Gå til innhold
Hundesonen.no

Å hilse på andre mennesker.. Hoppeslikkesmake-heipådeg!


Amathea

Recommended Posts

Hei, jeg har ikke fått gått kurs enda, og får ikke begynt på kurs før på nyåret hvis vi finner noe passende i nærheten. Derfor er det veldig fint om noen har noen tips som kan hjelpe på følgende problem:

Vår labrador Kevin på 9 mdr. blir helt vill når vi treffer på andre mennesker, hvis vi har han i bånd spreller og bykser han for å komme nærmere menneskene(som ofte blir litt redd av oppførselen hans) - og siden halsbåndet strammer seg siden vi holder han tilbake begynner han å pese og hoste. Hvis vi han får hilse på menneskene slikker han og hopper og gaper over hendene på de som prøver å klappe han. (Halen går, og han virker veldig glad) Det virker som om nysgjerrigheten aldri tar slutt.

Han blir forferdelig slitsom og han lukker ørene. Vi får så og si aldri besøk i leiligheten vår, så vi får aldri trent aktivt på dette med å treffe andre. Mot oss viser han manerer, men mot andre glemmer han helt kodene. Det blir spennende å ta han med hjem til foreldrene mine til jul, Kevins første jul, og møte alle de menneskene som skal være der både småbarn fra 1år+ til bestemødre på snart 90. Vi kommer til å være 13 der totalt. Det er kanskje best å la han sitte i buret når småbarna er våkne? :glare: Og hvordan blir det med juletreet? Får det stå i ro? Og hva med pakkene?! eeeek. Han er så glad i å bære ting han finner - og han finner alt! hehe

Ok; det jeg hovedsakelig trenger å vite er: Hva er normalt når det gjelder hund som skal hilse på mennesker? Er det veldig viktig for hunden å hilse? Hvordan skal de hilse, hva skal de få lov til? Hvordan skal egentlig min hund oppføre seg og hvordan skal vi trene han til å oppføre seg? Jeg vil i alle fall at han skal slutte med å gape over hendene til folk og hoppe på folk. Snuse litt og slikke litt på hånden er ikke så krise med, med mindre det er en som akkurat har smurt seg med selvbruningskrem.. hehe - da blir det white stripes.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det du kan gøre til jul og selvfølgelig som træning derhjemme hvis der skulle komme besøg, når folk kommer ind af døren og møder ham, bed ham pænt om at sætte sig, og bed folk om at ignorere ham til han er helt rolig, det kan tage alt fra 5 minutter til en ½ time før han roer sig, men ingen hilsning før det, og når han så sidder pænt, så sørg for at folk hilser på ham stille og roligt, for ikke at hidse ham op igen. Hvis han så hidser sig op, så må folk ignorere ham indtil han er rolig igen, så han lærer at han kun får opmærksomhed når han er rolig.

Det samme kan du gøre ude, bede ham om at sætte sig, og få ham til at forholde sig roligt, og instruer folk i at hilse på ham stille og pænt, så længe han sidder stille.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre ude, i øjeblikket indtil han har lært det indenfor, så tag hans ydlings legetøj med ud eller nogle gode godbidder, og få ham til at fokusere på dig når i skal passere folk, og for at få ham til at blive ved med at holde fokus på dig kan du evt forandre tempo/småspjætte lidt mens du går.

Håber det er en lille hjælp :innocent:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det du kan gøre til jul og selvfølgelig som træning derhjemme hvis der skulle komme besøg, når folk kommer ind af døren og møder ham, bed ham pænt om at sætte sig, og bed folk om at ignorere ham til han er helt rolig, det kan tage alt fra 5 minutter til en ½ time før han roer sig, men ingen hilsning før det, og når han så sidder pænt, så sørg for at folk hilser på ham stille og roligt, for ikke at hidse ham op igen. Hvis han så hidser sig op, så må folk ignorere ham indtil han er rolig igen, så han lærer at han kun får opmærksomhed når han er rolig.

