Gå til innhold
Hundesonen.no

Sjælden eller vanlig?


Tina

Recommended Posts

Jeg læser tit herinde, at folk ikke vil ha en hund der er for vanlig, hvordan kan det egentlig være?

Jeg nyder at have vanlige hunde. Synes der er så mange fordele, man møder masser man kan snakke med om sin race, og man kan sammenligne sin hund med andre fra racen man møder. Jeg kan i hvert fald godt lide det "sammenhold" der kommer ved at have en vanlig race.

Kunne være sjovt at høre, hvorfor folk vil have enten en vanlig hund eller en uvanlig, og om det overhovedet spiller en rolle for hvilken race I vælger?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Nå har jeg skaffet meg en vanlig hund, og da møter jeg mange som har samme rasen som meg og vet en del om den, og som jeg da kan dele erfaringer med. Skaffer jeg meg en uvanlig rase så får jeg sikkert en del spørsmål om hvilken rase det er, og det kunne da hvert moro å få det også. Så for meg spiller det ingen rolle. :wink:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Fordelene med å ha en spesiell /sjelden rase er jo at man får mye mer oppmerksomhet fra folk rund deg. Folk blir nysgjerrige og kommer i kontakt med deg. De vil vite om hunden osv. Jeg skaffet meg den rasen jeg har, fordi den var vakker ja, men også ikke riktig så vanlig. Det var ikke dagligdags å støte bort noen med en slik rase . Og jeg får masse oppmerksomhet. Mange uten hund også.

Folk med "vanlige" raser, legges ikke like godt merke til. For å si det sånn, så ser jeg ikke to ganger på en labrador feks. Og snur meg heller ikke etter en puddel. Derimot kommer det en afganer forbi etc, så blir jeg beundret og fasinert. jeg foretrekker heller en sjelden rase enn en vanlig, mye fordi jeg ønsker noe ikke alle sammen har.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Bliver det ikke lidt trist ikke at møde andre der har ens race?:P - og bliver I ikke træt af at folk hele tiden henvender sig og spørger "hva er det for en...?"

Jeg kan huske fra da jeg havde GD og de er egentlig ikke så uvanlige endda...folk havde altid lige en kommentar om "hvor er den stoor...og bla bla bla"

Jeg kunne ikke li al den opmærksomhed. Jeg kan bedre li nu hvor hvor det som regel er folk der vet lidt om racen der har kommentarer.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg har en forholdsvis vanlig rase, men når folk kommer å spør hva slags rase det er så har de fleste ikke hørt om den engang.. :P (de som ikke har så veldig mye peiling på hund generelt da)

Hvis noen spør hvilken hund jeg har når jeg ikke har med hunden og de ikke vet hva det er så pleier jeg å si at det på en måte er en liten variant av Cocker Spaniel. :wink:

Blir litt kjedelig å forklare det samme om og om ugjenn da, men.. :P

Også har de jo så langt et navn. :wink:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Når jeg så etter en hund så så jeg faktisk ikke på vanlige raser, men prøvde å finne en rase som passa meg. Rett og slett fordi jeg ikke vil være som alle andre, og på de vanlige rasene er det også endel useriøs avl og sykdommer. Så jeg gikk etter en skjelden, frisk og sunn rase som passet til mitt bruk. :P

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg syns aldri det er kjedelig å nevne hvilken hund jeg har osv. man treffer jo andre med samme rase iblandt, og det er jo trivelig. :P Syns det er morsom med oppmerksomhet når jeg er ute med hunden. Er det en dag er ikke ønsker det, så går jeg bare en annen plass uten folk. Hadde valget stått mellom to raser og den ene var sjelden hadde jeg nok sett nærmere på den sjeldne ja. Men om jeg virkelig ønsker en "vanlig "hund, så velger jeg jo det. Det er jo jeg som skal trives med hunden. Synes det er godt å få litt oppmerksomhet nå, siden jeg aldri har fått så mye oppmerksomhet tidligere. Så blir vel en ekstra puppeløft også for min del . hehe.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg liker godt å ha en rase som folk titter to ganger på.

Og jeg syns det er kjempekoselig når folk kommer bort å spør om den :P Jeg tror nok at vi som har litt mer "sjeldne" hunder kommer i kontakt med like mange som de som har vanlige hunder :wink: Siden det er mange som er nyskjerrige. Det eneste som er litt dumt (spez på min rase) er hvis man trenger hjelp med utst klipp så er det ofte ganske langt til en god pom klipper siden det ikke er så mange som har rasen. Og NO WAY at jeg hadde sluppet en hundefrisør løs på bikkja mi! Hvordan skal de vite hvordan akkurat MIN hund skal klippes? :? Ble lit OT da men :oops:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det er sjovt at høre hvad I har at sige. :P:P

Det er nok et temperamentsspørgsmål så, om man kan li den ekstra opmærksomhed. :P

Der er jo nok også forskel på at ville ha en hund som få mennesker har, og det at ville ha en hund som få kender til.

De fleste ville nok nikke genkendende hvis man spurgte om de vidste hvad en dobermann var, hvorimod få ville kunne placere til eksempel en beauceron.

