Gå til innhold
Hundesonen.no

hvalpevalg


Tina

Recommended Posts

Hejsa alle.

Nogle af mine venner har lige hentet deres lille nye boxerhvalp, og den er bare så nuttet.

I den forbindelse kom vi til at tale om, hvilken position deres valp havde haft i kuldet, og hvilke foranstaltninger de havde gjort sig for at sikre, at hvalpen var sund både fysisk og psykisk.

Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre hvordan i gjorde da i skulle vælge hvalpe. Jeg ved ikke om I ville fortælle lidt om det?

Var jeres hunde underhund eller overhund eller hvordan?

Og hvilke tests brugte i for at finde en den bedste valp for jer?

:lol:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Vi fik vores valp da han var 10 uger :lol: Der var kun ham og hans søster tilbage i kullet.. Vi havde søgt en del tid efter nogle som virket seriøse og nogle som kunne selge os en sund og frisk valp...

Så så jeg i en norsk annonce at der var 2 schæfere til salgs og det var ikke så langt væk fra os. Så ringede vi og snakkede et stykke tid med opdretteren og vi blev enige om at komme og se på dem :D

Vi vidste på forhånd at vi ville have en hann hund, så det var ikke så svært at skulle vælge da der bare var en hannhund tilbage!! Da vi kom derud observerede vi ham lidt og snakkede en god del med selgeren, om kullet, forældrene til kullet osv.. Vi så jo så klart moren og hun var så imødekommende og ubange. Virkelig en sød schæfer, som lod og pulse og ting med sine hvalpe.

Efter vi havde snakket en del og set billeder af faren og vi konkluderede at disse ikke var folk som ikke havde forstand på hunde, blev vi enige om at købe hannhunden og tage ham med hjem. Vi havde gjort og lidt klare på det da vi snakkede i telefon, og havde købt de mest vigtige ting til hvalpen hvis det viste sig at vi ville have hunden med hjem :D

Rocky var den eneste hann hund i det kull som var født. Men det var vidst pigerne som besteme mest i kullet. Han var ikke den som var udsat i kullet men heller ikke den som var mest frempå.. Så han lå vel lidt imellem :D

Ikke en eneste gang pep han efter sin mor og søskende på vej hjem i bilen. Han sov hele vejen. Og pep heller ikke efter dem da vi var nået hjem. Så jeg vil nu sige at det var en modig og god lille hund jeg fik der :D

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hero vart plukket ut av opprdetter fordi hun visste hva jeg ville ha. Han var ikke leder i kullet, men nr 2.

Goshi vart plukket ut i lag med oppdretter, vi og 3 andre hundefolk. Hun var vel og nr 2 på rangstigen i kullet. En liten frøken som var full av liv og fantestreker! :roll:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det er nu ikke så videnskabeligt, det med hvalpetests. Jeg har altid gået meget op i at prøve hvalpen af og se om den har et sind jeg synes passer til vores familie.

Jeg tager også hen til kennelen og ser kuldet 2 eller 3 gange inden afhentningen så jeg kan følge opvæksten og socialiseringen. Jeg tror ikke jeg ville kunne købe en hund ubeset. Det ville jeg ikke stole nok på opdrætteren til.

Måske er jeg bare overbekymret :oops:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Nei eg synes ikke du er overbekymret. Det er en sunn innstilling du har! Jeg var og på besøk i valpekassen før jeg fikk mine to hunder. Hero såg eg første gang da han var 6 dager gammel.Men så kjenner jeg oppdretteren og da blir det litt tryggere. Goshi var eg og helste på 2 ganger før vi fekk henne. Hun er på foravtale med planer om å bli avlstispe og da tror jeg ikke oppdretter gir fra seg en "dårlig" valp...