Det samme kan du gøre ude, bede ham om at sætte sig, og få ham til at forholde sig roligt, og instruer folk i at hilse på ham stille og pænt, så længe han sidder stille.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre ude, i øjeblikket indtil han har lært det indenfor, så tag hans ydlings legetøj med ud eller nogle gode godbidder, og få ham til at fokusere på dig når i skal passere folk, og for at få ham til at blive ved med at holde fokus på dig kan du evt forandre tempo/småspjætte lidt mens du går.

Håber det er en lille hjælp :innocent:

Jeg lurer bare på hvor man finner gjester som orker å holde på sånn. Hvis noen har slike gjester, kan dere sende dem til meg etterpå? De skal bli skikkelig traktert og underholdt når de er ferdige med å trene Pippin og Symra i å hilse pent på gjester! :wub:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Lån hundefolk for anledningen! Spør i hundeklubben eller her på nett om noen har lyst til å hjelpe til med å trene hilsetrening. Jeg kan gjerne være behjelpelig (vet hvor kjipt det er å ha et sånt rabiat beist). Til trådstarter: Jeg har også en sånn hund, spesielt ute. Inne er hun flinkere. Det jeg gjør ute er at jeg snur og går andre veien med en gang hun blir rabiat ved synet av et menneske. Så fort hun følger meg med slakk line går jeg mot mennesket igjen, men snur så fort båndet strammer seg og hun går ute av sitt gode skinn (denne metoden funker best på mennesker som står stille, av åpenbare grunner:p). Sånn fortsetter jeg helt til hun går inntil med slakk line. Så kommer vi helt bort til mennesket, som ignorerer henne til hun sitter fint. Klapp og oppmerksomhet! Så fort hun begynner å hoppe tar mennesket armene i kors, og ignorerer. Dette er en supereffektiv metode, fordi hunden så fort forstår hva som lønner seg! Skal vi passere mennesker i skog/på vei ber jeg henne legge seg/sette seg. Det har vi trent på siden hun var liten, og nå begynner det å komme seg. Folk blir UTROLIG positive og hyggelige dersom hunden ligger/sitter og venter på at de skal gå forbi. Krever endel trening, men det blir bra til slutt!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Skal vi passere mennesker i skog/på vei ber jeg henne legge seg/sette seg. Det har vi trent på siden hun var liten, og nå begynner det å komme seg. Folk blir UTROLIG positive og hyggelige dersom hunden ligger/sitter og venter på at de skal gå forbi. Krever endel trening, men det blir bra til slutt!

Samme har jeg trent på, og det er en veldig fin ting å kunne! Det vi gjorde var å trene inn en veldig god sitt/dekk. Første steg var å få kommandoen "sitt" til å også bety "bli sittende". Om jeg ba hunden om å sitte, så skulle den også bli sittende inntil jeg ga beskjed om noe annet. Da den kommandoen fungerte bra uten forstyrrelser, så begynte jeg gradvis å innføre flere og flere forstyrrelser. F.eks. å sette/kaste godbiter foran hunden som satt, uten at den fikk ta den før jeg ga "værsågod", eller å trille/kaste favorittleken like forbi hunden uten at den fikk røre den, å gå/løpe forbi hunden mens den satt, eller å sette seg på huk ved siden av hunden mens den satt(å reise seg og gå bort til deg var ikke lov). Familiemedlemmer ble også innført i provokasjonsstadiet(fikk dem til å prøve å distrahere hunden, gå forbi, sette seg på huk ved siden osv.), og etter hvert ble sitten og dekken ganske så god :innocent: Dette ble videreført på tur, hvor han ble bedt om å sette seg om det kom folk(og etter hvert også hunder) forbi. Da skulle han sitte, og prøvde han å reise seg, så var det bare å sette rumpen ned på bakken igjen.

