Gå til innhold
Hundesonen.no

Recommended Posts

Skrevet

Her er lidt om broholmeren og dens historie:

Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner går helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid. Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob den første i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.

Vi starter vores historiske gennemgang ca. 1850 på den fynske renæssanceborg Broholm. Det var her hofjægermester Niels Frederik Bernhard Sehested (1813 -1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle Danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. Racen fik navnet Broholmshunden efter N. F. B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund. I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark, især i de Københavnske gader.

Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere Broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder.

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde Broholmeren manet alle spøgelserne ud. Både Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset køn, "Tyrk" og Grevindens "Holger". En af disse hunde "Tyrk" er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København. Andre var glade for de store, pragtfulde hunde. Et af de steder var Københavns Zoologiske Have, hvor man i årene fra 1859 - 1929 havde Broholmere som en del af havens dyrebestand. Over 200 Broholmere blev født i Zoo i denne periode.

Man benyttede også hundene som amme-hunde for de store kattedyr. Omkring år 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmere var på det tidspunkt meget udbredt hos kulsvierne i Nordsjælland.

I begyndelsen af 1900 tallet tabte Broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer førte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet, og først i 1974 bliver der slået alarm.

Dansk Kennel Klub starter på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af Broholmere, og man finder nogle få broholmerlignende hunde, så et egentligt avlsarbejde kan påbegyndes. Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark, og hvis ejere alle skal være medlem af Broholmerselskabet.

post-2646-1191794248_thumb.jpg

billede af en 1 års broholmer

Broholmeren er ca 70-80 cm og vejer op til 75 kg.

Har kort og glat pels, der er tætliggende med kraftig underuld.

Som oftest er den gul med sort maske, rødgylden eller sort(sjælden)

Broholmeren er kraftigt bygget hund af mastiff type; stort og tungt hovede med runde øjne,

middelstore og højtansatte ører, halen bæres hængende.

Broholmeren er en solid og rolig hund, med et godt temperament.

Den er vagtsom, men ALDRIG agressiv, og den er en glimrende familiehund.

Den SKAL optræde med stor selvsikkerhed.

Idag findes der 800 broholmere hvoraf ca 50 individer er sorte.

For at kunne købe en broholmer, SKAL man være medlem af broholmerselskabet, og godkendes til køb af hund,

og man er forpligtet til til at deltage i avlsarbejdet, såfrem at ens hund bliver avlsgodkendt af broholmerselskabet.

  • 6 years later...
Guest Bølla
Skrevet

@patricia

De er utrolig majestetiske, godmodige og trygge dyr. Håper bare rasen klarer å holde seg noenlunde frisk fremover, bestanden er ikke allverden.

Guest Michellus
Skrevet

En jeg jobber med har en broholmer tispe :) Hadde vært kult å sett den live!

