Gå til innhold
Hundesonen.no

betennelse i hjernebarken og ryggraden


Recommended Posts

min vakre dobbermann gutt på 7 år knakk sammen i bakbeina i vinter, vi bar han til dyrlegen , og der ble han værende i en uke. han kom seg sakte på bena igjen, men var sjanglete og ustø lenge. han viste absolutt ingen tegn på smerte, så prolaps ble fort utelukket. nå er han glad og fornøyd, men er fortsatt stiv, rar og litt sjanglete i bakparten. har noen vært borte i noe lignende?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

veterinæren mener det er kronisk, men skjønner ikke helt hvordan han kunne uttale seg om det da han aldri hadde vært borte i det før. har faktisk bare kommet over hester som har hatt noe tilsvarende. :)

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Dette kan høres ut som Wobblers syndrom ?

Dette fant jeg på ei dansk veterinærside (http://www.dyrehospitalethobrovej.dk/sw4505.asp):

Hvad er Wobbler syndrom hos hunde?

Ustabilitet eller deform udvikling af de bagerste halshvirvler kan medføre en forsnævring i rygmarvskanalen, hvorved de lange nervebaner, der styrer koordinationen i bagbenene, kommer under øget tryk. Tilstanden kan forværres af, at der samtidigt opstår forkalkning i bruskskiverne mellem de bagerste halshvirvler med risiko for udvikling af discusprolaps.

Hvad er symptomerne på wobbler syndrom?

Sygdommen er karakteriseret ved:

At hunden går med en slingrende gang og undertiden foretager valsetrin på bagbenene.

Den har ofte svært ved at rejse sig fra liggende position.

Ved mindste skub kan hunden falde omkuld.

I enkelte tilfælde kan hunden samtidigt være halt på et forben og bevæge sig med forkortet skridtlængde p.gr.a. meget spændte strækkemuskler i det pågældende ben.

Der kan endvidere vise sig smertesymptomer fra halsregionen.

Sygdommen optræder hyppigst hos dyr af hankøn og kan i fremskredne tilfælde medføre, at hunden har svært ved at stå på bagbenene og gennemføre en normal parring.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen Wobbler syndrom?

Ved en grundig klinisk neurologisk undersøgelse, hvori indgår en række test af hundens forskellige nervereflekser, er det muligt at beregne, hvor i nervebanerne læsionen er lokaliseret. Den endelige diagnose kan først stilles med hjælp af en udvidet røntgenundersøgelse. Under total narkose indsprøjtes et kontrastmiddel i rygmarvskanalen (myelografi), hvorefter man på røntgenoptagelser i forskellig projektioner kan se, hvor forsnævringen i rygmarvskanalen præcist sidder.

Hvordan behandles Wobbler syndrom?

Ro og behandling med kortikosteroider kan i starten mildne symptomerne.

Hvis hunden er under 1 år gammel og derfor ikke udvokset, er det en god ide straks at korrigere hundens fodring. For højt indhold af Calcium i vækstperioden kan være en udløsende faktor for en genetisk betinget lidelse.

På længere sigt er operation med aflastning af trykket på nervebanerne nødvendig. Da de involverede halshvirvler er ustabile i deres indbyrdes bevægelsesmønster, er fiksering med skruer eller en lille plade direkte på hvirvlerne ofte nødvendig for at opnå varig bedring.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har Wobbler syndrom?

Wobblers syndrom er en langsom fremadskridende neurologisk sygdom, som efterhånden kan invalidere din hund. Det er derfor vigtigt, at diagnosen bliver stillet tidligt i forløbet og en effektiv behandling sat i gang, inden der er sket kroniske skader på nervebaner, ledbånd og ledkapsel.

Medicinsk behandling og ro kan i milde tilfælde lette symptomerne, men i det lange løb er operation med aflastning af nervetrykket og stabilisering af halshvirvlerne den eneste udvej til at skabe tilfredsstillende livsvilkår for din hund.

Hvorfor får hunden Wobbler syndrom?