Videre bruker jeg sitten/dekken når vi får besøk. F.eks. hvis det ringer på døren, så løper både jeg og bisken for å ta den. Før jeg åpner døren, så ber jeg ham om å dekke/sitte lenger inne i gangen, mens jeg åpner. Jeg skal kunne hilse på gjesten, og evt. invitere ham/henne inn, uten at hunden reiser seg. Først når jeg gir beskjed, får han lov til å reise seg og hilse. Dette gjør som oftest at hunden får tid til å roe seg litt ned før selve hilsingen begynner, og han er roligere i hilsingen sin. Inviter en nabo/venn/hundevandt person på besøk, og øv med hilsing/dørklokke til hunden kan hilse en tanke mer behersket. Det kan ta tid å få hunden mindre hilsegal, men det er veldig mye kjekkere for både dere og gjestene når hunden klarer å roe seg litt :wub: Uansett er en god sitt/dekk et veldig godt redskap i hilsesituasjoner. Jeg har en hund som er VELDIG glad i mennesker og andre hunder, så jeg tror jeg har en anelse om hva du sliter med :P

Lykke til! :P

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg lurer bare på hvor man finner gjester som orker å holde på sånn. Hvis noen har slike gjester, kan dere sende dem til meg etterpå? De skal bli skikkelig traktert og underholdt når de er ferdige med å trene Pippin og Symra i å hilse pent på gjester! :D

Ja, det var godt sagt. Har også en slik hund, og da påstår gjestene at "han blir nok rolig bare vi får hilset ferdig". Det er umulig å si ifra. hmmm...

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Min hund er veldig til å hoppe opp i ansiktet på mennesker. (Veldig skummelt for de som ikke er hundemennesker).

Er det et forsøk på å underkaste seg? Med tanke på å slikke i munvikene. Isåfall er det jo ikke noe vondt ment. Ikke at jeg forsvarer adferden, men likevel.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Guest LilleSkrekk

Izzy, groenendael tispa mi, er helt lik når det gjelder å hilse. hu skal opp i fanget dem, helst ansiktet for å få kos. noe som ender med at etter hu har hilst på dem, så gå hun i buret "kassen" og ligger der, og er hun rolig og ikke stresser, får hun lov til å komme ut.. MEn jeg har ett annet problem.. Min hund blir sjalu ute på tur når det gjelder andre hunder. ser hun en løs hund som springer, så hyler og skriker hun som om hun ble mishandlet. Noen som har opplevd eller opplever det samme. Begynner å gi seg da jeg lærte ett triks av min mor som også driver med hund, men er skikkelig irriterende, for jeg føler alle ser på meg som at jeg mishandler henne. Så grævlig hyler hun :):) noen som han noen råd?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Min var også litt sånn tidligere. Men har roet seg med denne 'bitingen'..

Nå hopper han bare. men det er ikke så mye jeg kan gjøre med, for jeg har aldri møtt en Groenendael som IKKE hopper og spretter..

Eh, så du mener at det ikke er mulig å lære en groenendael opp til å ikke hoppe? :unsure:

Selv om jeg er hundemenneske, så synes jeg at det er fryktelig irriterende med hunder som hopper.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Sier meg enig i Mrs Powers, jeg er heller ikke glad i å få andres hunder "all over me", men jeg ser gjerne hvem som kommer til å gjøre det og prøver å stoppe det sjøl jeg - jeg vil ikke ha fotspor oppover meg/veltes overende/få tennene slått ut/få en hard hundeskalle i haken etc. <_<

Det ER reinspikka lydighet - sånn er det bare. Har man en hilseglad og folkevennlig hund, så må lydigheten sitte mye bedre enn på en som har en mer avdempet hund i forhold til folk. Og kjøper man labrador, så bør man jo vite hva man går til - det er nesten VERRE med en hoppende labrador enn en hoppende groenendal, fordi de er så mye tyngre og bruker tyngden så godt.

Dette er best å gjøre fra hunden er bitteliten valp - sørge for å styre hilsingen, så alskens fremmede som skal dikke og dille med yndige lille valpen ikke får "trent" hunden så godt, at den fortsetter atferden opp i voksen alder. Lar man den holde på lenge, så blir det verre å trene av - men det GÅR greit å trene av, så lenge man får god hjelp til å jobbe med det. Og for å være ærlig - glem "gode råd" om å overse hopping. Å overse atferd går best så lenge det er en atferd som hunden ikke forlengst har "lært", slik din har. Jobb heller for å få kontroll over hunden din - ikke bare på dette området, men generelt; at du blir en interessant person å følge med på, som styrer både når det vanker gode godbiter og når det er lov å hilse.

