Gå til innhold
Hundesonen.no

Broholmer


Einstein&Charlie
 Share

Recommended Posts

Her er lidt om broholmeren og dens historie:

Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner går helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid. Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob den første i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.

Vi starter vores historiske gennemgang ca. 1850 på den fynske renæssanceborg Broholm. Det var her hofjægermester Niels Frederik Bernhard Sehested (1813 -1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle Danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. Racen fik navnet Broholmshunden efter N. F. B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund. I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark, især i de Københavnske gader.

Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere Broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder.

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde Broholmeren manet alle spøgelserne ud. Både Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset køn, "Tyrk" og Grevindens "Holger". En af disse hunde "Tyrk" er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København. Andre var glade for de store, pragtfulde hunde. Et af de steder var Københavns Zoologiske Have, hvor man i årene fra 1859 - 1929 havde Broholmere som en del af havens dyrebestand. Over 200 Broholmere blev født i Zoo i denne periode.

Man benyttede også hundene som amme-hunde for de store kattedyr. Omkring år 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmere var på det tidspunkt meget udbredt hos kulsvierne i Nordsjælland.

I begyndelsen af 1900 tallet tabte Broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer førte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet, og først i 1974 bliver der slået alarm.

Dansk Kennel Klub starter på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af Broholmere, og man finder nogle få broholmerlignende hunde, så et egentligt avlsarbejde kan påbegyndes. Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark, og hvis ejere alle skal være medlem af Broholmerselskabet.

post-2646-1191794248_thumb.jpg

billede af en 1 års broholmer

Broholmeren er ca 70-80 cm og vejer op til 75 kg.

Har kort og glat pels, der er tætliggende med kraftig underuld.

Som oftest er den gul med sort maske, rødgylden eller sort(sjælden)

Broholmeren er kraftigt bygget hund af mastiff type; stort og tungt hovede med runde øjne,

middelstore og højtansatte ører, halen bæres hængende.

Broholmeren er en solid og rolig hund, med et godt temperament.

Den er vagtsom, men ALDRIG agressiv, og den er en glimrende familiehund.

Den SKAL optræde med stor selvsikkerhed.

Idag findes der 800 broholmere hvoraf ca 50 individer er sorte.

For at kunne købe en broholmer, SKAL man være medlem af broholmerselskabet, og godkendes til køb af hund,

og man er forpligtet til til at deltage i avlsarbejdet, såfrem at ens hund bliver avlsgodkendt af broholmerselskabet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 6 years later...
  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Har vært hos fire ulike. Samme erfaring med alle 😊 Opplever at de har veldig bra holdning til hundetrening.
    • Det er forskjell på trening og situasjonshåndtering. Jeg løfter hunden etter ørene glatt, hvis det er liv om å gjøre. Men det har jo ingenting å gjøre med trening eller treningsmetoder. Så bra! Er det en helhetlig filosofi som gjelder alle instruktørene, eller de instruktørene du har vært hos?  
    • Kun positive erfaringer med K9. Masse kompetanse på instruktørene. Ingen fysisk avstraffelse av hundene, kun bruk av belønning og stemme ved korreksjon.
    • Ukultur.  Selv om det ikke skader hunden, bare er smertefullt eller ubehagelig, og det er effektivt, så synes ikke jeg det er greit. SÅ alvorlig er ikke hundeSPORT at en kan tillate seg å TVINGE hundene med makt. Avslører i beste fall bare at en ikke er en så flink trener som en gjerne skulle vært, om en ikke klarer motivere hunden til å utføre øvelsene riktig. Jeg mener det finnes force majeure, der en adferd potensielt er farlig for liv og helse, ta f.eks. forebyggende strømming mot sau eller akutt brutale rykk i bånd når fører har begått en dum feilvurdering av hund og situasjon og den gjør utfall mot noen eller hopper ut i veien for å gjete en bil, eller annet uforutsett og en MÅ handle uten noen tid til å tenke seg om, men ufarlig "tjenestenekt" i sportsutøvelse er noe annet. 80-tallet ringte og ville ha holdningene sine tilbake.   
    • Jeg har sett et par av instruktørene i rallyringen (og utenfor), og det var utenfor det jeg selv synes er akseptabelt, selv om det ikke var direkte stygt. Blant annet fysisk korreksjon av hund i rallyringen "for hunden måtte jo lære at det ikke var greit å ikke høre". Dette er dog en god del år siden. Men det har også vært nevnt på forumet her av andre. "Livslang og bred erfaring" er det mange som kan stille med, og det er mange der som ikke stiller i den positive båsen, dessverre. De aller fleste instruktørene og adferdsekspertene jeg kjenner som driver positivt holder seg også gjerne oppdatert med kurs og seminarer fra ulike aktører, og jeg ser igjen navnene på foredragsholdere, instruktører og kurs de har gått på cv-en. De aller fleste instruktører i dag bruker både belønning, ros og lek og positive verktøy i trening. Det utelukker dessverre ikke at de bruker fysisk korreksjon og ulike former for positiv straff. Mange erfarne instruktører er faktisk både gode på og opptatte av bruk av belønning og engasjere seg selv i treningen, men kan likevel finne på å gi hunden en "kilevink" når den ikke gjør en øvelse den "burde kunne".
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...