Den egentlige årsag til sygdommens opstået er ukendt, men der er bred enighed om, at sygdommen er genetisk betinget med ernæringsmæssige og miljømæssige forhold som udløsende faktorer.

Under opvæksten er det vigtigt, at din hund får en afbalanceret ernæring. Interessen har i særlig grad rettet sig imod et for højt indhold af Calcium og et for kalorierigt foder. Begge dele kan hos de store racer være medvirkende til, at hunden vokser for hurtigt.

Nogle forskere har arbejdet med en teori om, at traumatiske påvirkninger af halsregionen, herunder voldsom brug af halsbånd kan fremkalde læsioner, der minder om "piskesmældslæsioner" hos mennesker.

Hvad er risikoen for, at din hund får Wobbler syndrom?

Wobbler syndrom optræder udelukkende hos store hunderacer med størst hyppighed hos racerne Grand Danois og Doberman Pinscher. Hos Grand Danois viser de første symptomer sig allerede inden hunden er 1 år gammel, mens hunde af racen Doberman Pinscher hyppigst viser symptomer i alderen 3-9 år.

Det er derfor vigtigt at fodre specielt disse racer optimalt og ikke udsætte dem for hård træning. Hvis din hund viser begyndende symptomer på slingerhed i bagparten eller andre af de omtalte karakteristiske tegn på sygdommen, skal du straks få den undersøgt hos din dyrlæge.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få Wobbler syndrom?

Foruden Grand Danois og Doberman Pinscher er følgende racer disponeret for sygdommen:

Basset Hound, St.Bernhard, Rhodesian Ridgeback, Old English Sheepdog, Boxer, Pointer, Collie, Weimeraner, Retriever, Irsk Setter, Mastiff, Borzoi. Hos de fleste racer viser de første symptomer sig før, hunden er fyldt 2 år, men hos Doberman Pinscher er det kun ca. 30% af tilfældene, der viser symptomer i den unge alder.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg sier som Siri, det høres ut som Wobbler, dra til en annen veterinær og få dem til å sjekke hunden.

Jeg ville ikke latt hunden min gå sånn uten å få tatt en hel sjekk på et sted med skikkelig kompetanse.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hadde en lik episode med boxeren min, de fant ut etter nøye utredning at han hadde for liten aorta, det førte til en blodpropp som gjorde at bakbena ikke fikk nok blod. Det kan fortsatt skje at han mister førligheten bak.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

veterinæren trodde også det var wobbler, men utelukket det etter div tester, røntgen og ct. jeg tenkte å ta kontakt med en ryggspesialist. øyvind stigen, på veterinærhøyskolen, han er visst veldig dyktig. det er en annen ting jeg også har i bakhodet, og det er at halen hans var helt stiv og rar i ukene før det skjedde, og det er den enda......veterinæren sa at det ikke betød noe, men jeg tror at "nøkkelen " ligger her ett sted. :) tusen takk til dere som har svart, det er ble jeg veldig glad for.

Beklager hvis jeg er litt treig i oppfattelsen, men hvorfor sier overskriften "betennelse i hjernebarken og ryggraden"?
beklager så mye, men jeg glemte jo helt å skrive at veterinæren jeg var hos stillte denne diagnosen: betennelse i hjenebark og ryggrad
Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 2 weeks later...

har snakket med veterinærhøyskolen, og den rygg-eksperten de har, øyvind stigen, har selvfølgelig sommerferie. kunne muligens få time i slutten av august. angrer på at jeg ikke har bestillt time før, hadde det vært meg som hadde vondt i ryggen så hadde jeg gått til en spesialist med en gang.......føler meg ganske dust..stolte nok litt for mye på den forrige dyrlegen, selv om det er jo ikke sikkert at spesialisten kommer med noe nytt :wacko:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg kjenner en pekineser som hadde det akkurat slik du beskriver. Den ble også plutselig lam i bakparten, og viste ingen tegn til smerte. Den første vetrinæren som ble oppsøkt anbefalte avliving, men hunden er fortsatt helt frisk nå 3 år etter takket være at den fikk behandling på Jeløya Dyreklinikk.

http://www.jdk.no/

Vetrinær Halldor Matre Skålnes kan virkelig anbefales.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

vet du hvor lenge den var sjanglete? og hvordan behandling den fikk? tusen takk for innlegget

Den var helt lam i bakparten en ukes tid, den bare hang etter når den gikk. Så ble den innlagt på Jeløya, og var der i nærmere 14 dager, om jeg ikke husker feil. Det ble utført et lite inngrep, og så fikk den trening, massasje mm. Mener det ble nevnt at hunden hadde mye forkalkninger, og at dette kunne gjøre at noe kom i klem. Den sjanglet en drøy måned før den var helt fin.