Kanskje får du aldri vennet ham av med LYSTEN til å hoppe opp og susse og herje, men det å ha en god innkalling eller en god "sitt", som gjør at DU kan styre situasjonen hjelper mye :)

Ja, på NOEN hunder så er slik ansiktsslikking et ønske om å vise "se så snill jeg er", men da må man lære hunden at det er helt greit og at alle liker den selv om den IKKE gjør det... På labradorer... vel, der tror jeg det bare flommer over av gode ønsker. Men det er litt trist å se at folk viker unna voldsomme, uoppdragne labradorer - det er praktfulle hunder, men de ER store, de ER kraftige, og det virker veldig TOO much. Hehe, det er bare å se på en herværende byråd og hans partner på tur med hunden... og det er andre hunden som er sånn, og bare snille er hundene egentlig.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hvis det er noen trøst så er vi to :) Jeg har også en *heioghoppjegelskerdeg* Labrador hann på akkurat 10 mnd. Han lider også av hoppesyndrom, og vi jobber så og si med det hver dag. Heldigvis ser vi resultater fra treningen vår. Oscar blir gjerne i *hipphurra* humør før han kommer bort til menneske (dvs. han hopper opp og ned på samme sted). Han trekker heldigvis ikke, for det hadde vært et mareritt. Da stopper jeg, og tar han inn på plass går rolig mot mennesket. Begynner han igjen går vi noen skritt tilbake og gjør det igjen. Dette pleier å roe ham litt ned helt til mennesket har kommet bort til ham. Jeg sier som regel at han er under "anti lykke trening" og at han må vente på værsegod før han får hilse. De fleste synes detter er greit, og Oscar oppfører seg pent dvs. han hopper ikke, slikker ikke personens hånd helt febrilsk eller prøver å "holde armen"

Dette funker ihvertfall for oss. Det blir kanskje litt mer passeringstrening, men det roer ham ned et stykke før personen som evnt. vil hilse kommer bort. Det er litt flaut da, og stoppe å trene hele tiden. Men det hjelper :)

EDIT: Veldig bra innlegg akela

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hmmm... kanskje det er noe med familien..

