Gå til innhold
Hundesonen.no

En omtalt blanding.


André

Recommended Posts

Jeg hører stadig om folk som har møtt hunder av samme mix som min egen, da ifra flere landskanter.

Hun jeg har er 2 generasjon, da begge foreldrene også var en mix av rottweiler og grand danois.

I Danmark og Tyskland noenl å finne av denne blandingen. (Og en i Usa med egen nettside)

Vi som har, og trives med de her eh... noe merkelige dyrene kunne godt tenke oss å få høre om, eller ifra flere av de her hundene.

Er det noen som kjenner, har eller vet om en sånn hund?

post-2495-1186662314_thumb.jpg

En danske.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 1 month later...

Har hørt om en annen hund som var halvt GD /halvt rottweiler, men visste ikke at det var så mange flere av dem. Hvordan er denne blandingen egentlig, utenom merkelige? Har du hatt renraset rottweiler og eller GD før, og kan sammenligne? Har GD selv, og er veldig glad i rasen, men synes det er fryktelig trist at levealderen ofte er alt for kort. Har jo hørt at bandingshunder generelt skal være friskere enn renrasede, vet du noe om hvordan det generelt er med helsen til hunder som er halvt GD, pleier levealderen å øke? Hvordan er de ellers? Liker de å jobbe? GDrottisene altså. :icon_fun:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Har hørt om en annen hund som var halvt GD /halvt rottweiler, men visste ikke at det var så mange flere av dem. Hvordan er denne blandingen egentlig, utenom merkelige? Har du hatt renraset rottweiler og eller GD før, og kan sammenligne? Har GD selv, og er veldig glad i rasen, men synes det er fryktelig trist at levealderen ofte er alt for kort. Har jo hørt at bandingshunder generelt skal være friskere enn renrasede, vet du noe om hvordan det generelt er med helsen til hunder som er halvt GD, pleier levealderen å øke? Hvordan er de ellers? Liker de å jobbe? GDrottisene altså. :icon_fun:

henger ikke levealderen til GD sammen med at de er så store da? Er vel samme levealder på Irsk Ulvehund.. Små hunder har generelt lenger levetid, og kan leve opptil 18 år.. Eller?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

levealderen henger ikke altid sammen med stor hund, for eksempel er der en afler af irsk ulvehund i danmaek der har avlet på raske individer med lang levealder, og har derfor en gennemsnits alder på sine hunde på 12 år, hvorimod avlerne her i Norge har en gennemsnits alder på irsk ulvehund på ca. 7 år.

Så det kommer bestemt an på avlen og avlerne.

Men det var ikke dette denne tråd er om :)

Lenke til kommentar
Del på andre sider

levealderen henger ikke altid sammen med stor hund, for eksempel er der en afler af irsk ulvehund i danmaek der har avlet på raske individer med lang levealder, og har derfor en gennemsnits alder på sine hunde på 12 år, hvorimod avlerne her i Norge har en gennemsnits alder på irsk ulvehund på ca. 7 år.

Så det kommer bestemt an på avlen og avlerne.

Men det var ikke dette denne tråd er om :)

okei.. men små hunder har vel generelt lengre levealder da... men vet at det ikke var det tråden var om, men bare lurte..

Lenke til kommentar
Del på andre sider

henger ikke levealderen til GD sammen med at de er så store da? Er vel samme levealder på Irsk Ulvehund.. Små hunder har generelt lenger levetid, og kan leve opptil 18 år.. Eller?

Jo, generelt lever små raser lengere enn store raser. Det er også en del problemer med hjertet og magedreining hos GD, som ofte er årsak til at en del dør veldig unge. Helt hva alle hjerteproblemene kommer av har man vel ikke funnet noe klart svar på, men det er vel ikke helt utenkelig at såpass store dyr er mer utsatt for hjertetrøbbel.

Ellers tror jeg det også er noe i det Einstein&Charlie sier, at det også har noe med avel å gjøre. Men så er det jo det å klare å avle frem en rase uten disse problemene da...

En rottis er jo også en relativt stor hund, men der ligger vel gjenomsnittsalderen på høyere enn 6-7 år antar jeg. Så det er jo mulig både størrelsen og litt andre gener blandet med GD'n kunne lage en hund som varer lengere. :)

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Så ble støvet blåst av tråden min...

Jeg har gjennom årene hatt temmelig tett kontakt med både rottiser og grander, og leste alt jeg kom over om begge rasene før jeg fikk jenta i hus for å sette meg inn i mest mulig.

Men for dere som lurer, så varierer størrelsen mellom 50 og over 90 kg på de her barna, de har gjerne litt varierende høyde, men er alle både lengre og høyere enn dagens rottiser.

Øre og halestørrelse varierer, min har fått de deilige flakene av grandeører og et solid "handtak" bak.

Hva som foregår inni hodet på dem varierer også.

I kullet som jenta mi kommer fra er det 3 svarte hvor min er den eneste med rottweiler tegninger.

Det har i ettertid også vist seg at de svarte også er de med mest rottweiler hjerne, for å si det enkelt.

Dette kullet på 9 er som sagt 2 generasjon, og er litt mindre variert enn hva jeg har sett på generasjonen før.

Når det gjelder jobbing så kommer det ihvertfall an på dagsformen og humøret på hun jeg har, men på de dagene det passer henne så er det en stolt hund som vandrer rundt med kløv for meg.

Vi har ikke trent på annet enn oppførsel og hverdagslydighet, så jeg kan ikke si hvordan hun ville ha taklet annen trening.

Men for å få skryte litt, så har jeg en av de mest populære hundene i området her.