Er jo ikke sikkert det er det samme med som med din, det er jo så mange forkjellige lidelser på hund. Men vetrinærene på Jeløya er virkelig å anbefale. Vet Hallvor Matre Skålnes har god erfaring med ryggplager på hund.

Lykke til, ikke ta til takke med halvgode svar fra vetrinærer som kanskje ikke vet hva de snakker om!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Den var helt lam i bakparten en ukes tid, den bare hang etter når den gikk. Så ble den innlagt på Jeløya, og var der i nærmere 14 dager, om jeg ikke husker feil. Det ble utført et lite inngrep, og så fikk den trening, massasje mm. Mener det ble nevnt at hunden hadde mye forkalkninger, og at dette kunne gjøre at noe kom i klem. Den sjanglet en drøy måned før den var helt fin.

Er jo ikke sikkert det er det samme med som med din, det er jo så mange forkjellige lidelser på hund. Men vetrinærene på Jeløya er virkelig å anbefale. Vet Hallvor Matre Skålnes har god erfaring med ryggplager på hund.

Lykke til, ikke ta til takke med halvgode svar fra vetrinærer som kanskje ikke vet hva de snakker om!

tusen takk for godt tips, skal ringe jeløya i morgen. håper han kan bli frisk, eller i allefall tilnærmet lik frisk. koste hva det koste vil

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 2 weeks later...

Hei, vi har nylig vært på Jeløy på grunn av liknende plager. Det vil si at vår ett år gamle greyhound har haltet litt på bakbeina den siste tiden. Vi begynte å utrede og havnet til slutt på Jeløy for å ta MR. Det viste seg at hun har degenererte bruskplater i nakken. Når væskeinnholdet, eller hva det nå er som i disse putene mellom ryggvirvlene, forsvinner, forandrer platene form og kan begynne å presse på ryggmargen.

Vofsen her greier seg foreløpig bra, men en forverring av tilstanden vil føle til hunden får Wobbler-liknende symptomer, med løs bakkropp og evt. lammelse av bakbeina. Vi var også hos Halldor på Jeløy og han er kjempeflink, om noe akademisk. Håper dere finner ut av det.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 5 weeks later...

