Gå til innhold
Hundesonen.no

Broholmer


Einstein&Charlie
 Share

Recommended Posts

Her er lidt om broholmeren og dens historie:

Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner går helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid. Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob den første i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.

Vi starter vores historiske gennemgang ca. 1850 på den fynske renæssanceborg Broholm. Det var her hofjægermester Niels Frederik Bernhard Sehested (1813 -1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle Danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. Racen fik navnet Broholmshunden efter N. F. B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund. I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark, især i de Københavnske gader.

Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere Broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder.

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde Broholmeren manet alle spøgelserne ud. Både Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset køn, "Tyrk" og Grevindens "Holger". En af disse hunde "Tyrk" er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København. Andre var glade for de store, pragtfulde hunde. Et af de steder var Københavns Zoologiske Have, hvor man i årene fra 1859 - 1929 havde Broholmere som en del af havens dyrebestand. Over 200 Broholmere blev født i Zoo i denne periode.

Man benyttede også hundene som amme-hunde for de store kattedyr. Omkring år 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmere var på det tidspunkt meget udbredt hos kulsvierne i Nordsjælland.

I begyndelsen af 1900 tallet tabte Broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer førte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet, og først i 1974 bliver der slået alarm.

Dansk Kennel Klub starter på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af Broholmere, og man finder nogle få broholmerlignende hunde, så et egentligt avlsarbejde kan påbegyndes. Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark, og hvis ejere alle skal være medlem af Broholmerselskabet.

post-2646-1191794248_thumb.jpg

billede af en 1 års broholmer

Broholmeren er ca 70-80 cm og vejer op til 75 kg.

Har kort og glat pels, der er tætliggende med kraftig underuld.

Som oftest er den gul med sort maske, rødgylden eller sort(sjælden)

Broholmeren er kraftigt bygget hund af mastiff type; stort og tungt hovede med runde øjne,

middelstore og højtansatte ører, halen bæres hængende.

Broholmeren er en solid og rolig hund, med et godt temperament.

Den er vagtsom, men ALDRIG agressiv, og den er en glimrende familiehund.

Den SKAL optræde med stor selvsikkerhed.

Idag findes der 800 broholmere hvoraf ca 50 individer er sorte.

For at kunne købe en broholmer, SKAL man være medlem af broholmerselskabet, og godkendes til køb af hund,

og man er forpligtet til til at deltage i avlsarbejdet, såfrem at ens hund bliver avlsgodkendt af broholmerselskabet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 6 years later...
  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Tilbake til start i trening av utgangsstilling og fot har Edeward fått IVEREN og GLEDEN i å utføre tilbake. Godisen har haglet og det har hjulpet. Hans aversjoner mot øvelsen er borte. Han har gitt meg på tom hånd mot å få kastet leke også. Tilbyr utgangsstilling og går klisterfot hver gang jeg har mat i hendene. Det er helt klart fremgang, på tross av å ikke egentlig være fremgang. Vi er tilbake på et punkt vi kan jobbe oss videre fra, men jeg tør ikke tøye strikken på en stund. Pengene må ligge på bordet ved bestilling en god tid fremover fordi tilliten er tynnslitt etter alle de hånlig nedlatende forsøkene på å narre ham til å utføre uten garantier om lønn. ..men han er IVRIG og GLAD igjen, og det er bra!  Ny milepæl: blir sittende ved kasting av apport - mens jeg har Vom i høyre hånd. Fremskritt det også. Han er så ivrig på å fly etter leker i bevegelse, der har jakten trumfet mat til nå. Små skritt. 
    • Da har vi entret en fryktperiode. Den som skulle starte ved 6 mnds alder startet plutselig i dag, 7 mnd og 8 dager gammel. Henger på greip med stor rase, tregere utvikling.  Han ville PLUTSELIG ikke entre bussen. Han som ELSKER buss! Bussjåførene elsker ham også, for han står som et skolelys og logrer ivrig og glad når de svinger inn på holdeplassen. Han bykser like glad og ivrig ombord. ..et. Bykset. Har bykset. Har elsket buss. Nå ville han IKKE gå ombord, helt plutselig. En hyggelig medpassasjerer tilbød seg å løfte ham ombord, noe Edeward satte STOR pris på, og takket mannen for i flere minutter etterpå. Ikke sett ham så takknemlig siden han oppdaget paraplyens funksjon.  Heldigvis er bygdebussen et samfunn, fullt av hundefolk, og alle de nærmeste trådte hjelpsomt til og var hyggelige og pratet og koste med ham, noe han ble kjempeglad for. Han elsker oppmerksomhet fra fremmede mennesker som elsker hund. It takes a village to raise a puppy. Ingen setback til fair of stairs da vi skulle av igjen, heldigvis. Spent på hva annet som plutselig blir skummelt fremover. Han får ikke relapse på trapper, og det neste skumle bør heller ikke bli heis. Han er for stor og tung til å bæres. I tillegg har han så ekstrem separasjonsangst, han kan ikke være hjemme alene unntatt når han er så utslitt at han MÅ sove.  Dette blir spennende fremover. Håper det går fort over igjen.  Utgangsstilling på tom hånd har forøvrig bedret seg litt. Den er langt fra bra, men det hender han gjør det for å være snill med meg, og legger ingenting imellom når han tydeliggjør at dette er en act of kindness fra ham til meg. Han har forstått at det gjør meg glad, så han belønner meg med utgangsstilling på tom hånd for å vise at han setter pris på adferden min innimellom. Kanskje blir det bronsemerket en dag. Kanskje. 
    • Ja her er det nok å jobbe med, det er helt sikkert 😅Hun er blanding mellom cavalier og puddel (det ligger noen bilder på instagram under lindaoglilje hvis noen vil se, har ikke lyst til å legge ut så mye her ettersom jeg bare har henne på prøve). Jeg kjører en Prius og buret står i baksetet, så tror ikke det er bilen som er problemet. Det er nok heller tidligere erfaring med bilkjøring som gjør dette et stressmoment for henne. Men hun er utrolig lydig da, så hun hopper inn i bilen når hun får beskjed om det. Hun er veldig søt når hun ikke er stressa, men det er jo sånn ca. én time i døgnet 😅 Men hun har bare vært hos meg en uke så hun trenger nok enda litt tid på å lande helt.
    • Morsomt med småplukk å jobben med😅Enig med @simira, ta det helt tilbake til start. Hvilken rase(r) er hun (noen er jo kjent for å ha et litt høyere stressnivå enn andre)? Og hvilken bil har du? Udyret mitt synes bilkjøring er helt ok i min kompakt suv (der tar hun hele bagasjerommet, så ikke plass til bur, men har lastegitter); men hun hater å kjøre bil om vi låner type stor kassebil der hun må være i varerommet. Stressnivået går til himmels. Gjør det hele lystbetont med bildøren åpen og motoren av i begynnelsen, om hun er mottakelig for sitt/bli kommando eller bare be henne hoppe opp i bilen (om hun ikke er så liten at hun må løftes inn da). Babysteps og alt det der, masse lykke til!
    • Oof, det gjorde vondt å lese! Og jeg tror slett ikke hun nødvendigvis er trygg selv om hun er rolig da. Jeg ville faktisk vurdert å prøve å starte på scratch med burleker og positiv assosiasjon til buret som IKKE medfører timesvis med passivisering. Og ut fra det lille jeg vet så langt så er jeg helt sikker på at du klarer å få til dette når hun etterhvert får oppleve mer frihet, aktisering og meningsfylte oppgaver!
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...