Min groenendael hopper nemlig heller ikke på folk hvis han ikke får lov... ^_^

Nja? Min groenendael kan gjerne finne på å hoppe på folk uten å spørre om lov, men hun lar som regel være når hun får beskjed om at det IKKE er greit :wink:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Har ikke egenerfaring, men omgåttes en håndfull whippets. Tur i typisk norsk skog er meg bekjent ikke noe nevneverdig problem. Herjer hunden i skogen kan det såklart bli en skramme her eller der uavhengig av rase, men jeg har aldri hørt at det er noe vesentlig verre med whippet. Når det gjelder munnkurv mtp. jaktlyst så vil det hindre skade og drap av byttedyr, men jagingen og stresset blir jo det samme. Hunden skal ikke jage vilt (eller tamt strengt tatt) så du bør ha tilgang til åpne og/eller inngjerdede områder som hunden kan få løpe fra seg på. 
    • Ser at det er nesten 6 år siden noen har skrevet her, men jeg prøver likevel:  Har et par spørsmål om whippet som jeg lurer på. 1) Leser her og der at det er veldig lett at de får overflatiske skader på kroppen, pga av full fart under "fri leik". Hvordan er det å kombinere tur  i typisk norsk skog med en løs whippet?  2) Whippet har jo jaktlyst. Er det mange som har erfaring med at naboens katt har fått en ublid skjebne? 3) Når det gjelder jaktlyst; er det helt "på trynet" å sette munnkurv på en whippet som skal få rase fra seg i fritt løp? Bare noen spørsmål fra en som har whippet på lista over "hunder jeg kanskje kunne tenkte med, når den hunden jeg har nå rusler til de evige jaktmarker"...
    • Skal sjekke den sida da jeg får tid.  Når det kommer til aktivisering har det vært lite i det siste, men alle problemene jeg viser til er helt uavhengig av hvor mye aktivisering han har fått i det siste. I hele sommer feks var det 2 5-minutters turer hver dag, en tur på en halvime og 1 til 1,5 time i en hundepark hvor han kunne springe og lukte og utforske, hvor mellom 10 og 40 minutter hver gang ble brukt til agility, rally lydighet og andre øvelser. Det var da altså 6 av 7 dager i uka i månedsvis. Før også har han fått minst en time hver dag pluss trening. Ren hundetrening vi drev med ellers gjorde han mer sliten, men det hjalp som sagt ikke på noen av problemene nevnt over. Ikke på bjeffing, piping, aggresjon eller noe annet. Nå siste måneden har det ikke vært tid til å følge opp det med så mye aktivisering dessverre.  Så selv om det ikke har vært direkte trening så har det ihvertfall vært aktivisering med egentrening fra min side.  Jeg vil tro at hvis noen har tid til mer aktivisering enn dette så kan han nok være en "bedre" hund. Men det krever vel også at noen er i en situasjon hvor dem ofte kan få besøk av noen som er vant med hund.  Sånn som situasjonen er nå har jeg heller ikke mulighet til å følge opp med veldig mye fysisk aktivitet, fordi skaden jeg har begrenser det til at selv 30 minutter lange turer er å strekke ting og selv det er vanskelig noen dager.  Hvis det hadde vært mulig hadde jeg skulle ønske jeg kunne hatt han videre. Jeg vil fort være i en situasjon hvor dette er et problem som ikke vil fungere videre i hverdagen. Utenom det så har jeg først nå egentlig innsett hvor store verdier på eiendommen som har forfalt fordi jeg ikke takler konstant bjeffing hele tiden. Bjeffingen, sånn utenom hørselskaden, tærer enormt mentalt for det føles som om noen skriker konstant. Jeg har forsøkt noen som har han noen helger innimellom og han er roligere der enn han er hos meg, foreldrene mine og flere anre som har passet han. Eller ihvertfall etter første dagen. Jeg har kontakt med oppdretteren, så kan jo høre om det. Han har prøvd litt gjeting, hvor han spredte flokken i alle retninger og kun var opptatt av å jage. Er også en del jaktinnsikt, så ikke sikkert det er noe han fungerer veldig godt med.  Men ja, jeg ser for meg omplassering er vanskelig. Det krever noen som har erfaring med lignende hunder og som i tillegg har mye tålmodighet. Absolutt alt annet enn lyden er noe som fint hadde gått ellers også
    • Her trenger du definitivt hjelp. Jeg vil anbefale å sjekke https://atferdskonsulenter.no/,  det er mange flinke der over store deler av landet. Jeg er på reise og har ikke hatt tid til å lese nøye gjennom, men mitt første spørsmål er hvor mye aktivisering får han på regelmessig basis? Dette høres ut som en gjeterhund med mye kapasitet, og ta tenker jeg at det er en hund som må få brukt seg nok både fysisk og mentalt hver dag. Du beskriver noe hundetrening "som kolliderte med andre ting", og enkelte episoder/tilfeller, men en aktiv gjeterhund trenger jo fort god trening ihvertfall noen dager i uken og litt småtrening til daglig. I tillegg til nok fysisk. Folk jeg kjenner med border collier og andre aktive hunder trener jo gjerne hundesport et par timer to-tre dager på ukedagene, i tillegg til kurs og/eller konkurranser i helgene, samt lange turer enten med sykkel eller løping.  Av måten du skriver på høres det veldig ut som det eneste du ønsker er å slippe å ha hunden. Det vil være en ganske stor jobb å trene bort mye av denne adferden, og jeg tenker det må være en helt fair vurdering om du ønsker å leve med denne jobben. Å ha hund er en livsstil, og en hund med adferdsproblemer legger mange føringer i hverdagen. Jo mindre mulighet du har til å tilrettelegge hverdagen etter hundetreningen, jo lengre tid vil det ta å få bukt med problemene. Dessverre kan det være vanskelig å omplassere en slik hund, men HVIS det i hovedsak er mangel på aktivisering som er utfordringen så kan det være aktuelt for noen som vil ha en arbeidshund med mer kapasitet. Er han prøvd til gjeting? Har du kontakt med oppdretter? Det kan jo være verdt å høre om de vet om noen som kan være aktuell for å ta over hunden. Eventuelt kan du jo ta kontakt med en av adferdskonsultentene på lenken over og få en vurdering av hunden. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...