man er forpligtet til til at deltage i avlsarbejdet, såfrem at ens hund bliver avlsgodkendt af broholmerselskabet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 6 years later...
  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Personlig er jeg veldig glad i bichon-rasene, selv om de krever litt klipping og børsting. Med riktig sosialisering og trening så er de fine familiehunder som kan være med på det meste. Om dere lener mot spaniel så synes jeg personlig at springeren er et bedre valg. Cockeren og de mindre (king charles og cavalier) har mye helseproblemer. De er fine familiehunder, men krever også litt pelsstell. Shetland sheepdog kan være et alternativ. Hvis dere ikke vil ha pelsstell i det hele tatt så ta en titt på dansk/svensk gårdshund. De kan bjeffe når det kommer besøk, går folk på veien, osv. men ikke noe mer enn de fleste andre små raser. De er glatthåret, men røyter da korte hår minst et par ganger i året, som er normalt for alle røytende raser. De er aktive og trenger både fysisk og mental aktivisering, og kan kanskje minne litt om beagle hvis det er utseende som trekker der. Mellompuddel eller dvergpuddel er morsomme og allsidige hunder, de må klippes/børstes.
    • Takk for utfyllende svar og gode råd!  Hvis vi skulle se på en mindre hund, er det noen raser du vil anbefale da?   Hvis vi lener mot spaniel: vil en cocker spaniel eller springer spaniel være et bedre valg? 
    • Har jobbet i kafé tidligere, og etter det jeg kan huske så benyttet vi oss av et spesifikt middel for å bløtlegge bestikk i noen minutter før steamer. Het vel «Dip-It» eller noe sånt.
    • Det ser jo ut som at det virker å bruke strup, men jeg ønsker ikke å bruke det på hundene mine uansett. Mykere metoder tar nok lengre tid, og krever sikkert mer av meg som hundefører, men jeg ønsker heller å legge inn den innsatsen enn å påføre smerte på hundene mine. Hva forskning sier er ikke så relevant for meg, når jeg ser at jeg klarer å oppnå det jeg ønsker uten å bruke brutale metoder så gjør jeg selvsagt det.  Ingen av mine hunder er enkle typer, så når det går an å få de til å fungere godt uten bruk av vold så tenker jeg det skal være mulig for de fleste. 
    • Det er veldig lenge siden jeg har brukt noe slik(da jeg gikk på folkehøyskole for 20+ år siden). Men jeg husker at man skulle skylle før man satte inn i maskinen. Jeg fant også dette, om det er til noe hjelp; Oppvaskmaskin til industri: Slik får du best resultat - Machine Products Storkjøkken AS
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...