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Hva er det raseklubben i Finland gjør? Genetikknerden i meg har veldig lyst til å teste alt som kan testes, men avventer en stund, til jeg vet at andre helsetester er ok før eventuell avl. 
    • Dette blir et langt innlegg, men jeg vil gjerne fortelle om et problem vi hadde med hunden vår, og løsningen vi fant, i tilfelle det er nyttig for noen andre.  Hunden vår var ca 5-6 mnd da han begynte å få urolige perioder på ettermiddagen/kvelden. Han var urolig, intens og jaget halen/baken sin. Det var ikke mulig å distrahere han. Det varte kanskje 15-45 minutter hver gang, og skjedde nesten bare på kveldstid. Jeg søkte råd fra veterinær og hundeinstruktør, og prøvde "alt": mer aktivitet, mindre aktivitet, be han gå og legge seg osv. Ingenting hjalp. Ofte spiste han pels fra bakenden og halen sin, og vi fant pels i avføringen hans. Jeg vurderte muligheten for at det var analkjertlene som plaget han, men han hadde normale analkjertler på 6-månederskontroll, aket seg ikke og avføringen hans var stort sett normal. Derfor slo jeg det fra meg. Dette pågikk i noen måneder frem til vi dro til dyrlegen etter en periode med løs avføring og hun tømte kjerlene hans. De var fulle, men ikke betent, og lot seg enkelt tømme. Da vi kom hjem fra veterinæren var han utrolig intens i halejagingen sin. Enda mer intens enn vanlig, og dette var tidlig på dagen (vanligvis hadde han bare disse periodene på kvelden). Da skjønte jeg endelig at det var analkjertlene som var problemet. For en lettelse! Etter veterinærbesøket har vi brukt litt tid på å finne riktig fôr og kosttilskudd, og halejagingen og de urolige periodene er helt borte. Hunden vår får nå ca 50/50 råfor og kaldpresset tørrfor. Han får også litt "Proflax Bottoms Up" som tilskudd.  Det var fortvilende å se at hunden vår ikke hadde det bra, for det var tydelig at det var ubehagelig for han. Jeg følte virkelig at jeg googlet meg ihjel mens det sto på. Håper derfor denne posten kan være til hjelp for andre. Hvis du har opplevd det samme med din hund, er jeg veldig interessert i å høre deres erfaringer/løsninger 😊 Og som et tilleggsspørsmål: Er det noen av deres hunder som synes det er utrolig ubehagelig å få tømt ikke-betente analkjertler? Veterinæren tømte analkjertlene igjen på 1-årskontrollen. Da var de halvfulle og ikke bentente. Han oppfører seg fint ved tømming, men begynte å jage halen/baken sin etterpå. Veterinæren ble veldig overrasket over hvordan han oppførte seg og hvor intens han ble. Hun trodde kanskje at det kom av han at han synes det var ubehagelig å ha analkjertelvæske i pelsen/rundt anus, siden hun ikke fikk vasket han godt på veterinærkontoret. Jeg tror ikke det stemmer, da vi har ekperimentert med å vaske han mer/mindre rundt anus. Jeg tror det rett og slett kommer av ubehag, kanskje han rett og slett er litt sensitiv.   
    • Drar opp denne for å se om flere har erfaringer idag. Jeg synes genetikk er spennende. Brukte nesten laboklin på Limit når vi var i herning i fjor siden de hadde stand der, men ble litt uforutsette utgifter på den turen så tok meg ikke råd der og da.  Kunne tenkt meg å teste den genetiske variasjonen på dem, men kommer til å avvente svar fra NKK på forespørselen fra NCK. Tilfelle raseklubben får til noe ala det de gjør i Finland via er det embark tro. 🤔 Kunne også tenke meg å se merle lengden på Karma bare fordi jeg er nerd. 😂 I tillegg til de typiske collie greiene på begge som MDR1, CEA, PRA osv. Har jo en god anelse via opphav, men ja spennende og nerd. 😂 
    • God idé! Kanskje vi gjør det, så er vi plutselig startklare før vi vet ordet av det 😁 Etter tur på lørdag ble han plutselig halt, uten at han hylte av noe der og da. Jeg syns det kanskje er blitt litt bedre, så regner med det er en strekk eller noe som går over. 
    • Vi får valp i sommer av rasen Bichon Havanais, har erfaring med hund fra før, men da av annen rase. Vi har dog et barn på 2 år, som er forholdsvis vandt med hunder av alle størrelser men vi har ikke eid hund selv etter vi fikk barn. Hva er dine tips i forhold til overgangen? Vi har hilst på valpen og barnet vårt snakker mye om hunden, vil se bilder og videoer. H*n er generelt rolig av seg, og de vil jo naturligvis ikke oppholde seg alene sammen (uavhengig valp eller voksen). Men er jo bekymret for at valpen skal bli redd av eksempelvis lek/gråt o.l - ting som en egentlig ikke kan unngå med et lite barn. Samboer er ikke bekymret og mener det vil gå veldig fint, men hva er deres erfaring? Og hva er det vi bør være mest obs på for at begge to skal føle seg trygge? Tenker da spesielt på valpen og at han skal føle seg trygg rundt barnet. Kan legge til at valpen vokser opp med barnefamilie, hvor barna er mellom fem og ti år gamle. Så den er vandt til barn, så det er nok en fordel vil jeg tro
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...