En uredd kosehund som kan hilse på alle som har lyst til det, som vil beskytte de små og svake, som er rolig frem til situasjonen skulle tilsi noe annet og som daglig får høre hvor nydelig hun er eller hvor snill hun ser ut.

Selvsagt så er det folk som er livredd henne, men om hun får sjansen så klarer hun å sjarmere dem også.

Det er lettere for en med hundefrykt å hilse på en hund som sitter rolig på avstand og venter på at den redde skal komme til seg, enn en som spreller rundt og/eller tøffer seg.

På jobben har hun funnet ut at hun skal være vakthund, og varsler HØYT om det kommer fremmede folk i baktrappen, men hjemme er det hverken lek inne eller noe annet fanteskap.

Hjemme er det visst jeg som skal være vakthund frem til jeg legger meg, og hun overtar "vakten" så jeg får min hvile.

Jeg kunne ha fortalt så mye mer, men for å si det enkelt så kunne jeg ikke ha fått en hund som passet meg bedre.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Når det gjelder jobbing så kommer det ihvertfall an på dagsformen og humøret på hun jeg har, men på de dagene det passer henne så er det en stolt hund som vandrer rundt med kløv for meg.

*ler* Akkurat det hørtes i alle fall veldig GD ut. Jeg har nemlig en hund som jobber helt suverent både med lydighet og spor - når hun føler for det. Det vil si det er litt sånn 50/50 om hun har mest lyst til å ligge i bilen å slappe av eller om hun har lyst til å kommer ut å gjøre noe som krever hjerneaktivitet hehe.

Høres uansett ut som om du har fått et eksmplar av blandingen som er veldig trivelig. :)

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Hadde nettopp et mareritt av en "treningsøkt". Hadde alle favorittingene hans og lommene fulle av snacks. Godt vær og stille og rolig feriestemning. Ede åpnet med å hoppe opp og bite og bjeffe og jukke og være teit. Jeg trodde vi skulle ha en fin økt med den energien der, men da jeg ba om utgangsstilling for TREDJE GANG, så gikk han sakte og satte seg seigt ned. ... Eneste lyspunkt var en fin innkalling da han mens jeg prøvde samle meg vimsete avgårde på egenhånd inn i en luftegård jeg ikke har gitt ham lov til å gå i. Da spratt han opp fra sniffingen og kom løpende inn med en gang. Supert! ..men det var det ENESTE han gjorde riktig på cue. Han dekket hver gang jeg ba om stå. Så dumt på meg når jeg ba om utgangsstilling. La repeatedly fra seg apporten en meter fra meg i forsøk på å innkassere uten å måtte gi den fra seg. Fant plutselig ut at det var kewlere å gå fra front mellom beina mine til utgangsstilling istedenfor å svinge bakparten inn, og gjentok den der flere ganger. Nektet gå fot uten lure i hånden. Den økende frustrasjonen min gjorde ikke ting bedre. Han begynte holde hard rock konsert. Hoppet og bet og jukket. SÅ kom jeg på at han ikke har fått skjønnhetssøvnen sin. Han hadde vært våken fra kl 07 i morges uten å blunde et blunk. Aha! All made sense. Tok ham med meg inn igjen, og det tok ikke engang et minutt før han brøt ut i full raptus og fløy villmann mellom veggene i toddler tantrum. Stoppet plutselig og begynte krafse og grave som en manisk gærning på gulvet, og falt så dønn om, som et slakt, rett i søvn. — Har De forsøkt skru maskinen av og på igjen? 
    • Det er nok definitivt en del av "spøkelsesalderen", men det er også viktig å ta på alvor så man ikke ved uhell forsterker adferden så den blir en uvane.
    • Er hun ikke i den alderen? Jeg har noe liknende problemer selv, også 5 mnd. Bjeffet plutselig på en dame på bussholdeplassen i dag, uvisst av hvilken grunn. Heldigvis bare sosial bjeffing, som han gjør når han vil noe, men hun ble dessverre ukomfortabel, så måtte fortelle henne at det var vennlig kommunikasjon for å få oppmerksomhet, ikke noen trussel eller advarsel. De høres veldig annerledes ut og serveres mot "inntrengere" på "eget territorium". Kanskje sammenlignbart med hva din gjør? Fordi min er avlet for å vokte, så belønner jeg ham for å være flink gutt og gjøre jobben sin tilfredsstillende når han serverer advarselbjeff på fremmede "inntrengere". Hadde han truet og ikke latt seg avlede hadde jeg kjøpt profesjonell hjelp, men foreløpig er han tilfreds med å få respons på varselet og tar min vurdering av situasjonen som god fisk.  Kjenner du til begrepet sladretrening? 
    • Det er vanskelig å si uten å se hunden. Går dere på noe valpekurs? Isåfall er det et godt sted å spørre. Jeg tenker også at det er veldig viktig med god sosialisering med trygge hunder og folk, og på trygg avstand til "skumle" ting i ulike miljøer generelt, så ikke alt ukjent blir skummelt.
    • Hei! Har en 5 mnd gammel bc valp som knurrer og bjeffer på ting som kommer på avstand, samme om det er kjentsfolk eller fremmede.. hun syntes det er greit når de kommer nærme nok, da vil hun mer enn gjerne hilse og er fornøyd.   idag når faren min kom inn med caps knurret hun og bjeffet her inne, noe hun aldri har gjort før.. noe jeg bør gjøre for å forebygge? hun er dog lett å avbryte enkelte ganger, men mååå liksom bjeffe.. takk for alle svar
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...