  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Bare det lille du beskriver om dognanny gjør at jeg vil fraråde hva som helst hun anbefalte ihvertfall. Som dere jo har oppdaget så er det å korrigere, rykke eller kjefte på en allerede frustrert hund ikke konstruktivt. Det er helt fint å høre hva dere har prøvd å hva som skjer. Men jeg lurer litt på, hva skjer om dere deler opp turene? Maks 15-20 minutter på en tur. Skjer det like ofte på morgen og kveld som på den lengre turen på dagtid? Et par enkle oppgaver i løpet av turen (som allerede er grundig innlært inne og som han kan), en enkel sitt, kontakt, håndtarget e.l. Da tenker jeg en kort stopp og en øvelse, maks to repetisjoner, og så rusle videre. Hvis dere får lært inn igjen grime så kan det være tryggere med å prøve halsbånd, men det er nok lettere for dere å få hjelp av en instruktør som ser dere og hunden. Jeg er helt sikker på at dette er løsbart, selv om dere er kjempetålmodige og har prøvd masse allerede! Håper vi får en oppdatering her også når dere har fått litt hjelp.
    • Takker igjen for godt svar! Vi har brukt både sele og halsbånd, med de siste 6 mnd har vi utelukkende brukt sele som sitter godt. Har flere ganger vurdert å bruke halsbånd i stedet men ser at vi ikke tørr da han helt sikkert hadde klart å vri seg ut av det når han klikker. Flere ganger har jeg vært redd for at han skal komme seg ut av selen når vi krangler. Han river å sliter, ruller å hopper. Eneste gangene jeg er trygg på at han ikke kommer seg ut av sele/halsbånd er om han er bundet fast, for da står han helt stille. Og både sele og halsbåndene vi har brukt er passer han og er justerbart. Vi brukte også retrieverkobbel i starten (fikk anbefalt det av oppdretter) men bruker ikke det lengre. En av teknikkene dognanny viste oss var å bruke retrieverkobblet til å "få han av oss" når han hopper på, ved å rykke i båndet, men det fungerte i en halv dag så trosset han det også å vi ønsker ikke å bli stående å rykke i et så tynt med kraftig bånd, det økte bare stressnivået hans.  Vi har ila året som har gått tenkt at han kan være både over og understimulert og gjort endringer i hverdagen i perioder for å justere aktivitetsnivået både opp og ned. Men det har ikke blitt bedre. I periodene vi har justert det ned ser vi at han blir verre, og gjerne mer pågående inne også. Noe vi mener taler imot at han er overstimulert. Og vi har siden han var liten forsøkt å gjøre tydelig skille på at lek og oppgirende aktiviteter skjer ute, mens inne er det ro.  Mulig jeg ordla meg litt feil i forrige kommentar, men vi krever stort sett ingenting av han ute. Det resulterer i at vi henger etter han å han drar som en galing. Men slik har det blitt fordi hver gang vi prøver å lære han noe ute (gå pent, søke kontakt med oss, sladretrening ol) så ender det etter et pr min med et nytt utbrudd. Så frustrasjoenen vår kommer av at vi føler vi er i en ond sirkel. Han vimser rundt å vet ikke hva som er forventet av han > vi forsøker å korrigere han å lære han noe/forstyrre han ved å gi han en oppgave eller mål med turen > han klikker > vi rykker tilbake til start. Slik har det blitt da vi har tenkt at vi kanskje bare må stå i disse episodene til han lærer seg hvordan han skal oppføre seg på tur, det er jo tross alt en rase som er lærevillig og gjerne vil ha en oppgave. Men selv etter lengre persioder der vi prøver igjen å igjen så later det ikke som at han forstår tegningen. Så de siste pr månedene så har vi ikke krevd eller forventet noe av han. Å selv når han er løs å kan løpe som han vil, feks på inngjærdet hundepark (Maridalen hundepark og Nordkisa hundepark) å vi forsøker å kalle han inn, så kommer han løpende (som jo er bra) men kommer da flyvende med sine 40 kg rett på oss å begynner å bite. Så kort sagt så klikker han både av for mye frihet, for lite frihet, lite/ingen forstyrrelse fra oss og for mye forstyrrelse fra oss... Mulig jeg høres ut som jeg bare kommer med motargumenter til alle forslag, å det mener jeg ikke! Men vi har virkelig prøvd alle vinklinger og teknikker vi kan tenke oss til og finne ut + litt til.  Men tusen takk for konkrete tips til adferdskonsulenter og fysio 😀
    • Nå vet jeg ikke om alle instruktørene til Norges Hundeskole, men jeg har ikke kjent eller møtt mange instruktører derfra med adferdskompetanse. Dognanny kjenner jeg ikke til, men jeg synes bakgrunnen kanskje var litt tynn. Selv om dere ikke ser noe mønster i adferden og han er røngtet fri så kan det godt være muskulære eller skjelett-problemer som bygger seg opp over tid og trigger på ulike tidspunkter, når det bare renner over. Og når du nevner at han har hatt ryggproblemer så blir jeg raskt mye mer oppmerksom på at det kan være noe uoppdaget der.  Bruker dere halsbånd eller sele? Hvis dere bruker halsbånd ville jeg forsøkt en godt tilpasset sele. Om dere allerede gjør det ville jeg faktisk forsøkt halsbånd, for å se om det gjør noen forskjell. Som du sier, ut fra det du beskriver, kan det høres ut som stress, frustrasjon og overtenning. Har dere forsøkt å kutte langt ned på kravene? Og kutte ned på aktiviseringen? Det er ikke det vanligste, men det hender også at hunder er overaktiverte og overstimulerte. Og selv om det er en aktiv rase så finnes det alltids unntak.  Korte, rolige turer, med litt løping om det ikke trigger for mye, og mer ro og hvile hjemme. Prøv å ikke stille for mye krav, gi ham litt mer slakk, litt mer "forberedelse" på at "nå skjer ting", og om mulig la han heller gå en kort tur i lengre bånd og gå hjem før det smeller. Alt dette er såklart forslag til ting å prøve ut, uten at jeg har sett hunden og situasjonene. Dere trenger definitivt en kompetent adferdsekspert til regelmessig oppfølging. https://www.atferdskonsulenter.no/finn-konsulent/hund#Innlandet-hund Kjersti Bjøntegaard kan jeg personlig anbefale. Vi brukte henne mye med vår til dels krevende ridgeback unghund. Turid Hovland kjenner jeg bare såvidt til, men i likhet med Kjersti har hun en solid og god utdanning og mye god kompetanse ser jeg. Ta kontakt med en av dem, og de kan sannsynligvis anbefale andre om de selv ikke har kapasitet. De kan godt mulig også anbefale en fysioterapeut. I Oslo kan jeg anbefale smarthund.no (Hilde Iren).
    • Går det an å bruke kickspark i langrennsporene? Eller der de har oppkjørte løyper? Finnes det ski på dem? Har lyst på men må se om jeg kan kjøre det først da de vanlige veiene her jeg bor blir strødd. Hvordan trener man da hunden til å trekke? 
    • Glemte å legge til at vi gjør daglig korte økter med søk, hjernetrim, lek, «skattejakt» etter godbiter og leker både inne og ute. Øver mye på håndteringstrening ol.  Å han mestrer alt annet som en drøm, ingen problemer med å være hjemme alene, stueren på 1-2-3, trygg og veldig fin hund på alle andre måter, akkurat det vi så for oss. «Bare» dette ene problemet som skygger over så mye av det som har gått bra..
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...