Gå til innhold
Hundesonen.no

feig eller tøff?


Shilamon

Recommended Posts

Skrevet

Min kjære rex har nå tippet 2,5 år og etter 6 mnd som enebarn har nok selvtilliten økt i takt med hormonene og han har blitt en tøff liten sak. Han er fortsatt en myk sofapute innendørs og grei, om enn sta, utendørs (så lengde det ikker er bekkasiner i nærheten som kan jages skogen rundt...).

Men i den senere tid har han begynt å tøffe seg ovenfor andre hunder. Tidligre var dette omtrent bare av redsel, om ikke en fremmed hund lot han være når han ba om det knurret han og gikk sin vei ( og med det var de fleste situasjoner løst). Nå derimot reiser han bust, nurrer og "staser" seg opp ovenfor det meste på 4 ben med pels, poter og baller, men må vite at om han havner i nærkontakt med en slik en gjemmer vi oss bak mor og knurrer litt der istedet. Han har også "gått på" en hannhund direkte en gang under trening på fjellet (dessverre var det med pappa og ikke meg, så vet ikke helt omstendighetene rundt).

Hva er beste metode for å komme igjennom denne 2åringens hormoner og ut av det med en like grei og omgjengelig hund som vi gikk inn i det med?

må si det er flott å overta en hund i sin rette alder:P

Skrevet

Feig vil jeg sige. han er i en fase hvor han er ved at finde ud af om han kan skremme de andre hunde ved at puste sig op og være skremmende. havde det samme med cockeren. jeg gjorde det at han skulle hen og sige "hej" til den anden hund, men hvis han begyndte at gø eller puste sig op fik han et nej, men stadig skulle han hilse medmindre den anden hund følte sig truet af det. Hvis han blev ved med at puste sig op når han hilste på den anden hund eller hoppede på den (ikke dominans) så blev han straks korrigeret og skældt ud, og ros ved korrekt hilsen. Det har hjulpet med ham, han hilser på alle hunde, med undtagelse af en rase. jeg har ingen problemer mere med det, måske kan det være til hjælp for dig.

  • 3 weeks later...
Skrevet

En hund med slik adferd er stort sett usikker om med testostreon som kommer inn i tillegg så øker det stressnvået.

Dette er en selvforsterkende adferd.D.v.s at hunden føler det funker fordi han for dn avstanden fra andre hunder som han ønsker hver gang.Å gå inn å korrigere direkte å¨adferden her blir feil og gjør det værre og muligheten for at hunden omdirrigerer og biter eier (uten vilje).Her må man lære inn en uforenelig adferd.Dvs en adferd som gjør at hunden ikke kan utagere.Han kan bar gjøre en ting i slengen!Eker det beste over tid, shaping!Men, det er ordel å gå kurs for å få lagt opp treningsmetoden som passer for deg og akkurat DIN hund:Anbefaler Lundqvist hundeskole:Bare du ikke havner på kurs hos noen som ber deg"ta bikkja" o.s.v.

Arkivert

Dette emnet er nå arkivert og stengt for flere svar

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive


  • Nye innlegg

    • Alenetrening tar den tiden det tar, det er umulig å si noe på forhånd om hvor lang tid det tar før akkurat din valp er klar for å være alene hjemme en hel arbeidsdag. Det er individuelt. Og en oppdretter som påstår at en 12 uker gammel valp kan være alene hjemme i mange timer høres virkelig ikke seriøs ut. Det er jo en baby. En ting som i hvert fall er sikkert, er at jo mer erfaring valpen får med å føle at det er ubehagelig å være alene, jo større er sjansen for at du ender oppmed en hund med separasjonsangst.
    • Det ønsker gjerne forslag. Hundebarnehage kan jeg klare å google meg frem til selv.
    • Det høres ut som du virkelig har tenkt gjennom ansvaret, og at du gjør så godt du kan innenfor et skiftarbeidsliv som ikke alltid spiller på lag. Det er helt normalt at dagvakter blir den kinkige biten mange hundeeiere kjenner seg igjen i akkurat det. Og ja… oppdrettere kan si mye. Noen ganger stemmer det, andre ganger sier valpen ganske tydelig: “12 uker? Jeg? Alene? Nei takk, menneske prøv igjen.” Til syvende og sist er det jo du som lærer å lese din valp, og valpen som bestemmer tempoet. Det betyr ikke at du har gjort noe feil, eller at treningen din er dårlig. Det betyr bare at han er en liten fyr med egne meninger og akkurat nå sier han at han ikke er helt klar for lange økter alene. Det viktigste er at du prøver å finne løsninger, og det gjør du jo allerede. Det viser ansvar, ikke det motsatte. Hvis du vil, kan jeg hjelpe deg med forslag til hvordan du kan trene videre på en måte som passer både deg og ham. eller om jeg kan hjelpe deg å finne dyrebarnehage eller noe slikt  
    • Hvis du ikke har vært borte mer enn en time nå, og så plutselig øker til en hel arbeidsdag så er det klart at det blir problemer. Jeg vil også påstå at de færreste valper takler greit en arbeidsdag alene ved 12 uker, og synes det er ganske dårlig av en oppdretter å påstå det. Det er også litt raseavhengig, men jeg ville aldri regnet med at hunden var klar til hele dager alene hjemme ved 12 uker, uansett rase. Man henter vanligvis valpen ved 8-10 uker. Den første uken bør man være sammen med valpen og legge et trygt grunnlag, og så gradvis legge til rette for at valpen takler at man går unna, enten det bare er i et annet rom, ut og hente posten, osv. Da er det veldig individavhengig hvor fort man kan gå fram, og går man for fort fram må man ofte gå mange steg tilbake igjen. Det ER mye jobb å ha hund, og uansett hvor forberedt man er så tror jeg mange får seg en overraskelse. 
    • Jeg har noen til å passe inni,men ikke noe fast. Jeg jobber skift, og hunden har noen å være med når jeg jobber natt. Han har også noen å være med litt på kvelden når jeg jobber ettermiddag. Det er de dagene jeg jobber dag som er problemet. Det er ikke sånn at jeg ikke har tenkt på at det er ansvar med hund. Men jo, jeg trodde han var klar for å være alene nå.. Oppdretter sa valpene klarte det greit etter ca 12 uker...med trening så klart. Mulig jeg ikke har trent godt nok..har jo aldri dratt lenge fra han. 
  • Nylig opprettede emner

×
×
  • Opprett ny...