Hvis man havde en af de ukendte racer kunne man nok være ude for mange vilde gæt på hvilken race det er.

Er der nogen der har været ude for nogen vilde gæt?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det er sjovt at høre hvad I har at sige. :P:P

Det er nok et temperamentsspørgsmål så, om man kan li den ekstra opmærksomhed. :P

Der er jo nok også forskel på at ville ha en hund som få mennesker har, og det at ville ha en hund som få kender til.

De fleste ville nok nikke genkendende hvis man spurgte om de vidste hvad en dobermann var, hvorimod få ville kunne placere til eksempel en beauceron.

Hvis man havde en af de ukendte racer kunne man nok være ude for mange vilde gæt på hvilken race det er.

Er der nogen der har været ude for nogen vilde gæt?

Det er mange som vet hva en pomeranian er men det er også mange som har kommet med vill gjetting ja! "er det der en sånn papillon?" sikkert fordi at hun har mye større ører enn det en pomme skal ha i forhold til standarden.

"mamma se ekornet!"

:P

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Haha, kattejaging er nok ekstremt krevende. Men jeg var impornert over Grisha Stewart som fikk en jack russel til å ikke jage ekorn ved bruk av BAT (behaviour adjustment training, egentlig et litt teit navn på en metode siden mye trening er nettopp for å justere adferd, men det er nå det det heter). 
    • Han har helt rett! Når de er over 10 får de lov å gjøre som de vil! (I min bok)
    • Det er vanskelig å akseptere at de begynner å bli gamle. Det er mye mer vi kan gjøre for hundene nå enn de gjorde før i tiden, selv om jeg også synes det er urimelig å holde dem i live "så lenge som mulig" for egen del. Men så lenge vi faktisk kan lette livene deres i alderdommen så gjør vi jo helst det. Jeg antar at hun er fulgt opp og sjekket hos dyrlege siden hun går på rimadyl. Jeg er usikker på om det kan (eller bør) kombineres med librela eller andre smertestillende mot forkalkninger, så sjekk det. De siste årene hadde jeg månedlig fysioterapi for hundene, og kan anbefale det. En hundefysio kom hjem til oss og masserte og behandlet stivheter i kroppen, og hundene var betydelig bedre av det. 13 år er en anstendig alder, og jeg tenker nok at uansett alder så er det nok dessverre på tide å innstille seg på at hun ikke kommer til å leve evig.  
    • Hei. Registrerte meg nettopp. Har alltid hatt mine egne meninger om hundehold. Nå begynner min kjære Lady (13 år gammel Border Collie) å tydelig vise tegn på at hu er gammel. Hu har alltid hatt fri tilgang til tørrfor (og vann seff) - ok hu er litt feit - men å begynne å måle opp ting nå? nei. Hu skal ha fri tilgang som alltid. Prøver så godt jeg kan å ordne slik at hu skal ha det bra - vi sitter en plass i naturen - jeg får hu til å ligge / bli - også hiver jeg diverse godbiter (markies) ut over et område som hu går og snuser og leter opp. Hu har gått på "Rimadyl" i et par år (ettersom jeg har forstått så skal dette hjelpe på forkalkninger i ryggsøylen + at de skal være mildt smertestillende (?) I gamle dager var hu en atlet. Endeløs energi. Nå når jeg skal prøve å gå en tur så "stopper hu meg" - hu går foran - og ser på meg, ser tilbake - hvis jeg snur meg så springer hu rett hjem - tydelig at hu vil bare hjem og ligge uttafor døra (bor på gård) så jeg sitter der og liksom bare bekymrer meg. I know - gammel hund. Men jeg vil at hu skal ha det bra - så lenge som overhodet mulig - Jeg jobber ikke - det er bare meg og hu. Jeg synger alltid en sang om morgenene - "God morgen, god morgen lille golli klump - osv" (I know pretty cringe) hu digger det - kos og hale som går. Hu har vært min love - ikke bare for de siste årene - alltid. Orker ikke tanken på at hu skal dø. Fokk det. Det virker som hu har det greit om natta - men noen ganger er det slikking / pesing - som om hu stresser med noe eller har det vondt (og det er vondt å høre på). Noen netter er det helt stille. Ok. I know. Hvis hu lider så skal hu selvfølgelig få slippe, men vi tar ikke livet av våre gamle bare fordi de plutselig må i rullestol eller blir demente. Hu var med på en hel runde disc golf i dag - men måtte hjelpe hu opp fra et dillete område (hu satte seg fast, klarte ikke å komme seg opp) - egentlig så fatter jeg ikke helt hvorfor i helsiken jeg lager denne posten. Er som regel uenig med de fleste. Men hvis noen har noen ideer / gode forslag så hallelujah.
    • Min første.. er noe som hører med i en dagbok, og i dag er det Edes første diare som er tema -_- Stakkars gutt. Han har vært så snill og god gutt så lenge nå, han fortjener ikke det der. Så snill og god at han valgte gå på badet og ha diare der mens jeg sov. Like a sir.  For å alltid se på den lyse siden av ting, å slippe vaske sofa og tepper og sånt er gull. Dette kunne vært meget verre. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...