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Hei! Med straff mener jeg noe som avbryter og på sikt reduserer den uønskede adferden. Hva det er og hvor hard straffen er vil selvsagt avhenge av hund og situasjon. For mitt eget vedkommende er det i en del tilfeller nok med et bestemt "nei" for å avbryte stirringen. Men det er jo per def straff det også. Ja, leash-pop kan funke på noen hunder, men i slike situasjoner er min erfaring at man også bør være litt forsiktig med det, da leash-pop faktisk også kan trigge utagering.   Ja, enig i det du sier om å bruke metode som kan utvikle stress ved passering. Det er også noe av grunnen til at jeg bruker motbetinging når avstanden er stor nok. Jeg har forøvrig god erfaring med å benytte motbetinging på langt mindre avstand etter å ha straffet tidligere. Dermed unngår man også stress og at hunden assosierer motgående hunder med noe negativt.   PS! Veldig bra jobbet at det har funket for deg kun med motbetinging.
    • Jeg tenker det kommer an på hunden. ..og hva du mener med straff. Er det en innarbeidet lyd som indikerer avbryt, ellers..? Hva ellers?  Fra YouTube ser det ut som såkalt "leash pop" fungerer på mange hunder. Det finnes jo mange grader av det, det trenger ikke være så kraftig at det gjør vondt, og det kan fungere som Caesar Millans: "Tssscht!" for å få kontakt på en måte som ikke fungerer som belønningsmarkør, men advarsel om at nå blir jeg sur og det blir kjip stemning her? Mange hunder tar det til seg at fører er misfornøyd. Mer interessant å gjøre fører happy. Så er det andre hunder som ikke kunne brydd seg mindre om det.  Personlig er jeg skeptisk til å gjøre noe hunden kan utvikle stress ifbm passeringer av. Motbetinging har alltid fungert for meg, men det kan som du sier ta tid, og jeg vet om TO meget erfarne som ikke har lykkes med den metoden på sine hunder selv etter to år med konsekvent trening, så 🤷🏼‍♀️ Privattimer med erfaren instruktør?    Edit: Av alternativ adferd virker sitt litt kjedelig. Hvor mye begeistring og belønning er hunden vant med at en plain sitt utløser? Jobbe den opp litt om det har gått rutine i den?
    • Hei! Slik jeg ser det er det i hovedsak tre metoder hvis man har passeringsproblemer: 1) motbetinging/sladring, 2) alternativ adferd (f eks sitt eller fot), 3) straffe uønsket adferd (f eks straffe/avbryte stirring, da det gjerne er steget før utagering). 2) og 3) kan selvsagt overlappe, f eks om man vil kreve en alternativ adferd. Men så til spørsmålet: Er motbetinging uforenlig med å straffe uønsket adferd? I utgangspunktet skjønner jeg at man vil svare at metodene er helt uforenlige. Jeg mener at motbetinging i utgangspunktet er en fantastisk metode, uten risikoen for uønskede "bivirkninger" hvis det gjøres riktig. Problemet med motbetinging er at det tar lang tid å komme i mål og i hverdagen vil man gjerne, selvsagt litt avhengig av hvor man bor, møte en hund som er så nær at motbetinging ikke funker. I disse tilfellene vil jeg heller avbryte/straffe stirring for å være i forkant, og så kreve at hunden min følger meg forbi, og deretter belønne rett adferd når fokuset er på meg. Dette kan virke som nærmest det motsatte av motbetinging, men det er stor forskjell på å se/registrere den andre hunden og å stirre på den. Når avstanden er stor nok vil jeg imidlertid benytte motbetinging for å passere. Tenker dere at jeg kombinerer metoder som er uforenlige? Burde jeg heller bruke kun én av dem?
    • En han. Har merket meg at andelen testosteron på kurs og trening er påfallende mye lavere enn østrogen. Ofte er det eneste testosteronet til stede i følge med sin mykere halvdel, som har dratt dem dit. Resten av testosteronet kom ferdig utlært og er ute med hundene løse i parken, hilser på fremmede i bånd, og deler villig sin ekspertise med random damer som antakelig ikke kan like mye om hund som dem selv.  #notallmen men når den taggen føles nødvendig..
    • Jeg er ute og går tur med hunden min i belte. Det er mellom 2-3 m. langt og gjør at jeg har god kontroll på henne. Hun går stort sett fint og rolig ved siden av meg. Hun kan trekke litt i begynnelsen da hun har høy energi, men ellers rolig og fint kroppspråk.  Jeg ser en fyr som kjører sikk sakk i veien på skateboard med en bulldog/boxer. Hunden stopper opp og bjeffer på min. Som den ansvarlige hundeeieren jeg er går jeg inn en sidevei for å vente på at de passerer på hovedveien. "Er hun ikke gira?" "Er det tispe?" "Dette er gutt. Han er ikke farlig?" Han spør igjen to ganger om hun ikke er gira. Jeg har sagt at hundene har møtt hverandre før og det ikke er en god match og at avstand over greit.  Hundene er tydelig usikre på hverandre og viser det gjennom kroppsspråket sitt. Dette er ikke situasjonen for å hilse. Begge hundene er i bånd. Det var forøvrig flere mennesker rundt og en vei det også ferdes mye biler fra folkene som bor der. Hvorfor så vanskelig å lese situasjonen? Eller ser jeg flere som går tur og snakker i mobil, eller med headset som stenger ute lyd og er i egen verden. Det mest frustrerende er kanskje de som snakker i tlf. som stopper midt i veien (som forøvrig er trang) med hunden sin slik at du bare må vente på at de ser deg og dere blir enige på en eller annen klønete måte om hvordan passeringen blir.  For egen og andre sin del forsøker jeg å være oppmerksom på både egen hund og omgivelser på tur. Da blir det hyggeligere og enklere for alle andre.  Sånn, det var dagens utblåsing for egen del. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...